Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Planteforædlingsanstalt Svalöf, og af hvilke navnlig
Panser-H. har fundet Indgang i Danmark, er ligeledes
nær beslægtet med Square-head-H. De fleste
Sorter af Kolbehvede dyrkes som Vintersæd.
β) Dværghvede (Pindsvinehvede,
Kubbhvede, T. sativum tenax compactum).
Yderavnerne som hos Alm. H., Akset kort og meget
tæt sammentrængt, i Tværsnit kvadratisk,
Straaet kort og meget stift. 21 Varieteter, dels
med, dels uden Stak samt forsk. m. H. t. Farve,
Behaaring, Tæthed o. s. v. Er vistnok den af
de nøgne Hvedeformer, hvis Dyrkning gaar
længst tilbage i Tiden (Stenalderen). Dyrkes
paa lettere Jorder samt paa udsatte
Voksesteder i det sydlige Mellemeuropa samt baade i
Asien, Afrika og Amerika. I Nordeuropa
træffes den kun i Sverige, γ) Engelsk H. (Buttet
H., T. sativum tenax turgidum). Yderavnerne
skarpt kølede til Grunden, Kernen kort og tyk,
ikke sammentrykt, foroven bredt afskaaren,
Aksene store, stakkede, i Tværsnit kvadratiske.
En formrig Gruppe, som Körnicke deler i 26
Varieteter, hvoraf fl. har uregelmæssig
forgrenede Aks (»Mirakelhvede«). Dyrkes i
Middelhavslandene, i mindre Udstrækning i Mellem-
og Vesteuropa. Folder godt, men Kernen er
kvælstoffattig og har derfor mindre Værdi som
Brødkorn, δ) Glashvede (Haard H., T.
sativum tenax durum, Fig. 6). Yderavnerne som
hos Engelsk H., Kernen længere, smallere,
noget sammentrykt og tilspidset, meget haard,
stærkt »glasset«, Akset stærkt stakket, Straaet
ofte delvis marvfyldt. 23 Varieteter. Dyrkes i
stor Udstrækning i Middelhavslandene; for
Mellemeuropa af ringe Bet., i Nordeuropa
næsten ukendt.
3) Polsk H. (Storavnet H., T. polonicum
L., Fig. 7). Yderavnerne af Længde med
Inderavnen, der er dobbelt saa lang som Forbladet.
Aksene lange og karakteristiske ved de meget
voluminøse Avner, der er mere ell. mindre
stakkede og af blaagrøn Farve. Kernen lang,
sammentrykt, af nogen Lighed med Rug, men
større (»Kæmperug«). Stamformen ubekendt.
Dyrkes en Del i Middelhavslandene, navnlig i
Spanien. Körnicke skelner mellem 21 Varieteter.
Som foran anført kender man kun
Stamformen for Enkorn, medens den vilde
Stamform for de alm. dyrkede Hvedesorter er
ukendt, idet de forsk. Angivelser herom (af
Heintzelmann, Bertoloni, Michaux, Koch o. fl.)
er meget usikre. Følgelig kan heller ikke H.’s
Fædreland med Sikkerhed opgives, om end
Sandsynligheden taler for, at den stammer fra
Vestasien, nærmest fra Egnen S. f. det kaspiske
Hav. Den er utvivlsomt en af de allerældste
Kulturplanter. Herom vidner bl. af de aldeles
forsk. Navne, som findes for den i de ældste
Sprog (Kin. Mai, Sanskr. Sumana og Gòdhûma,
hebr. Chittah, ægypt. Br. Bask. Ogaia eller
Okhaya o. s. v.). Kineserne har kendt H. i
mindst 5000 Aar, ligesom den findes saavel i
de ældste ægypt. Gravminder som i
Mellemeuropa’s Pælebygninger. I Danmark synes den
at have været dyrket for 3—4000 Aar siden.
Det synes fortrinsvis at være de avnklædte
Former samt Varieteter af Dværghvede, der
har været dyrkede i de ældste Tider. Naar det
er blevet berettet, at Hvedekorn, fundne i gl.
