Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvidblik - Hvidblomme - Hvidblyerts - Hvidbog - Hvidbrogethed - Hvidbrystet Præstekrave - Hvidbøg - Hvid-Delfin - Hvidding - Hvide - Hvide, Skjalm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overflade vender indad mod Indholdet; det
kræver naturligvis væsentlig mindre Tin til
Fremstillingen end sædvanligt H. Ang.
Udvinding af Tin af Affald fra H.-Fabrikation, se
Aftinning.
Carl J.
Hvidblomme, se Leucojum.
Hvidblyerts (Hvidblymalm), d. s. s.
Cerussit, se Aragonit.
Hvidbog kaldes i Tyskland siden 1884 en af
Regeringen for Rigsdagen fremlagt trykt
Samling af diplomatiske Aktstykker. Jfr blaa
Bøger.
P. J. J.
Hvidbrogethed (Panachure) betegner
i Plantepatologien en Abnormitet m. H. t.
Udviklingen af Bladgrøntfarvestoffet i Blade og
unge Skud, som viser sig ved, at nogle Dele
af disse er rent grønne, andre hvide ell.
gullige. H. kan optræde paa forsk. Maade; den
hvide Farve kan enten udelukkende ses langs
Bladranden (f. Eks. hos Pelargonium), eller
den kan vise sig i blege Sektorer af Blade ell.
Skud (hos Ahorn, Tradescantia) eller som
hvide Længdestriber (hos Baandgræs, Phalaris)
ell. som hvide Tværbælter (Skud af Siv og
Kogleaks); hyppigst viser H. sig som en
marmoreret ell. mosaikagtig Tegning med
afvekslende blege og grønne Pletter (Negundo,
Aucuba, Abutilon o. m. fl.). De hvidbrogede
Planter kan være ensartet brogede paa alle Skud
og Blade, ell. nogle Skud kan være helt hvide,
medens andre er helt grønne og Resten
brogede (f. Eks. Negundo). Saadanne Planter med
helt hvide Skud danner Overgangen til de
Tilfælde, hvor Planten fra Fødselen er hvid og
fuldstændig blottet for Bladgrønt (hos Byg,
Pelargonium m. fl.), den saakaldte
Albinisme ell. »total Panachure«.
De hvide Steder i Bladene mangler
Bladgrønt (s. d.) i Bladgrøntlegemerne; disse er
dog tilstede enten i normal Form og Størrelse
ell. med ufuldkommen Udvikling.
De fleste Tilfælde af H. er af arvelig
Natur; ved Krydsning med normale Individer
dominerer den grønne Farve, hvorefter man i
F2 faar en regelret Mendelspaltning i
Forholdet 3 grønne til 1 broget. Men man kender
adskillige Tilfælde af H., som kun nedarves
gennem Moderplanten og ikke viser
Mendelspaltning (Mirabilis, Løvemund, Humle).
Endelig findes hos den til Katostfamilien
hørende Plante Abutilon (og enkelte andre) en
Form af H., der er smitsom; poder man
et broget Skud paa grønt Underlag ell.
omvendt vil efter nogen Tids Forløb baade
Ædelris og Underlag udvikle brogede Blade; det
er paavist, at Smitstoffet kan vandre i den
levende Plante, selv om det ikke fremkalder
H.; men det kan ikke bestaa uden for
Planten. Denne Type af H. er ikke arvelig. Den
danner Overgangen til en anden Type, der i
Alm. benævnes Mosaiksyge (s. d.), der
ligeledes er smitsom og ikke arvelig; men her
kan Smitstoffet bestaa uden for Organismen,
saaledes at man kan fremkalde Sygdommen
ved Indsprøjtning af Saft fra syge Planter,
ogsaa naar Saften er filtreret gennem
Chamberland’ske Filter. (Litt.: Baur i »Zeitschrift
für indukt. Abstammungs- und
Vererbungslehre«, Bd 4 [1911], S. 81—102; Küster,
»Pathologische Pflanzenanatomie«, 2. Opl. 1916, S.
