- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
10

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvidsøm - Hvidt - Hvidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

linnede Brugsgenstande, som efterhaanden er
blevne opslidte. De ældste Stykker, vi har
opbevarede, skriver sig fra den sidste Halvdel af
18. Aarh., men vi har skriftlige Vidnesbyrd
om, at H. udførtes i Danmark adskillige Aarh.
tidligere. Der findes f. Eks. paa det kgl.
Bibliotek i »Adelsbreve« fra Abbedissen af Ring
Klosterskole et Skudsmaal, som den lille Karine
Lykkesdatter fik med sig hjem, da hun 1525
forlod Klostret. Det hedder heri: »Jomfru
Karine har ikke været her uden et Aar, og kan
hun godt Linnedsøm og at gøre
Halsklædekraver med de smaa Heden Søm i Render,
og ved vel, hvor hun skal Dye det baade med
aabne Gange og andre Render imellem«. Dansk
Hvidsyning er blevet udført i adskillige Egne
af Danmark, men maa alligevel inddeles i 3
Hovedgrupper: Hedebosyning,
Amagersyning og Falstersyning.

Hedebosyning forarbejdedes i Egnen omkring
Roskilde og Køge, den saakaldte Hede. De
ældste Stykker er udførte i det saakaldte:
Dragværk. Navnet hænger sammen med
Teknikken, idet 2 à 3 Traade er uddragne paa hver
Led, og 2 à 3 imellem dem bliver staaende,
saa at der dannes smaa klare Firkanter. Over
de tilbageblevne Traade kastes der med fine
Sting i hver Firkant, og dette kaldes at »stolpe«
Tøjet. Derefter broderes Mønstret deri med 4
aabne Knaphulsting i hver Rude, og denne
Teknik har en direkte Lighed med den ital.
Punto tagliato. Mønstrene bestod af strengt
stiliserede Menneske- og Dyrebilleder
afvekslende med Plantemotiver og geometriske Former.
Foruden disse Mønstre, der dannede
Hoveddekorationen paa Duge og Klæder i brede
Borter paa tværs af Tøjet, forekommer altid
mindre Mellemværk paa samme Led.
Dragværket, som p. Gr. a. Traadenes Udtrækning
selvfølgelig altid maatte være i firkantede
Former, afsluttedes i Kanten med en af Stoffets
Længdetraade (Rendegarnet) knyttet Frynse,
den saakaldte: Trend, som paa de ældste
Stykker, hvor Syning ikke forekommer i saa
rigt et Maal, ofte danner Hoveddekorationen.
Trenderne udførtes paa forsk. Maader med
tætte og klare Partier i Blanding, ofte meget
kunstfærdigt. I Beg. knyttedes de altid i selve
Stoffet; senere brugte man at forarbejde dem
for sig selv og sy dem til Klædet.

Efterhaanden forandrer Arbejdet sig til:
Maskesyning, Traadene udtrækkes ikke over
hele Bortens Bredde, men kun i bestemte,
stadig mindre Partier, og man gaar over til at
paategne Lærredet, som oftest med en Træpind
dyppet i Blaanelse. Alle Omridsene, der
omgives af Fladsyning, sys med to Rækker
Kædesting (Masker) og det indvendige udsys med
tætte Grunde. Mønstrene bestaar af stiliserede
Blomster og Blade dannede af tætte
Knaphulsting uden Udklipning. Fremkommer i Aarene i
omkr. 1830.

Lidt efter lidt forsvinder Kædestingene,
Mønstrene kommer til at bestaa af store klare
Partier, hvorimellem der findes Blade og
Blomster, syede med Fladsyning. Denne Art kaldes:
Baldyring. Udskæringerne klippes
efterhaanden større og større i Form af Hjerter,
Stjerner ell. Tulipaner, der kantes med
Knaphulsting, inden for hvilke der med Traad sys
Grunde, saa godt som altid Variationer i
Knaphulsting. De baldyrede Arbejder har som
Kantning en af Traad i Luften syet Knipling, der
bestaar af de saakaldte Ringe, Maller, Takker
og Hulgange.

Ofte syede man Kraver, Lin o. l. af denne
Kniplingssyning uden Anvendelse af Lærred,
hvilken Form meget minder om den ital.
Reticellaknipling. Hermed staar den danske
Hvidsyning paa sit sidste Trin.

H. anvendtes opr. kun til at smykke Bondens
eget Hjem. De samme Hænder dyrkede
Hørren, beredte den, behandlede den ved Rok og
Væv for til sidst at pryde Lærredet med rigt
Broderi. Ved festlige Lejligheder ophængtes
Duge og Klæder, paa Senge og Vægge, sagtens
en sidste Rest af Oldtidsskikken »at drage
Huset«. Dugene havde alt efter Anvendelsen
Benævnelser som: Stolpeklædet, Haandklædet,
Skabstumpen ell. Knædugen, hvilken sidste
brugtes til at dække en ved Bilæggerovnen
anbragt bevægelig Knage, som p. Gr. a. sin
retvinklede Form kaldtes »Knæet«. Lagener og
Pudevaar broderedes med brede Mellemværk,
og Skjorter og Særke oversyedes paa Kraver
og Skulderstykker. I Tiden omkr. 1850 var
Sansen for H. saa stærk, at de unge Piger greb
Broderiet i enhver ledig Stund; ja, de siges at
have været saa øvede, at de kunde sy i
Maaneskin.

Om Amagersyningen, s. d.

Falstersyningen lignede paa sit
første Stadium det nordsjællandske Dragværk
stærkt, med Undtagelse af, at der imellem
Borterne oftere anvendtes Syning med rødt og
blaat. Senere opstod der paa Falster en
særlig Teknik, en Art Maskesyning med Blomster
og Blade, hvis Stilke syedes først med
snoreagtige Kontursting. Grundene ligger oven paa
Lærredet, og Arbejdet kaldtes derfor »at sy
paa helt«. Denne Syning er, begrundet paa
dens Tæthed, ikke saa dekorativ som
Baldyring, men skattes højt af Kendere formedelst
dens fornemme og lidet prunkende Karakter.

Grundstoffet til al dansk H. bør være
temmelig groft Hørlærred og Symaterialet god
Hørtraad, der svarer til Stoffets Finhed. Kun
Fladsyninger kan sys med Bomuldsgarn.

Udøvelsen af H. var i lange Tider omtr.
ophørt, men heldigvis er den i de senere Aar
iremstaaet paa ny, og Udøverinderne i By og
paa Land øser flittig af Fortidens rige Kilder.
Der er saaledes den bedste Udsigt til, at
denne Landets skønne nationale Kunstflid atter
har en Fremtid for sig.
Emma Gad.

Hvidt, dansk Slægt, der føres tilbage til
Købmand i Mariager Niels Lauritzen H.
(d. c. 1755). Hans Søn, Hørkræmmer i Khvn,
Hofagent Niels H. (1738—98), blev Fader til
Politikeren, Etatsraad Lauritz Nicolai
H.
(s. d.), fra hvem alle Slægtens nulevende
Medlemmer nedstammer. Sidstnævntes ældste
Søn, Formand for de private Assurandører,
Konsul, cand. jur. Eduard Julius H.
(1806—82), indlagde sig megen Fortjeneste af dansk
Skibsfart, idet han i Trediverne indførte det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free