Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligesom de for de tandløse Bardehvalers Vedk.
har Spor af Tænder i Kæberne, o. s. v.
H.’s Hud er glat og nøgen, ejendommelig
viskelæderagtig; kun paa Snuden kan der
findes enkelte Børster ved Mundranden.
Hudkirtler mangler sædvanlig ganske. Farven er saa
godt som altid sort, i alt Fald paa Ryggen
(undtagen hos Hvidfisk, Narhval o. a.), medens
Bugen ofte er hvidlig, saaledes at den skarpe
Skillelinie mellem hvidt og sort ofte danner
karakteristiske Farvetegninger. Læderhuden er
meget tyk og Sædet for et meget tykt Fedtlag
»Spækket«, der bl. a. tjener til at hindre for
stærk Afkøling og til at forringe Dyrets
Vægtfylde, hvorved Dyrets Bevægelse i Vandet
lettes. Hovedet er, særlig hos de store
Bardehvaler, af forholdsvis uhyre Størrelse, indtil
over en Tredjedel af Legemslængden, spaltet
af et mægtigt Gab; angaaende disse H.’s
særlige Mundbygning, se Bardehvaler;
forholdsvis mindst er Hovedet hos Tandhvalerne,
hvor Munden ofte er paafaldende lille. Læber
mangler. Øjnene er meget smaa, uden
Blinkhinde ell. Taarekirtler, men med en veludviklet
Hardersk Kirtel, der afsondrer et slimet Sekret,
der erstatter Taarer; de ligger lige over
Mundvigene. Øreaabningerne er yderst fine og smaa,
ganske uden ydre Ørebrusk og undgaar let
Opmærksomheden; det indre Øre er ret vel
udviklet, og H.’s Høreevne er langtfra ringe, idet
de sanser Lydbølgerne gennem Vandet.
Næseborene, »Blæsehullerne«, der vilkaarligt kan
lukkes, og hos mange Slægter smelter sammen
til een halvmaaneformet Aabning, ligger paa
Hovedets Overside, anbragte paa dettes øverste
Parti, oppe paa Panden, saaledes at H. kan
trække Vejret, blot ved at løfte Panden til
Vandskorpen. Udaandingen foregaar ofte, før
H. naar Vandskorpen, saaledes at den med stor
Kraft og Larm udførte dampagtige Aande fører
et Sprøjt af Vandet højt op med i Luften, et
Fænomen der paa de store Have allerede paa
lang Afstand røber H.’s Tilstedeværelse. De
indre Næsehuler er meget store og rummelige
og de indre Næseborsaabninger i Svælgloftet
omfatter paa ejendommelig Vis Strubehovedet,
der rager op som en Tud, saaledes at
Aandedrættet kan foregaa uhindret under
Synkningen, idet Føden kan passere Svælget paa begge
Sider af Luftvejen. Stemmebaand mangler
ganske, og H. er fuldstændig stumme.
Svælgaabningen er, særlig hos Barde-H., forholdsvis
lille; Maven er delt i fl. Afdelinger. Hunnens 2
Patter ligger paa Bugen, en paa hver Side af
Kønsaabningen, skjulte i dybe Hudfolder; ved
Muskelkraft drives Mælken ud i den diende
Unges Mundhule. Hannens Penis er meget stor,
men er, i alt Fald hos de mindre Former,
ligesom Testiklerne skjulte i Bughulen. Af
Bygningsejendommeligheder i H.’s Skelet maa bl.
a. fremhæves den ejendommelige Asymmetri i
Kraniet, særlig tydelig hos Tand-H., saaledes
at den ene Sides Knogler er stærkere
udviklede end den andens; de enkelte Kranieknogler
er paa en mærkelig Maade pladeformede og
dækker delvis hinanden, idet de ligesom skyder
sig hen over hverandre. Næsebenene er ganske
rudimentære Knuder bag den store
Næseaabning, Kindbuen er, særlig hos Tand-H., meget
spinkel og tynd. Taareben findes hos Barde-H.,
men mangler derimod hos Tand-H. Nakkehullet
og Nakkeledknudeme er rykkede op paa
Kraniets Bagside, saaledes at Snuden ligger i
Kroppens Forlængelse. De 7 Halshvirvler er meget
lidt udviklede, stærkt forkortede og
sammentrykte forfra bagtil og meget ofte mere eller
mindre, ell. endogsaa helt sammenvoksede, et
Forhold der hos Barde-H. sikkert skyldes det
uhyre Tryk fra det store Hoved, naar Dyret
med stærk Fart gaar frem gennem Vandet.
Kroppens meget svære Hvirvler har store
Legemer, men kun lidet udviklede Buer og
højst ufuldstændige Ledtappe. De svære
Ribben er hæftede til Tværtappene. Nøgleben
mangler. Brystbenet bestaar hos Tand-H. af
fl. Segmenter, hvortil 4—7 Ribben er
indleddede, medens det hos Barde-H. kun bestaar af
een trekantet Knogle, kun i Ledforbindelse med
et Par Ribben; Brystkassen bliver herved
meget udvidelig, og H. formaar derfor at fylde
Lungerne med store Mængder Luft. Som Regel
findes ganske smaa rudimentære
Bækkenknogler, forbundne ved Senebaand med Rygraden;
hos enkelte Barde-H. findes endog smaa
stavformede Lemmeknoglerudimenter, svarende til
Laar- og Skinneben, liggende dybt skjulte i
Bagkroppen. Skulderbladet stort, uden tydelig
Kam. De til Luffefinner omdannede Forlemmer,
der er ganske stive og kun bevægelige i
Skulderleddene, har svære, stærkt forkortede Over-
og Underarmsknogler; af de sidstnævnte er
mærkelig nok Spolebenet stadig det kraftigst
udviklede; Haanden, der har 4—5 Fingre, er
derimod stærkt forlænget, med meget forøget
Fingerled-Tal, saaledes 6—13 i anden og 3—8
i tredje Finger; Kløer mangler altid.
De fleste H. lever i de store aabne
Verdenshave, særlig talrige i disses koldere Bælter;
her har mange, særlig de store Barde-H. en
enorm geografisk Udbredelse lige fra Ishavet til
Sydhavet; mindre Former som Marsvinet o. l.
søger alm. ind i smaa Farvande, f. Eks. i vore
Bælter; enkelte Tand-H. søger endog jævnlig
op i store Floder paa Laksefangst, ell. lever
endog til Stadighed der, saaledes
Floddelfinerne i de store indiske og sydamerikanske Floder.
De svømmer med stor Hurtighed, saaledes kan
de smaa Delfiner med Lethed følge
hurtigtgaaende Dampere, idet de med saa godt som
usynlige Halebevægelser jager frem gennem
Vandet, stadig følgende Vandskorpen. H. er
fredelige og sky Dyr, der flygter, naar de
sporer Fare, de tumler forbavsende let i
Vandet, og selv de større Former springer med
Lethed helt op over Vandspejlet. Mange H.,
særlig bl. Tand-H., færdes gerne i Smaaselskaber
og Flokke, enkelte, som Hvidfisk og Narhvaler,
endog i meget store Skarer paa indtil fl.
Tusinde; andre, særlig de store Barde-H., færdes faa
sammen ell. helt alene. Forbavsende vel
udviklet er deres Evne til at opholde sig længe
under Vandet uden at komme til Overfladen for
at trække Vejret; store H. skal kunne blive
over 1/2 Time under Vandet. Regelmæssige,
vidtstrakte aarlige Vandringer er ikke
ualmindelige hos H., idet de efter skiftende Aarstider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