9-26).
F. K. R.
Hvidbrystet Præstekrave, se
Præstekraver.
Hvidbøg er en Germanisme, mest brugt af
Haandværkere som Navn for Veddet af Avnbøg
(Carpinus betulus).
C. V. P.
Hvid-Delfin, se Delfiner, S. 922.
Hvidding, se Vedsted.
Hvide, uddød dansk Adelsslægt, der førte
en syvoddet Sølv Stjerne i blaat Felt, paa
Hjelmen to Sølv Vinger ell. Skærme, besatte
med Paafuglefjer. Først i 16. Aarh. antog en
enkelt Linie Navnet H. Stamfaderen, den
ældre Marsk Stig Andersøn H. (s. d.), der
selv lige saa lidt som sine nærmeste
Efterkommere førte noget Slægtsnavn, regnedes
forhen til Skjalm H.’s Æt, af hvilken i hvert
Fald en Linie førte et helt andet Vaaben (se
Galen). Maaske nedstammer Marsken fra
Skjalm gennem Kvindeled, hvad der gjaldt
hans første og tredie, maaske ogsaa anden
Hustru. Hans Søn, Hr. Anders Stigsen til
Tygestrup, Mollerup og Bjørnholm, var Fader
til den yngre Marsk Stig (s. d.) — hvis
Sønnesøn Hr. Anders Offesen til
Bjørnholm som Rigsraad beseglede Kong Erik’s
Stadfæstelse af Dronning Margrethe’s
Testamente 1401 — til Offe Andersen til
Torup (dræbt 1350) — hvis Søn, Hr. Anders
Offesen til Torup, 1367—68 deltog i
Oprøret mod Kongen og senere beseglede Kong
Oluf’s Haandfæstning — og endelig til Peder
Andersen til Margaard, der 1359 blev dræbt
af nogle Fiskere i Middelfart. Fra Hr. A. O.
til Torup nedstammede Knud Ottesen H.
til Rødkilde i Salling Herred (d. 1537), hvis
Søn, Jacob Knudsen H. til Rødkilde (d.
1563), der 1557 var Skibshøvedsmand paa Togt
til de norske Kyster efter Sørøvere og 2 Aar
efter Deltager i Toget til Ditmarsken, længe
betragtedes som sidste Mand af Slægten.
Denne uddøde dog vistnok først med den kendte
Søhane Otte Stigsen, der formentlig
ogsaa var en Ætling af Hr. A. O. til Torup. Han
forekommer 1509 som Skibshøvedsmand paa
Søren Norby’s Tog til Finland, kæmpede
senere til Lands og blev 1525 slaaet af Johan
Rantzau i to store Slag ved Lund, hvorpaa
han tjente Frederik I. Efter Kongens Død
sluttede han sig til Grev Christoffer, der forlenede
ham med Nyborg Slot, som han efter Slaget
ved Øksnebjerg maatte overgive til Christian
III. Efter fl. Aars udenlandsk Krigstjeneste
traadte han i sidstnævnte Konges Sold og
benyttedes nu meget som en dristig Søkriger.
Han forlenedes med Island, førte 1550 som
Admiral en Flaade i Nordsøen, deltog i
Syvaarskrigen som Skibshøvedsmand, men blev
allerede 1563 fanget af Svenskerne ved
Bornholm. Endnu 4 Aar efter var den da omtrent
80-aarige Mand ikke udløst af Fangenskabet.
P. B. G.
Hvide, Skjalm, sjællandsk Stormand, d.
1113. H. nævnes første Gang som Deltager i
Sven Estridssøn’s Kamp med Harald
Haardraade i Nisaa (1062); han førte her en Del af
Flaaden som Jarl over Sjælland. I Kampen
toges han til Fange, men undveg snart efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
