- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
927

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hustropper - Hustru - Hustru (jur.) - Hustugt - Hustømmer - Husum - Husundersøgelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Leibgarde«, »Die Trabanten Leibgarde«, »Die
Hofburgwache« og »Die ungarische Kronwache«.
Endvidere kan nævnes »Die Leibgarde der
Hartschiere« i Bayern, »Livgardekosakkerne« i
Rusland, »Slotsgardekompagniet« i Württemberg
og »Den pavelige Livgarde« i Vatikanet.
B. P. B.

Hustru, af ældre húsfrú (jfr oldn.
húsfreyja), »Husfrue«, brugtes forhen i Dansk —
parallelt med den dobbelte Betydning af
Husbond ɔ: Husbonde — i de to Bet. »kvindelig
Ægtefælle« og »Husmoder«; i den sidste Bet.
forekommer det dog næppe senere end 16.
Aarh. Den i tidligere Tid alm. Stavemaade
Hustro beror paa urigtig Etymologi (»H. ɔ:
Huset tro, Husbond ɔ: Husets Baand«, P. Syv).
V. D.

Hustru (jur.), se Ægtefællers
Formueforhold
og Ægteskab.

Hustugt (jur.). Indtil Chr. V’s Danske Lov
var Hustruen, ligesom Børn og Tyende,
undergivet Mandens Revselsesret (s. d.). Derefter
bestod vel for ham en Husbondemyndighed
over for hende, men han havde ikke Lov til at
tage sig selv direkte til Rette. Længe ned mod
Nutiden har det været den konventionelle
Opfattelse, at hun skyldte ham en vis Lydighed.
Men mere og mere gør her den Følelse sig
gældende, at Ægtefællerne staar personlig lige
i deres indbyrdes Forhold. Og
Ægteskabslovudkastet af 1918 bringer dette fuldt ud til
retligt Udtryk.
V. B.

Hustømmer, se Husbygningstræ.

Husum, By paa Vestkysten af
Sønderjylland, preuss. Prov. Schleswig-Holstein, Kreds
H., ligger i en rig Marskegn, c. 45 km SV. f.
Flensborg og 33 km V. f. Slesvig ved H. Aa,
c. 5 km fra dens Udmunding i
Heverstrømmen. I Byen, der har 9400 Indb. (1910), findes
bl. a. en Mariekirke, der er opført 1827—31 i
samme Stil som Frue Kirke i Kbhvn og af
samme Bygmester (C. F. Hansen), og et 1601
opført Raadhus, begge paa Torvet, der
sammen med den meget brede Storegade danner
Byens Midtpunkt; et Gymnasium; Stiftelsen
»Klosteret« (»Das Gasthaus zum Ritter Skt
Jürgen«), med en Dobbeltfaçade i gotisk, tidligere
i Renæssancestil, fra Slutn. af 16. Aarh.; et af
Hertug Adolf 1577—82 opført Slot med Park
(i 17. Aarh. Residens for de holsten-gottorpske
Enkehertuginder), hvis bedst bevarede Del er
det fra 1612 stammende Porthus; nu bruges
Bygningerne til Dels til Museum og til
Administration; i den smukke Park, der nu er
omdannet til Bypark, er 1897 rejst et
Mindesmærke for den i H. 1817 fødte Digter Theodor
Storm; Mindesmærket er af den ligeledes i H.
fødte Billedhugger A. Brütt, hvem ogsaa det
paa Torvet rejste Springvand med en frisisk
Fiskerpige i Bronze skyldes. Noget af det mest
seværdige i Byen er de gl. Privathuse, navnlig
prægtige Gavlhuse paa Torvet og dets
nærmeste Omgivelser. Byen har en Del Industri
og Haandværk, men hvad der giver den dens
Præg, er den store Kvæghandel og
Kvægmarkederne, der hører til de største i Europa og
har en aarlig Tilførsel af c. 100000 Dyr;
desuden er Byen Depotsted for Østersfiskerierne
paa Vestkysten; V. f. Byen findes store
Bassiner til Optagelse af Fangsten. Havnen ved
Byen med et nyt Sluse anlæg er indtil 5 m
dyb; der er Dampskibsforbindelse med de
frisiske Øer (Nordstrand, Pelworm og Før med
Badestedet Wyk) samt med Hull i England.
H. er Station paa den sønderjydske Jernbane
og Udgangspunkt for Tværbanen H.—Jybæk og
en Marskbane, som gaar mod S. over Tønning.

