Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middelhavslandene. I vore Dage er den af mindre
Bet. og dyrkes dels som Vaarsæd og dels som
Vintersæd endnu noget i Bjergegne og paa
magre Jorder i Mellem- og Sydeuropa. I de
nordiske Lande har den næppe været dyrket.
Den er nøjsom og haardfør, har god
Modstandsevne mod Sygdomme og angribes ikke
af Fugle, men folder for lidt paa bedre Jord,
og for at faa Kernen skilt fra Avnerne kræves
særlige MøUeindretninger.
b) Emmer (Tokorn, T. sativum dicoccum,
Fig. 3) har ligeledes skør Akse og avnklædte
Korn, men Akset er tæt sammentrængt og
stærkt sammentrykt, altid stakbærende og
minder i Habitus om toradet Byg. De c. 20
forekommende Varieteter adskilles
hovedsagelig efter Aksets Form, Farve og Behaaring.
Har ligesom Enkorn været dyrket fra de
allerældste Tider, men dyrkes nu kun i ringe
Omfang og da hovedsagelig i det sydlige Europa.
I Nordeuropa har den ikke været dyrket.
c) Nøgen H. (T. sativum tenax) har sej
Akse og nøgne Korn (løst omsluttede af
Avnerne, falder ud ved Tærskningen). De talrige
til denne Underart hørende Sorter kan
henføres til 4 Varieteter: α) Almindelig H.
(T. sativum tenax vulgare). Yderavnerne
foroven tydelig kølede, nedentil hvælvede ell. svagt
kølede, Akset forholdsvis langt, mere ell.
mindre aabent, noget sammentrykt. Til denne
Gruppe hører Nutidens mest dyrkede
Hvedesorter. Antallet af Kulturformer er meget stort.
Körnicke opfører 22 Undervarieteter,
hvorunder Werner beskriver 347 Sorter. Disse
falder i 2 store Grupper: Kolbehvede (Fig.
5, set fra Siden) med stakløse Aks, og
Skæghvede, med stakbærende Aks. Til den første
af disse Grupper hører det største Antal Sorter
(hos Werner 240). De adskilles, efter som de
er Vaar- ell. Vinterhvede, efter Kernens Farve,
Aksets Form og Farve, Avnernes Behaaring
o. s. v. Saa godt som alle de Sorter, der har
Bet. for Nordeuropa, hører til
Kolbehvedegruppen. For Danmarks Vedk. var indtil henimod
sidste Aarhundredeskifte den vigtigste af disse
Square-head-H. (Fig. 4), der stammer fra
Skotland, hvorfra den 1874 indførtes til Danmark,
hvor den hurtigt vandt stor Udbredelse p. Gr.
a. sin store Ydeevne og sit stive Straa, men er
nu fortrængt af nyere Sorter, særlig
Tystofte Smaahvede, der stammer fra
Square-head-H., og Dronning
Wilhelmina (Krydsning mellem Square-head-H. og
en holl. Hvedesort). En Rk. Hvedesorter, der
er fremstillet ved den svenske
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
 |
| Fig. 5. |
 |
| Fig. 6. |
 |
| Fig. 7. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
