Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Hvene
- Hvenebrand
- Hvenske Krønike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H
Hvene (Agróstis L.), Græsslægt af
Hvenegruppen med meget smaa, enblomstrede Smaaaks
paa kølledannede Stilke og samlede i en
rigtblomstret, let, udbredt Top med
halvkransstillede, tynde Topgrene. Yderavnerne kølformede, længere
end Blomsten; Inderavnen hindeagtig, ikke sammenvokset med Frugten;
Forbladet kortere ell. manglende; Frugten med tydelig Bugfure. En
formrig Slægt paa c. 100 Arter, mellem hvilke Grænserne dog i mange
Tilfælde er usikre. 4 Arter er vildt voksende
i Danmark og Norge. Langstakket H.
(Vindaks, norsk Agerhvene, A. Spica
venti L.) har oprette, indtil henimod meterhøje,
lysegrønne Straa samlede i tætte Tuer, stor,
udbredt, pyramideformet, lys, brunliggrøn Top
med lange, fine Topgrene og lang, haarfin Stak.
En- ell. to-aarig. Forekommer paa lettere
Jorder som Ukrud i Vintersæd. En Del af Frøet
modnes før Høsten og kastes paa Marken, og
da det lette, stakkede Frø tilmed spredes af
Vinden, er den vanskelig at udrydde fra en
Egn, hvor den først har faaet Indpas. Den
forekommer ogsaa paa første Aars Græsmarker
paa lette Jorder, hvor den kan give et ikke
ringe Bidrag til Plantefylden, men ædes nødig
af Kvæget. Krybende H., alm. kaldet
Fioringræs (A. alba L., A. stolonifera
Rchb.), har en forholdsvis langstrakt, efter
Blomstringen stærkt sammenkneben Top, lang,
foroven afrundet Skedehinde og er næsten
stakløs. Yderavnens Ryg er haaret i hele sin
Længde. I øvrigt varierer den i høj Grad m.
H. t. Voksemaade, Toppens Farve o. s. v.,
særlig efter Jordbunden. Den er vedvarende og
formerer sig dels ved Frø, dels ved vidt
krybende Udløbere, der navnlig kommer til
Udvikling paa fugtige Jorder. P. Gr. a. denne
Voksemaade yder den et væsentlig Bidrag til
den første Vegetation paa Strandenge og
tørlagte Arealer, saa meget mere som den hører
til de Græsser, der bedst taaler at oversvømmes
af Salt- og Brakvand. Men den stærke
Udvikling af Udløbere gør den tillige i mange Egne
til en meget besværlig Ukrudsplante paa
dyrkede Marker, hvor den ofte gaar under Navn
af Kvik ell. Senegræs (Fællesbenævnelse
for fl. med Udløbere forsynede Græsarter).
Paa vaade Enge er den et værdifuldt og godt
Græs, der ogsaa i Blanding med andre Græsser
anvendes ved Besaaning af Kunstenge,
vedvarende Græsarealer og Græsplæner. Der saas
da i Reglen fra 1 til 3 kg pr ha. Frøet er i
velbehandlet Tilstand skilt fra Yderavnerne og er
da glat, lysegraat, lancetformet, 1,5—2 mm
langt, Frugten brun, 1—1,5 mm lang, af Form
som et Hvedekorn. 1000 Korn vejer c. 0,12 g.
Alm. H., norsk Enghvene (A. vulgaris
With.), har kortere Skedehinde og mere
udbredt Top end den forrige. Yderavnens Ryg er
kun haaret paa den øverste Del. Udvikler i
Reglen kun korte underjordiske Udløbere. Den
har iøvrigt megen Lighed med den forrige Art.
Ogsaa for denne benyttes undertiden Navnet
Fioringræs. Forekommer meget alm. saavel paa
tør, sandet Agerjord, hvor den er en af de
almindeligste Græsser og giver et godt Bidrag
til Vegetationen, som paa vaade Enge, hvor
den spiller en lgn., dog mindre betydelig Rolle
som Krybende H. Hunde-H. (A. canina L.)
vokser fortrinsvis paa Tørvenge og er af ringe
økonomisk Bet.
K. H-n.
 |
| Almindelig Hvene. |
Hvenebrand, se Stinkbrand.
Hvenske Krønike, en Fremstilling af
Nibelungernes Undergang efter stedfæstede
Folkeoverleveringer paa Øen Hven i Øresund,
nedskrevet paa Latin i 16. Aarh., formodentlig
af Stedets Præst (Fader til Historikeren
Jon Venusin) Jakob Jonsen, kun bevaret i
dansk Overs. fra 1603 (udg. af S. Grundtvig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0009.html
