Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvervning - Hvetbo - hvid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvender H. til Kompletering af Hæren, og i
Rom indføres den af Marius. I Slutn. af
Kejsertiden har H. i Rom faaet et saadant
Omfang, at de rom. Hære da i Hovedsagen
bestaar af lejede Barbarer. H. holder sig under
Riddertiden, men Lejetropper spiller dog i
Kampen en underordnet Rolle. Fra 1300—1500
har Opbud bl. Landets egne Beboere kun i
Schweiz, England og Böhmen nogen Bet.,
hvorimod Lejetropperne spiller en stor Rolle i
Kampene. Særlig Schweizerne lod sig i denne
Periode leje ud, men der findes andre
bekendte Lejetropper, saaledes de ital.
Condottieri, de franske Aventuriers og mod Periodens
Slutn. de tyske Landsknægte, der faar
deres Blomstringstid fra 1500 til henimod
Midten af 17. Aarh., i hvilket Tidsrum
Soldtropperne, der for en Tid lang rekruteredes af den
fattige Adel, danner Hovedbestanddelen af
Hærene. Naar en Fyrste i den Tid behøvede
Tropper, udnævnte han en anset Krigsmand til sin
Feltoberst eller Felthauptmann og forsynede
ham med et Patent med Fuldmagt til at
hverve et Regiment Landsknægte. Fyrsten var den
øverste Krigsherre og overtog alle
Omkostninger ved H. og Underhold, medens alt øvrigt
paahvilede Feltobersten. I 17. Aarh. vinder
Udskrivningen mere og mere Terrain, og Hærene
tilvejebringes nu indtil 18. Aarh.’s Slutn. dels
ved Udskrivning og dels ved H., der imidlertid
træder mere og mere i Baggrunden (endnu
ved Slutn. af Frederik II’s Regering udgør de
hvervede Tropper dog c. 1/3 af den preuss.
Hær). I 19. Aarh. er H. i Hovedsagen
indskrænket til Dannelsen af Kolonialtropper, men
finder dog endnu delvis Sted, ellers
tilvejebringer man nu saa godt som overalt Hærene ved
Udskrivning. De hvervede Tropper besad p.
Gr. a. den som oftest lange Tjenestetid stor
Dygtighed, men en hvervet Hær har
iøjnefaldende Mangler, den er for det første for dyr,
da man for at kunne faa tilstrækkelig Tilgang
maa yde de Hvervede lige saa gode Vilkaar,
som de kan skaffe sig ved det borgerlige
Erhverv, hvorfor Nutidens Krav om store Hære
ikke kan opfyldes ved H., og for det andet er
den hvervede Soldat, naar han ikke længere
er i Besiddelse af de legemlige Egenskaber,
som Soldaterstanden kræver, og derfor maa
udtræde af Hæren, ikke synderlig vel skikket
til at bryde sig en Bane i det borgerlige Liv.
De Mellemveje, som man i enkelte Stater gik
for at bøde paa Manglerne ved H., raadede
kun tildels Bod paa disse (i England H. paa
kortere Aaremaal, i Sverige Tildeling af Jord
[se Inddelningsverket]). Heller ikke
en Blanding af Værnepligt og H. har vist sig
synderlig heldig, saaledes naar man har
foretaget en militær Kolonisation af erobrede
Landstrækninger, idet der tildeles Befolkningen
Jord, mod at den vaabendygtige Del af den
forpligter sig til Krigstjeneste med egen
Udrustning (den tidligere østerr. Militærgrænse,
de donske Kosakkers Territorium). — I
Danmark tilvejebragtes den vestindiske
Hærstyrke ved H. I Norge dannedes tidligere —
lige til 1866 — de garnisonerende Afdelinger
gennem H.