ægypt. Grave, har spiret og saaledes skal have
bevaret Spireevnen i Aartusinder, da har dette
senere vist sig at bero paa en Mystifikation.
H.’s Dyrkningsomraade er meget stort. Mod
N. gaar den (i Norge) til henimod 70° n. Br.
og angives dyrket indtil 5° paa begge Sider af
Ækvator (i Afrika). Den har stor Udbredelse
i alle 5 Verdensdele. I Mellemeuropa dyrkes
den til en Højde af 1500 m, i Sydeuropa til
2000 m, i Asien og Afrika til over 3000 m. Naar
undtages Nord- og en Del af Mellemeuropa, er
den vor Verdensdels vigtigste Brødkorn og maa
i det hele anses for Europas vigtigste Kornart.
De vigtigste hvededyrkende Lande er Rusland,
Frankrig, Italien, Spanien, England, Tyskland,
Tyrkiet og Østerrig samt Indien og de foren.
Stater i Nordamerika (se Kornavl).
I Norge dyrkes H. egl. kun i de sydøstligste
Amter og da især i Jarlsbergs og Larviks Amt,
men den kan nogenlunde sikkert modne til
henimod 65° n. Br., ja i enkelte gode Aar endog
i Lyngen (69° 28′ n. Br.), som vel er det
nordligste Sted i Verden, hvor H. er modnet. I det
sydlige Norge gaar den ikke sikkert højere
end c. 300 m o. H. og længere mod N.
naturligvis endnu lavere. H. omtales som indført til
Norge fra England 875, men synes ikke at
have været dyrket før henimod Slutn. af 12.
Aarh. I Norge dyrkes væsentlig Sommerhvede
da Vinterhveden vanskelig overvintrer.
Hvededyrkningen er lidet betydelig og optog 1918
kun 17000 ha. Hvedeavlen udgjorde 1835 kun
c. 1000 t, men 1865 7600 t, 1890 7100 t, men
1918 c. 30000 t. 1895 indførtes til Norge 9563 t
H. og 31542 t Hvedemel. Umiddelbart før
Verdenskrigen var Indførselen henh. c. 20000 og
58000 t.
I Danmark er Hvededyrkning i større
Udstrækning af forholdsvis ny Dato. I det
sidste halve Aarh. har Hvedearealet været
underkastet betydelige Svingninger og var
mindst i 90’erne (1896: 34000 ha). For Tiden
(1920) optager H. (excl. de sønderjydske
Landsdele) c. 66500 ha, hvilket svarer til 6 % af det
samlede Kornareal; i Jylland findes kun c. 1/4
af hele Hvedearealet, og i Nord-, Vest- og
Midtjylland er dette ganske ubetydeligt. Den
overvejende Del af Arealet findes paa Øerne
og forholdsvis mest paa de sydlige Øer. Denne
Fordeling beror hovedsagelig paa
Jordbundsforholdene, idet Hvededyrkningen er knyttet
til Landets frugtbareste Jorder.
Hvad Dyrkning af H. angaar, da dyrkes der
i Danmark kun Vinterhvede. Denne fordrer en
frugtbar, leret ell. lermuldet, nogenlunde
kalkholdig Jord med en ikke for stærk
Vandafledning og med et rigeligt Forraad af let
tilgængelig Plantenæring, Denne sidste tilvejebringes
som oftest ved Tilførsel af Staldgødning. Vil
man erstatte denne med Kunstgødning, vil det
være sikrest at tilføre saa meget Fosforsyre,
Kali og Kvælstof, som en Afgrøde af den
forventede Størrelse optager (se under
Gødning, S. 528). Efter Bælgsæd som Forfrugt ell.
efter en omhyggelig Brakbehandling ell. paa
særdeles kvælstofrig Jord vil det dog ofte for
Kvælstoffets Vedk. være tilstrækkeligt at tilføre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
