- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
936

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvalfangst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Harpunen med, men denne synes først at
være kommet i Brug 1772. Selv i 19. Aarh. synes
mange at have foretrukket den ældre Metode.

I første Halvdel af 18. Aarh. begyndte en
H., som i mangt og meget skiller sig fra den
arktiske H., nemlig Kaskelot- ell.
Spermacet-H. 1712 skal den første Kaskelot være fanget
i det aabne Hav, 1715 var der allerede 6
Fartøjer paa Kaskelotfangst, og fra da af
udviklede denne Fangstvirksomhed sig hurtig
videre. Kaskelotfangsten blev først begyndt
af Amerikanerne i det nordlige Atlanterhav,
efter kort Tids Forløb var Fangsten optaget
ogsaa Sønden for Ækvator, og 1788 udsendte
Enderby i London et stort Skib »Amelia«, som
sejlede rundt om Kap Horn ind i Stillehavet,
hvor der blev gjort en rig Fangst. Dette gav et
stærkt Stød til Stillehavsfangstens Udvikling,
som var i fuld Gang omkr. 1810; 1828 var
Kaskelotfangerne ogsaa kommet ind i det
Indiske Hav, og omkr. 1840 naaede
Kaskelotfangsten sit Højdepunkt. Faa denne Tid var
Antallet af amer. Hvalfangstskibe omtr. 600,
medens hele Verdensflaaden bestod af c. 800
Skibe.

Kaskelotfangsten foregik for en meget stor
Del paa det aabne Ocean langt fra alle Kyster.
Saaledes var der et sammenhængende
Kaskelot-Felt tværs over Stillehavet fra Kalifornien
til Japan, og lgn. Felter strakte sig fra Ecuador
til henimod Australien og fra Chili til Ny
Zeeland. De Fartøjer, som blev sat ind i denne
Fangst, var noksaa store, Skonnerter, Brigger,
Barker og Fuldriggere, da de fangede Hvaler
skulde opvirkes i aaben Sø, Olien udkoges af
Spækket og lagres om Bord. En
Kaskelotfanger var ofte ude i fl. Aar, før den kom
hjem med Last.

Ogsaa i Fangstmetode afveg
Kaskelotfangsten fra den arktiske Rethvalfangst. Man
nærmede sig den observerede Hval med Baade,
hvoraf der var fl. med hvert Fartøj, og søgte
at faa »fast Fisk« med Harpuner, som enten
bley udskudt med en »Svivelkanon«, der var
opstillet forude i Baaden, ell. med en let
»Geværkanon«, som dog ofte »fyrede agterover
med større Virkning end forover«. Derefter
gjaldt det at udmatte Hvalen og faa den dræbt,
dels med alm. Lanser, dels med saakaldte
»Bombelanser«, som indeholdt en
eksploderende Ladning. Den dræbte Hval blev saa
bugseret til Skibssiden, hvor Flensningen foregik
paa den Maade, at Spækket blev revet af i en
sammenhængende Skruestrimmel, medens
Hvalkroppen laa i Vandet og blev tørnet rundt
efterhaanden. Hovedet blev før Flensningen
skaaret løs, bugseret agterover og fortøjet der.
Naar Flensningen var udført, blev Hovedet
aabnet, og dets Indhold af Spermacetolie øst
op samt de øvrige nyttige Dele af Hovedet
skaaret løs og hejst om Bord. Fundet af en
Ambraklump bidrog af og til meget til det
økonomiske Udbytte af Kaskelotfangsten.

Denne Fangstvirksomhed, som her er kaldt
Kaskelot-Fangsten, fordi Kaskelotten var dens
vigtigste Fangstobjekt, omfattede ogsaa, særlig
i de sydlige Have, Fangst af Rethval samt paa
visse Steder Fangst af Knølhval.

Efter Kulminationen i Midten af forrige Aarh.
vedblev Fangsten, men aftog gradvis, saaledes
at Udbyttet af den amer. Fangst 1898 kun blev
9780 Barrels (c. 120 £) »Spermolie«, medens
Udbyttet 1837 var c. 170000 Barrels. Om der
nu længere overhovedet bliver drevet
Kaskelotfangst paa den gl. Manér, er usikkert; hvis
saa er, er det i alt Fald kun en ubetydelig
Fangst, ligesom den arktiske Rethvalfangst en
Overlevning af tidligere Tiders Storfangst.

I Nordhavet drives en Fangstvirksomhed,
som har mange Træk fælles med
Kaskelotfangsten, nemlig Næbhvalfangsten. Næbhvalen,
som i Norge ogsaa ofte nævnes ved sit eng.
Navn bottlenosen, er ligesom Kaskelotten en
Tandhval, der lever langt ude paa det aabne
Hav. Den er forholdsvis liden, oftest 7—10 m
lang og nok saa let at fange. Den viser sig i
Nordhavet tidlig om Vaaren og er Genstand
for Fangst i. April—Juli i Havomraadet Ø. f.
Island mellem Færøerne og Jan Mayen.
Næbhvalfangsten blev optaget af Skotterne omkr.
1880, og faa Aar efter begyndte Nordmændene,
som endnu driver en regelmæssig Fangst.
Bottlenosen angribes enten fra Robaade, som fører
en let Svivelkanon, ell fra Baadenes
»Moderskib«, nu som Regel et maskindrevet Fartøj,
men før ofte et Sejlskib ligesom ved
Kaskelotfangsten; Skibet har smaa Svivelkanoner
opstillet i Bougen og paa Rækken. Med Kanonen
skydes en Harpun fast i »Fisken«, som
udmattes og dræbes med Lanser. Bottlenosen
flenses, medens den ligger i Søen langs
Skibssiden, idet Spækket skæres løst og trækkes af
i en Skruestrimmel (smlg. Flensningen af
Kaskelotten). Spækket koges ikke om Bord, men
lagres og bearbejdes videre ved Hjemkomsten.
Hovedet, som indeholder meget Olie, samt
Halen skæres fra og tages paa Dæk. 1890—1913
deltog 40—60 norske Fartøjer i
Bottlenose-Fangsten; der blev aarlig fanget mellem 1000
og 3000 Hvaler.

Vore Dages store H. er særlig baseret paa
Fangst af Hvaler tilhørende Finhvalernes
Familie (Finhval, Blaahval, Knølhval og Seihval).
Disse Finhvaler skiller sig fra Rethvalerne og
Kaskelotten bl. a. ved, at de er vanskeligere at
indhente, farligere at angribe, og ved, at de
ofte synker, naar de er dræbt. Den Slags
Hvaler, særlig de svære Finhvaler og de
kæmpemæssige Blaahvaler kunde de gl. Hvalfangere
ikke binde an med fra deres Robaade og med
deres smækre Harpuner og Hvalliner. Ganske
vist blev af og til Finhval og Knølhval angrebet
med Bombelanser af amer. Hvalfangere, men
en organiseret Bedrift, baseret paa Fangst af
Finhval, blev først muliggjort ved det System
af Opfindelser og Redskaber, som i 1860’erne
blev bragt i Anvendelse af Nordmanden Svend
Foyn, Grundlæggeren af den moderne,
rationelle H. Det karakteristiske ved Svend Foyn’s
System ligger dels i Anvendelsen af kraftige
og let manøvrerbare smaa Dampbaade (nu
90—110 Fod lange og med Maskiner paa
350—600 HK.) i St f. den gl. H.’s roede Hvalbaade,
dels i Anvendelsen af en kraftig kombineret
Harpun og Bombe, »Granatharpunen«, hvis
eksplosive Ladning enten straks dræber den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0948.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free