Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvalfisken - Hvalfjörður - Hvalguano - Hvalkopper - Hvallus - Hvalp - Hvalp Sund - Hvalrav - Hvalros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Observationerne viser, periodisk foranderlig. Længden
af Perioden kan variere omkr. en Maaned og
mere. Spektret af Mira er yderst karakteristisk;
det bestaar af et Absorptionsspektrum (M)
gennemsat af lyse fornemlig Vandstoflinier (H γ
og H δ), forskudt mod violet, af variabel
Intensitet og dobbelte, undertiden tredobbelte omkring
Maksimum. De lyse Jernlinier varierer ogsaa
i Intensitet med Stjernens Lysstyrke, men bliver
stærkere, naar Stjernens Lysstyrke aftager,
modsat af hvad man ser ved Vandstoflinierne.
Man har ikke bemærket en Foranderlighed i
Radialhastigheden; Forskellen mellem denne
for de lyse og mørke Linier er c. 15 km.
(Litt.: P. Guthnick, »Neue
Untersuchungen über den veränderlichen Stern o (Mira)
Ceti« [Halle a. S. 1901]).
J. Fr. S.
Hvalfjörður [’kvalfjörðør], den længste af
de Fjorde, som strækker sig ind fra Bunden
af Faxaflói i det vestlige Island. H., der
omgives af høje og maleriske Basaltfjelde med
stejle Fjeldsider og Klippepynter, har en
Længde af 34 km og 3—5 km’s Bredde; i
Mundingen har den kun en Dybde af 20 m, ved
Midten 50 m. Egnene omkr. H. nævnes ofte i
de isl. Sagaer, og det indre af Fjorden var
Skuepladsen for de Begivenheder, som omtales
i Harðar-Saga Grímkelssonar (udgivet i Kbhvn
1847).
Th. Th.
Hvalguano, en Slags Fiskeguano.
Hvalkopper, se Rankefødder.
Hvallus, se Amfipoder.
Hvalp (Søv.), de Træstykker, der anbringes
foroven og forneden paa et Gangspil som
Stræbere mellem Spilklamperne.
C. B-h.
Hvalp Sund, et snævert, indtil 2 km bredt
Farvand i Limfjorden, der fra Risgaarde
Bredning fører V. f. Halvøen Salling ind til Skive
Fjord og Lovns Bredning. Sundet er temmelig
dybt; i det nordlige Indløb ved Sundsøre er
der c. 19 m, senere vokser Dybden endog til
24 m, i den sydlige Del er der dog kun c. 8 m.
Paa Østsiden ligger Hvalpsund
Færgested (»H.-Himmerlandside«) med (1916) 39
Gaarde og Huse og 201 Indb., Anløbsbro for
Dampbaade, Markedsplads, Kro, Endestation
for den 1910 aabnede Aars—H.-Bane og
Postekspedition samt Overfart til Sundsøre
Færgested (»H.-Sallingside«) paa Vestsiden.
H. W.
Hvalrav, Spermacet, er et fast
Fedtstof, der findes opløst i en Olie i forsk.
Hulheder i Pothvalens Legeme. Disse Hulheder
findes dels i Kraniet, dels fordelte i Kødet og
Spækket og i Form af et langt Rør, der gaar
fra Hovedet til Halespidsen. Af den olieagtige
Vædske afsætter sig ved Henstand det raa H.
som en brunliggul krystallinsk Masse, der sis
fra, presses og renses ved Dampkogning med
en ringe Mængde Natronlud, Udvadskning
med Vand og Omsmeltning. Det danner
derefter farveløse, gennemskinnelige, krystallinske
Stykker med perlemoderagtig Glans, som let
brydes itu, føles omtr. som Talkum (ikke
fedtet), har en svag, ejendommelig Lugt og en
flov, sødlig Smag. Det smelter ved 45—50°, er
uopløseligt i Vand, tungtopløseligt i kold,
letopløseligt i varm Alkohol og i Æter. I sin
Sammensætning afviger det væsentlig fra de
andre dyriske Fedtstoffer, idet det
hovedsagelig bestaar af Cetin, Cetylpalmitat.
Det anvendtes tidligere meget til Støbning af
Lys, nu hovedsagelig som Tilsætning til
Pomader og paa Apotekerne til enkelte Salver o. a.
Den fra det raa H. afpressede Olie,
Spermacetolie, har efter Rensning en svag gullig
Farve og lugter af Tran; den bruges i ringe
Mængde i Sæbefabrikationen samt til
Maskinsmørelse og Indfedtning af Uld.
K. M.
Hvalros (Trichéchus), en lille Pattedyrslægt,
der i Alm. p. Gr. a. sin ejendommelige Bygning
regnes som en særegen Gruppe af Sæler, hvem
den meget ligner i Ydre, undertiden dog ogsaa
som en egen Rovdyrfamilie. I mange
Retninger staar den mellem de to andre Sælfamilier,
fra hvem den navnlig afviger ved sin
ejendommelige Tandbevæbning. Som de ægte Sæler har
den ingen ydre Øren; men naar den gaar op
paa Land, drejes Bagfødderne fremad og
hjælper paa Gangen som hos Øresælerne uden dog
at være saa frit bevægelige som disses. H. er
kolossale Dyr, henved 4 m lange og kan veje
1500 kg. Navnlig Forkroppen er umaadelig
svær; Halsen er temmelig lang og meget tyk,
Hovedet forholdsvis lille. Dettes Snudeparti er
dog vældig opsvulmet, da det skal bære de
mægtige rodaabne stedsevoksende Hjørnetænder,
der som Stødtænder rager langt ud af Munden;
de kan blive 60—80 cm lange og veje 8 kg,
Hunnernes dog tyndere og mere konvergerende
end Hannernes. Naturligvis er det frygtelige
Vaaben, og de gl. Hanners Hud er altid fuld af
Ar efter Parringskampene; fejlagtigt er det
ofte angivet, at Stødtænderne bruges til at hage
sig fast i Iskanten med; H. ryger altid med
stærk Fart lige op af Vandet op paa Isen. Den
egl. Anvendelse turde dog være, at de bruges
til at oppløje Havbunden for at faa de Snegle,
Muslinger, Orme, Krebsdyr, Søstjerner o. s. v.,
der skjuler sig deri. Alle de andre Tænder er
kegleformede hos de Unge, hos de Voksne
derimod slidte til simple, flade Knuder, egnede
til at knuse Skallerne paa de opgravede Dyr,
der med Tungen befries for de haarde Dele,
før de synkes. Hos de unge Dyr er
Tandformlen 3·1·5/3·1·4, nærmest af Form med
Kødædernes, hos den Voksne kun 1·1·3/0·1·3, idet de øvrige
vantrives og falder tidligt ud. Mælketandsættet
1·1·3/0·1·3. Paa den tykke, korte, brede Snude
sidder paa hver Side en Gruppe lange, stive,
gulgraa, i Spidsen afrundede Varbørster, tykke
som Tændstikker, oftest alle vendende til den
samme Side; de stikker stærkt af mod den
øvrige, navnlig hos de Ældre sparsomme,
Beklædning af korte tiltrykte Haar. Næseborene
ligger oven paa Snuden, det Sted, der først
naar Overfladen, naar Dyret kommer op for at
aande. Øjnene er smaa. Halen er næsten
rudimentær. Lemmerne er Svømmefødder som
Sælernes; Forlemmernes Tæer er omtr. lige
lange, med smaa, flade Negle; Baglemmerne
med 5. Taa lidt længere end de andre, 1. og 5.
med smaa Negle, de andre med mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
