- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
938

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvalfangst - Hvalfisk - Hvalfiskebugten - Hvalfisken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bygget kraftig3re Baade, blev Finhvalen og
Blaahvalen de vigtigste Fangstobjekter.
Olieudbyttet af disse 3 Slags Hvaler er forsk.; det
var iflg. Beregninger, som er gyldige for
Syd-Georgia, gennemsnitlig 30 fat (170 £) for en
Knølhval, 48 fat for en Finhval og 75 fat for
en Blaahval. Medens de gl. Hvalfangere kun
nyttiggjorde sig de mest værdifulde Dele af
Hvalerne (Spæklag, Hoved og Barder), bliver
hele Hvalen udnyttet i et moderne
Hvaletablissement, idet der koges Olie ogsaa af Kød
og Ben, som saa forarbejdes videre til Guano.

Nedenstaaende Tabeller vil tjene til at belyse
den moderne H.’s Udbredelse, dens hurtige
Udvikling og Nordmændenes store Andel i
denne.
Oversigt
over den norske Hvalfangst i 1913.
Antal
Selskaber
Antal
Baade
Faste
Stationer
Flydende
Kogerier
Antal
Hvaler
Antal
Fade Olier
        Nordfelterne:
Shetland, Hebriderne og
Irlands Vestkyst
6136038611300
Færøerne25201433500
Island2920832500
Norges Vestkyst1110451600
Alaska13101869300
St Lawrence12101003700
Nordfelterne tils.133313094331900
        Sydfelterne:
Syd Georgia61135c.2700117500
Syd Shetland72419-4100171200
Chilekysten2620-28010000
Fransk Congo61906-215062600
Vest Afrika82446-330084000
Syd og Øst Afrika42240-124052300
Syd-Orkney3603-80027200
Brazilkysten2302-2506300
Australien med
tilliggende Øer
3903- 110033200
Sydfelterne tils.411241434c.15920564300
Totalsum541572734c.16863596200

Produktion af Hvalolie (i Fade).
Norske Selskabers
Produktion
Verdens
Produktion
AarNordfelterneSydfelterneI alt
190647200420051400c.80000
190757750750065250130000
1908474002160069000150000
19095700071700128700240000
191045500137600183100300000
191138000306000344000620000
191241800440500482300760000
191331900564300596200770000
191431700543800575500740000
191520600453400474000630000


(Litt.: Johan Hjort, »Fiskeri og
hvalfangst« i Aarsberetning vedk. Norges fiskerier,
1. Hefte 1902; Hovard Clark, The Whale
Fishery
i The Fisheries and Fishery Industries
of the United States
, Section V. Bd II,
Washington 1887; M. Lindeman, »Die
gegenwärtige Eismeerfischerei«, i »Abh. Deutsch.
Seefisch.-Vereins«, Bd IV, 1899; N. Juel,
Afh. i »Norsk Fiskeritid.« 1886—89 og 1894;
Risting, Afh. og Meddel. i »Norsk
Fiskeritidende« og »Norsk Hvalfangsttidende«
1906—19; »Om Hval og Hvalfangst«, udgivet af
»Norsk Hvalfangsttidende« 1915; »Norges
Fiskerier« [Norges officielle Statistik]; Th.
Salvesen
, The Whale Fisheries of the Falkland
Islands and Dependencies i Scottish Nat.
Antarct. Exp.
, Part IXI, Edinburgh 1914).
Einar Lea.

Hvalfisk, d. s. s. Hvaler.

Hvalfiskebugten, Bugt fra det Atlantiske
Ocean paa Sydafrikas Vestside, ligger delvis
lukket fra Havet ved en Landtunge og er den
bedste Havn mellem Kunene og Oranje. Den
blev 1878 taget i Besiddelse af Englænderne
og hører nu til Kolonien S. W. Afrika (tidligere
Tysk S. W. A.). Tæt N. f. Bugten ligger Havnen
Swakopmund, indenfor Byen Scheppmandorf.
C. A.

Hvalfisken (Cetus), et S. f. Fiskene og
Vædderen og mellem Eridanus og
Vandmanden beliggende Stjernebillede, indeholdende
efter Backhouse 205 for det blotte Øje synlige
Stjerner, hvoraf kun 1, β, er af 2. Størrelse,
medens de fleste er under 5. Størrelse. Af
interessante Dobbeltstjerner kan mærkes: 66 af
6. og 8. Størrelse i 16″ Afstand med fælles
aarlig Egenbevægelse af 0,3″ og γ af 3. og 7.
Størrelse i 3″ Afstand. Stjernetaagerne i H. er
gennemgaaende svage. Af foranderlige Stjerner
kendes for Tiden 10, men alle er teleskopiske
saavel i deres maksimale som i deres minimale
Lysstyrke undtagen T Ceti, der er teleskopisk
i Minimum, og ο (gr. Omikron), der er
Himmelens længst kendte foranderlige Stjerne;
Perioden er gennemgaaende af 1/2 til 1 Aars
Varighed, naar undtages R R Ceti, der er en
Blinkstjerne (Antalgolstjerne) med en Periode paa
lidt over 13 Timer, ο blev opdaget af Fabricius
1596, der antog, at den var en »ny« Stjerne,
da den forsvandt efter nogle Maaneders
Forløb, og det var først 1638, at Holwarda
(1618—51) paa viste, at ο var en foranderlig Stjerne.
De ældste brugbare Observationer er leverede
af Hevel, der gav Stjernen Navnet Mira (den
forunderlige) p. Gr. a. dens højst besynderlige
Forandring i Lysstyrke og Periode. I
Maksimum kan dens Lys veksle fra 2. til 5. Størrelse
(stærkest har den lyst Novbr 1779), og denne
Lysstørrelse beholder Stjernen i nogle Uger,
hvorpaa dens Lys aftager langsomt i Styrke,
saa Stjernen efter noget over 70 Dage er
forsvunden for det blotte Øje. 7 Maaneder bliver
den nu usynlig, og dens Minimum synker ned
til under 9. Størrelse. Men fra det Øjeblik,
Mira igen bliver synlig for det blotte Øje, til den
atter naar sit Maksimum, forløber der kun
noget over 40 Dage. Den tiltager altsaa raskere
i Lysstyrke, end den aftager, og dette har den
fælles med fl. andre foranderlige Stjerner, som
efter denne siges at tilhøre Mira-Typen; i
spektralanalytisk Henseende er disse Stjerner
af Typen III, men hos nogle af dem og
deriblandt Mira er der under Maksimum set lyse
Linier. Mira’s Periode udgør omtr. 331 Dage,
men denne er foranderlig og, hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0950.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free