- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
945

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvede - Hvedeaal - Hvedebrand - Hvedebrød - Hvededræbersvamp - Hvedeklid - Hvedemel - Hvedemyg - Hvedholm - Hveðrungr - Hven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halvdelen ell. endog derunder af Afgrødens
Behov. Da Jorden til H. bør være ren for
Ukrud samt meget omhyggelig bearbejdet,
brakkes der endnu som oftest til denne
Afgrøde. Saaningen bør i Danmark finde Sted i
Løbet af sidste Halvdel af Septbr.
Udsædmængden bør under almindelige Forhold være 180
à 210 kg pr ha, henh. ved Radsaaning og
Bredsaaning, Passende Saadybde er c. 5 cm.
Afgrøden varierer efter Voksekaarene fra 3000
til 6000 kg Kerne og fra 6000 til 8000 kg Halm
pr ha. Under gode Forhold kan man paa gode
Hvedejorder paaregne en Afgrøde paa 4000 à
4500 kg Kerne pr ha. Danmarks
Gennemsnitshøst af H. var for Aarrækken 1909—13 3000
Hkg pr ha, men for 1914—18 kun c. 2800. I det
sidstnævnte Femaar var den samlede
Hvedehøst 165700 t gennemsnitlig aarlig. Danmarks
Hvedeavl staar ret højt, hvad Foldudbytte
angaar (se Kornavl); derimod er
Kvælstofindholdet temmelig lavt og Vandindholdet højere
end ønskeligt. Hvorledes H.’s Proteinindhold
veksler efter Produktionsstedet, fremgaar af, at
(iflg. Schindler) Hvedeprøver indeholder
fra
% Protein.
Østeuropa og Vestsibirien20
Middelhavslandene18—20
Nordamerikas Hvedeegne15
Egnen ved Nordamerikas Søer12
Vesteuropa10—12


Proteinindholdet veksler endvidere (efter
Sonne) efter Jordens Beskaffenhed og
Gødningskraft, Aarets Vejrforhold, Saatiden,
Saamængden og Hvedesorten. Efter disse Forhold
kan Proteinindholdet i dansk H. veksle omtr.
fra 8 til 16 %. H. af nordeuropæisk Produktion
vil omtr. have flg. Sammensætning:
Kerne.Halm.
%%
Vand1515
Kvælstofholdige Stoffer123
Fedtagtige Stoffer1,71,2
Kvælstoffri Ekstraktstoffer6736
Træstof340
Aske1,34,8
100100


En hl H. vejer i godt tørret og vel sorteret
Tilstand c. 78 kg, men veksler en Del efter
Sort, Tørhedsgrad o. a. Forhold. 1000 Korn
vejer 40 à 45 g, vekslende betydeligt efter
Sorten, Tørheds- og Sorteringsgraden m. m. Af
Sygdomsangreb lider H. navnlig af Rust
og Brand, hvilken sidste Sygdom kan blive
ganske ødelæggende, hvis der ikke anvendes
Beskyttelsesmidler (se Afsvampning).
Endvidere angribes den ofte stærkt af Hvedemyg,
Nematoder samt Spurve. Under normale
Forhold indfører Danmark nu til Dags en
betydelig Del af sit Hvedeforbrug, dels fordi Landets
egen Produktion er utilstrækkelig til (frit)
Forbrug, dels fordi en Del af den indenlandske
H. fodres op. I Aarene nærmest før
Verdenskrigen androg Overskudsindførslen c. 125000 t
uformalet H. og c. 60000 t Hvedemel.

Verdens samlede aarlige Hvedeproduktion
udgjorde i Aarene omkr. 1914 paa det
nærmeste 100 Mill t. Heraf avlede De forenede
Stater c. 24,2 Mill. t, Rusland 15,5, Frankrig 8,7,
Brit. Indien 8,5, Østerrig-Ungarn 6,2, Italien 4,6,
Argentina 4,6, Kanada 4,4, Tyskland 4,0, Spanien
3,2, Storbrittanien 1,7, Rumænien 1,4, Bulgarien
1,3 Mill. t. De øvrige Lande havde under 1
Mill. t.
K. H-n.

Hvedeaal, se Rundorme.

Hvedebrand, se Støvbrand og
Stinkbrand.

Hvedebrød, se Brød, S. 174.

Hvededræbersvamp (Ophiobolus graminis)
er en Kernesvamp, der ofte optræder hos
Kornarterne sammen med
Halmbrækkersvampen, og den har derfor ofte faaet Skyld for at
have forvoldt en væsentlig Del af den
anrettede Skade; dette er dog meget tvivlsomt; man
kender dog sikre Tilfælde, hvor H. har
fremkaldt Fodsyge (ikke Knækkesyge), men kun paa
begrænsede Dele af Marken med særlige
Betingelser.
F. K. R.

Hvedeklid, se Fodermidler.

Hvedemel, se Mel.

Hvedemyg, se Galmyg.

Hvedholm, Hovedgaard i Salling Herred,
VNV. f. Faaborg og Hovedsæde i Grevskabet
Brahesminde, nævnes paa et Skifte 1475, da
den med mere Gods blev udlagt Hr. Joakim
Hardenberg’s Enke Fru Mette Tinhus, paa
Børnenes Vegne. Jakob Hardenberg (d. 1542)
samlede store Godser i Egnen. H. gik ved hans
Datter Edel’s Giftermaal med Frans Bille til
Søholm over til denne Slægt. Deres Søn Erik
Bille opførte 1590 den nuv., 1878—82 af
Arkitekt Joh. Schrøder ganske ombyggede
Hovedbygning. 1611 tilfaldt H. ved Arv Slægten Brahe,
af hvilken »den lille Konge paa Fyn«, Rigsraad
Jørgen Brahe, opførte Ladebygningerne 1645.
1683 brændte en Del af Gaarden. Den sidste
Mand af Brahernes Slægt, Oberstløjtnant
Preben Brahe, oprettede 1751 i Fællesskab med
sin Søster, Etatsraadinde Suzanne Hein, ar
Godserne H., Stensgaard og Østrupgaard,
hvortil senere, 1758, kom Damsbo, Stamhuset H.
Ved Opretterens Død 1786 tilfaldt H. hans
Morbroders Sønnesøn Aksel Frederik Bille, der
antog Navnet Bille-Brahe og døde 1787,
hvorpaa det gik over til dennes Broder
Kammerherre m. m. Preben Bille-Brahe, for hvem der
1858 oprejstes en Støtte af Grevskabets
Beboere. 9. Maj 1798 ophøjedes Stamhuset H. til
Grevskab. — En meget stor og værdifuld
Samling af skandinaviske og holstenske Mønter,
som findes paa H., er gjort til et Fideikommis.
B. L.

Hveðrungr, i nord. Mytologi et Jættenavn.
Det synes ogsaa at være brugt som Tilnavn
paa Loke, for Fenresulven kaldes H.’s Søn, og
Hel kaldes H.’s Mø.
G. K-n.

Hven, Ø i Øresund, 4 1/2 km fra den skaanske
og 8 1/2 km fra den sjællandske Kyst, 752 ha
med (1918) 1109 Indb. Øen hæver sig ret stejlt
op af Øresund; p. Gr. a. den stærke Strøm
har de lerede Kyster været udsatte for
Bortskyllen. Den sydlige Del af Øen er højest;
herfra skraaner Jordbunden svagt mod N.
Jordbunden er frugtbar; Skov og naturlig Eng
savnes. Langs de udmærkede Veje og langs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0957.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free