B. P. B.
Hvetbo, Herred i det nordvestlige
Nørrejylland, Vendsyssel, det mindste i Hjørring
Amt, begrænses mod NØ. af Børglum Herred,
mod V. af Vesterhavet, mod SV. af
Øster-Hanherred, mod S. af Limfjorden og mod Ø. af
Aalborg Amt (Kjær Herred). Det er meget
langstrakt fra N. til S., c. 32 km, fra V. til Ø.
er det bredeste Sted c. 13 km. Til Herredet
hører Øen Gjøl i Limfjorden. Det er 255 km2
(25498 ha) og havde 1. Febr 1916 10026 Indb.
(1801: 4097, 1840: 5808, 1901: 9028) ɔ: henved
45 paa 1 km2. Overfladen er gennemgaaende
lav og jævn; kun ved Saltum hæver sig et lille
Bakkeparti med Højder paa indtil 40 m, og i
Nærheden af Kysten, hvor Bakkepartiet
ender, er Ørnebjerg 43 m. Jorderne er
overvejende sandede og sandmuldede og ikke
meget frugtbare (c. 16 ha paa 1 Td. Hartkorn i
Gennemsnit), idet større Dele er dækkede af
Mose- og Kærstrækninger, Heder og Klitter.
Af Arealet var (1912) c. 7640 ha besaaet (1917:
6640), 10060 Græsgang, Eng og Brak, 1730
Moser, Skov og Plantage og 4420 ubenyttede. Der
var (1919) 3255 Heste, 13411 Stkr Hornkvæg,
4238 Svin og 7141 Faar (1914 henholdsvis 3232,
14390, 14912 og 7920). Herredet er delt i 8
Sogne; det samlede Hartkorn var 1. Jan. 1905
1391 Tdr, og Antallet af Gaarde og Huse var
1916: 2029. I gejstlig Henseende danner
Herredet eet Provsti med Børglum Herred, i
verdslig Henseende hører det under Retskredsen
Nørresundby Købstad m. m. — H. Herred,
i Valdemar II’s Jordebog kaldet Hwet, hørte
i Middelalderen til Vendsyssel, senere til
Børglum Len; fra 1660 hørte største Delen til
Børglum Amt, en mindre Del til Aastrup og
Sejlstrup Amter, indtil Herredet 1793 samledes
under det da oprettede Hjørring Amt. (Litt.: C.
Klitgaard, »H. Herred« [Aalborg 1906]).
H. W.
hvid er den Farvefornemmelse, som
opstaar, naar Øjet træffes af Straaler af alle
Brydbarheder i det samme Mængdeforhold,
hvori de forekommer i Sollyset. Den samme
Farvefornemmelse kan dog ogsaa fremkaldes
ved Blandinger af komplementære Straaler i
bestemte Mængdeforhold (se Farvesystem,
det fys.). — For at et Legeme under alm.
Forhold skal forekomme os h., maa det
tilbagekaste største Delen af det indfaldende Lys,
uden at de enkelte Straale arters
Mængdeforhold forandres. Denne Betingelse opfyldes af
alle fuldstændig farveløse Legemer i fint
fordelt Tilstand; Vand i Skumform, Sne,
pulveriseret Is, Stensalt, Glas o. s. v. er derfor h.
Omvendt viser det sig, at alle h. Legemer
bliver farveløse og gennemsigtige, naar de
fremstilles i kompakte Masser. Lgn. Forhold
iagttages, naar porøse h. Legemer, f. Eks.
Tabasheer og Hydrofan, gennemtrænges med en
Vædske, der saa vidt muligt har samme
Brydningsforhold som selve Legemet. — De i
Teknikken hyppigst anvendte h. Farvestoffer er:
Blyhvidt (kulsurt Bly), Kridt (kulsur Kalk),
Permanenthvidt (svovlsur Baryt) og Zinkhvidt
(Zinkilte). (Litt.: Christiansen, »De h.
Legemers optiske Egenskaber« i »Oversigt over
det kgl. danske Vidensk. Selskabs Forhandl.«
[1884]).
Alfr. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
