Print (PDF) - On this page / på denna sida - Hvene ... - Hvenske Krønike ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
<chapter name="Havene ...">H
Hvene (Agróstis L.), Græsslægt af Hvenegruppen med meget smaa, enblomstrede Smaaaks paa kølledannede Stilke og samlede i en rigtblomstret, let, udbredt Top med halvkransstillede, tynde Topgrene. Yderavnerne kølformede, længere end Blomsten; Inderavnen hindeagtig, ikke sammenvokset med Frugten; Forbladet kortere ell. manglende; Frugten med tydelig Bugfure. En formrig Slægt paa c. 100 Arter, mellem hvilke Grænserne dog i mange Tilfælde er usikre. 4 Arter er vildt voksende i Danmark og Norge. Langstakket H. (Vindaks, norsk Agerhvene, A. Spica venti L.) har oprette, indtil henimod meterhøje, lysegrønne Straa samlede i tætte Tuer, stor, udbredt, pyramideformet, lys, brunliggrøn Top med lange, fine Topgrene og lang, haarfin Stak. En- ell. to-aarig. Forekommer paa lettere Jorder som Ukrud i Vintersæd. En Del af Frøet modnes før Høsten og kastes paa Marken, og da det lette, stakkede Frø tilmed spredes af Vinden, er den vanskelig at udrydde fra en Egn, hvor den først har faaet Indpas. Den forekommer ogsaa paa første Aars Græsmarker paa lette Jorder, hvor den kan give et ikke ringe Bidrag til Plantefylden, men ædes nødig af Kvæget. Krybende H., alm. kaldet Fioringræs (A. alba L., A. stolonifera Rchb.), har en forholdsvis langstrakt, efter Blomstringen stærkt sammenkneben Top, lang, foroven afrundet Skedehinde og er næsten stakløs. Yderavnens Ryg er haaret i hele sin Længde. I øvrigt varierer den i høj Grad m. H. t. Voksemaade, Toppens Farve o. s. v., særlig efter Jordbunden. Den er vedvarende og formerer sig dels ved Frø, dels ved vidt krybende Udløbere, der navnlig kommer til Udvikling paa fugtige Jorder. P. Gr. a. denne Voksemaade yder den et væsentlig Bidrag til den første Vegetation paa Strandenge og tørlagte Arealer, saa meget mere som den hører til de Græsser, der bedst taaler at oversvømmes af Salt- og Brakvand. Men den stærke Udvikling af Udløbere gør den tillige i mange Egne til en meget besværlig Ukrudsplante paa dyrkede Marker, hvor den ofte gaar under Navn af Kvik ell. Senegræs (Fællesbenævnelse for fl. med Udløbere forsynede Græsarter). Paa vaade Enge er den et værdifuldt og godt Græs, der ogsaa i Blanding med andre Græsser anvendes ved Besaaning af Kunstenge, vedvarende Græsarealer og Græsplæner. Der saas da i Reglen fra 1 til 3 kg pr ha. Frøet er i velbehandlet Tilstand skilt fra Yderavnerne og er da glat, lysegraat, lancetformet, 1,5—2 mm langt, Frugten brun, 1—1,5 mm lang, af Form som et Hvedekorn. 1000 Korn vejer c. 0,12 g. Alm. H., norsk Enghvene (A. vulgaris With.), har kortere Skedehinde og mere udbredt Top end den forrige. Yderavnens Ryg er kun haaret paa den øverste Del. Udvikler i Reglen kun korte underjordiske Udløbere. Den har iøvrigt megen Lighed med den forrige Art. Ogsaa for denne benyttes undertiden Navnet Fioringræs. Forekommer meget alm. saavel paa tør, sandet Agerjord, hvor den er en af de almindeligste Græsser og giver et godt Bidrag til Vegetationen, som paa vaade Enge, hvor den spiller en lgn., dog mindre betydelig Rolle som Krybende H. Hunde-H. (A. canina L.) vokser fortrinsvis paa Tørvenge og er af ringe økonomisk Bet K. H—n. <img l id="5192">Almindelig Hvene.</img> Hvenebrand, se Stinkbrand. </chapter> <chapter name="Hvenske Krønike ..."> Hvenske Krønike, en Fremstilling af Nibelungernes Undergang efter stedfæstede Folkeoverleveringer paa Øen Hven i Øresund, nedskrevet paa Latin i 16. Aarh., formodentlig af Stedets Præst (Fader til Historikeren Jon Venusin) Jakob Jonsen, kun bevaret i dansk Overs. fra 1603 (udg. af S. Grundtvig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
