Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvaløgler - Hvammsfjörður - Hvammur - Hvanneyri - Hvarre - Hvas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tynde, sort farvede Lag, der er rige paa
Svovlkis. Det kunde paa disse Dyr iagttages, at de
har været udstyrede med en mægtig, lodret
Halefinne, og at Rygraden bøjer ned i dennes
nederste Flig, medens Enden af Hvirvelsøjlen
hos Fisk med skæv Hale altid er bøjet opad.
Fraas mente da, at den øvre Flig i denne
Halefinne maatte betragtes som en Rygfinne,
der var rykket meget langt tilbage. Foruden
den store Halefinne var der omtr. ud for
Midten af Kroppen en anselig, trekantet Rygfinne
støttet af Straalebærere, og bag ved denne en
Rk. af smaa Finner, der fortsatte sig hen til
Halefinnen. Ved det omtalte Fund blev det
bekræftet, hvad man formodede i Forvejen, at
H.’s Hud var nøgen. At H. ligesom andre
Krybdyr aandede ved Lunger, kan bl. a. sluttes af,
at de manglede Gællebuer. H. forekommer i
Trias, Jura og Kridt og har en stor geografisk
Udbredelse. De synes at naa deres
Hovedudvikling i nedre Jura, i alt Fald her i Europa.
Hos nogle smaa H. fra Trias, der af Baur
opføres som en særegen Slægt: Mixosaurus, var
Albue- og Spolebenet mere langstrakt end hos
de senere Former, hos hvilke disse Ben ikke
i Formen afviger synderlig fra Haandrodens
ell. Mellemhaandens Ben. Desuden sad
Tænderne i Alveoler. Slægten Ichthyosaurus König,
til hvilken de allerfleste Arter af H. regnes,
optræder baade i Trias, Jura og Kridt. Den fra
Jura kendte Baptanodon Marsh afveg fra de
andre H. ved at være tandløs. Slægten
Opthalmosaurus Seeley fra den yngste Jura og det
ældste Kridt havde smaa Bagluffer og faa og
smaa Tænder. H. var uden Tvivl vivipare. De
ernærede sig især af Fisk og Ammonitter.
Deres nærmere systematiske Stilling er endnu
temmelig ubekendt. Man har ikke fundet nogen
Mellemform mellem dem og de andre
Krybdyrordener. Visse Forskere, f. Eks. Cope og
Gegenbaur, har ment, at de var oprindelige
Former, der stod Fiskene nærmere end de andre
Reptilier, en Opfattelse, der især støttede sig
til Luffernes Bygning. Denne Betragtning er
nu i Alm. forladt (Baur, Zittel, Fraas o. a.), og
man antager, at H. (ligesom Hvalerne)
stammer fra Landdyr. (Litt.: Lütken,
»Skildringer af Dyrelivet i Fortid og Nutid« [1880];
Zittel, »Grundzüge d. Paläontologie« [3. Udg.
1918]; Marsch i The American Journal of
Science. XIX Bind [1880];
Fraas i »Neues Jahrb. f.
Mineralogie, Geologie und
Paläontologie« [Stuttgart
1892]).
(A. C. J.). J. P. R.
Fig 1. Hvaløgle liggende i Stenen. |
Fig. 2. Hvaløgle restaureret. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>