H. (ɔ: »I Husene«; gl. Form: »Husem« og
»Husen«) nævnes første Gang 1252 og fik
allerede Købstadprivilegier i 15. Aarh. (1465 fik
den egen Byfoged). I Slutn. af Middelalderen
stiftedes der et Graabrødrekloster, som skal
have ligget paa det nuv. Slots Plads, men som
kun fik en kort Levetid og maatte vige for
Reformationen, som tog sin Begyndelse her i
Hertugdømmerne, idet den i H. 1490 fødte
Herman Tast allerede 1522 prædikede den ny
Lære her. Det var i H., at Frederik I gennem
Mogens Munk modtog de jydske Rigsraaders
Tilbud om den danske Krone 29. Jan. 1523.
Byen havde indtil godt op i den nyere Tid en
ret betydelig Handel, især paa Holland og
England, men Ildebrande, Oversvømmelser,
især 1625, 1634 og 1717, og de
ødelæggende Krige i 17. og Begyndelsen af 18.
Aarhundrede bragte stor Tilbagegang, ogsaa
Anlæggelsen af Frederiksstad 1621 havde skadet den.
Først ved Midten af 19. Aarh. arbejdede den
sig atter op; efter Adskillelsen fra Danmark
mistede den vel en Del af sit Opland for
Kvægudførslen ved Anlægget af Esbjerg; men i de
sidste Aartier har den atter været i Opkomst.
(Litt.: C. U. Beccau, »Versuch einer
urkundl. Darstellung der Gesch. H.’s bis zur
Ertheilung des Stadtrechtes« [Slesvig 1854];
U. A. Christiansen, »Die Gesch. H. im
Rahmen der Gesch. Schl.-Holsteins«, I [Husum
1903]).
H. W.

Husundersøgelse. Den danske Grundlov af
1915 § 79 bestemmer, at H., hvor ingen Lov
hjemler en særlig Undtagelse, alene maa ske
efter en Retskendelse. Som Love, der
hjemler en saadan Undtagelse, maa særlig
fremhæves Politilovene af 1863 og 1871. Det
bestemmes her, at det skal være Politiet tilladt,
om fornødent med Magt, at trænge ind i et
Hus for at anholde den, der, naar han
forfølges som skyldig i en Forbrydelse, i Politiets
Paasyn gaar ind i et saadant. Ligeledes maa
Politiet med Magt skaffe sig Adgang til et
Hus, naar der er skellig Grund til at antage,
at en Forbrydelse begaas sammesteds, ell. naar
der i et i samme værende offentligt
Beværtningssted finder Støj og Uorden Sted til
Forstyrrelse for Husets øvrige Beboere ell. de
omkringboende. Dog maa Magts Anvendelse kun
finde Sted, efter at vedk. med Angivelse af,
hvem han er, og hvad der er hans Ærinde,
samt, for saa vidt han ikke er i Uniform, med
Forevisning af Politiskilt ell. Polititegn,
forgæves har forlangt sig indladt. De her angivne
Regler er saa naturlige og nødvendige, at de
maa antages vedblivende at gælde, ogsaa efter at
de — i hvert Fald tildels langt videregaaende,
men i øvrigt ganske uklare og forviklede —
Regler, der indeholdes i Retsplejeloven af 1916
Kap. 69 (om Ransagning) og § 773 (om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0939.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free