- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
941

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvaløgler - Hvammsfjörður - Hvammur - Hvanneyri - Hvarre - Hvas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tynde, sort farvede Lag, der er rige paa
Svovlkis. Det kunde paa disse Dyr iagttages, at de
har været udstyrede med en mægtig, lodret
Halefinne, og at Rygraden bøjer ned i dennes
nederste Flig, medens Enden af Hvirvelsøjlen
hos Fisk med skæv Hale altid er bøjet opad.
Fraas mente da, at den øvre Flig i denne
Halefinne maatte betragtes som en Rygfinne,
der var rykket meget langt tilbage. Foruden
den store Halefinne var der omtr. ud for
Midten af Kroppen en anselig, trekantet Rygfinne
støttet af Straalebærere, og bag ved denne en
Rk. af smaa Finner, der fortsatte sig hen til
Halefinnen. Ved det omtalte Fund blev det
bekræftet, hvad man formodede i Forvejen, at
H.’s Hud var nøgen. At H. ligesom andre
Krybdyr aandede ved Lunger, kan bl. a. sluttes af,
at de manglede Gællebuer. H. forekommer i
Trias, Jura og Kridt og har en stor geografisk
Udbredelse. De synes at naa deres
Hovedudvikling i nedre Jura, i alt Fald her i Europa.
Hos nogle smaa H. fra Trias, der af Baur
opføres som en særegen Slægt: Mixosaurus, var
Albue- og Spolebenet mere langstrakt end hos
de senere Former, hos hvilke disse Ben ikke
i Formen afviger synderlig fra Haandrodens
ell. Mellemhaandens Ben. Desuden sad
Tænderne i Alveoler. Slægten Ichthyosaurus König,
til hvilken de allerfleste Arter af H. regnes,
optræder baade i Trias, Jura og Kridt. Den fra
Jura kendte Baptanodon Marsh afveg fra de
andre H. ved at være tandløs. Slægten
Opthalmosaurus Seeley fra den yngste Jura og det
ældste Kridt havde smaa Bagluffer og faa og
smaa Tænder. H. var uden Tvivl vivipare. De
ernærede sig især af Fisk og Ammonitter.
Deres nærmere systematiske Stilling er endnu
temmelig ubekendt. Man har ikke fundet nogen
Mellemform mellem dem og de andre
Krybdyrordener. Visse Forskere, f. Eks. Cope og
Gegenbaur, har ment, at de var oprindelige
Former, der stod Fiskene nærmere end de andre
Reptilier, en Opfattelse, der især støttede sig
til Luffernes Bygning. Denne Betragtning er
nu i Alm. forladt (Baur, Zittel, Fraas o. a.), og
man antager, at H. (ligesom Hvalerne)
stammer fra Landdyr. (Litt.: Lütken,
»Skildringer af Dyrelivet i Fortid og Nutid« [1880];
Zittel, »Grundzüge d. Paläontologie« [3. Udg.
1918]; Marsch i The American Journal of
Science
. XIX Bind [1880];
Fraas i »Neues Jahrb. f.
Mineralogie, Geologie und
Paläontologie« [Stuttgart
1892]).
(A. C. J.). J. P. R.

Fig 1. Hvaløgle liggende i Stenen.
Fig 1. Hvaløgle liggende i Stenen.


Fig. 2. Hvaløgle restaureret.
Fig. 2. Hvaløgle restaureret.


Hvammsfjörður
[’kvam.sfjörðør], stor Fjord i det
vestlige Island, en Arm af
Breidifjörður. Over H. og
dens mange Øer er der
1897 udgivet et Kort af T.
V. Garde.
Th. Th.

Hvammur [’kvam.ør],
Navn paa flere Gaarde
i forsk. Egne paa Island, den mest kendte er
H. i Hvammssveit i Dalasyssel, der ofte
nævnes i Sagaerne. Her boede Sturlunga-Slægtens
bekendte Stamfader Sturla Þórðarson
(Hvamms-Sturla), og her fødtes hans berømte Søn
Historieskriveren Snorri Sturluson i Aaret 1178.
Th. Th.

Hvanneyri [’kvan.æ^ire], en større Gaard
med en Landbrugsskole ved Borgarfjorden i
det vestlige Island.
Th. Th.

Hvarre, se Flynderfisk, S. 287.

Hvas, Navn paa fire uddøde danske
Adelsslægter. 1) Den mest kendte af disse,
stammende fra Hovedgaarden Ormstrup, Hovlbjerg
Herred, førte to Sølv Sparrer i blaat Felt, paa
Hjelmen en rødbevæbnet sort Ørn ell. to Arme,
holdende et Spejl. Stamfaderen, Hr.
Laurids H., var 1360 Befuldmægtiget for den
oprørske jyske Adel ved Forliget med Kong
Valdemar. Bl. hans Ætlinge kan nævnes
Landsdommer i Nørrejylland Jens H. til Kaas og
Sostrup, der indtog en betydelig Stilling under
Frederik I som dennes betroede Mand i
juridiske Sager. Senere sluttede han sig — maaske
nødtvungent — til Skipper Clement, sammen
med hvem han henrettedes i Viborg 1536.
Slægtens sidste Mand var vistnok Melchior
H.
til Fodslette og Hjortholm, som endnu
levede 1602. — 2) Slægten H. af Gjerholm førte
opr. en blaa Lillie i Sølv Felt, paa Hjelmen to
af Sølv og blaat vekselvis delte Vesselhorn,
men senere den foreg. Slægts Vaaben. Dens
mest kendte Mand, Oberst Christoffer H.
(1598—1658), der ligesom sin Fader og
Farfader ejede Herregaarden Kaas, hædredes af
Christian IV for sit Forhold ved Torstenson’s
Overfald. Slægten uddøde med hans Søn. —
3) Den yderst faatallige Slægt H. af Komdrup,
der førte to Hjortevier i Skjold og paa Hjelm,
levede i 14.—16. Aarh. — 4) Slægten H. af
Skjørtholt skal være bleven adlet 1524. Dens
Vaaben beskrives som et af rødt og Sølv
tværdelt Skjold, i øverste Felt en opvoksende Sølv
Buk ell. Hind, i nederste en halv ell. hel rød
Lillie, paa Hjelmen en Sølv Lillie. Med den
tidligere Ejer af Gjerumgaard, Jens H., uddøde
denne Slægt 1739. — En borgerlig Familie
Hvass nedstammer fra Kapitelskriver i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0953.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free