Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvidt - Hvidt, Edvard Theodor Daniel - Hvidt, Lauritz Nicolai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kort forinden i Paris oprettede Bureau Veritas’
Metoder til Vurdering og Klassifikation af
Skibe; en yngre Søn, Valdemar H. til
Frihedslund (1817—78), blev Fader til Justitiarius i
Højesteret Edvard Theodor Daniel H.
(s. d.) og til Etatsraad Daniel H. til
Frihedslund (f. 1853). (Litt.: Slægtebog for
Familien H. [Kbhvn 1881]).
P. B. G.
Hvidt, Edvard Theodor Daniel,
dansk Retskyndig, f. 24. Maj 1850 paa
Fuglebjerggaard, d. 20. Decbr 1917 i Kbhvn., Student
1867, cand. jur. 1873, ansat i Justitsministeriet
1874, 1878 Assistent smst., 1885 Fuldmægtig,
1890 Kontorchef, 1891 Assessor i den kgl.
Landsover- samt Hof- og Stadsret, 1902 i Højesteret,
1915 Justitiarius smst., 1906—15 Formand for
Akkordretten. I alle sine Embedsstillinger
udmærkede H. sig ved stor Arbejdsglæde og
utrættelig Flid, han var en retsindig, retlinet
Mand, socialt interesseret og forstaaende. Med
R. Gram udgav han »Realregister til
Domssamlingerne i civile Sager for Aarene 1887—96«
(I—II 1899) og »Realregister til
Domssamlingerne i civile Sager 1897—1906« (I—II 1908).
1910—16 var H. Medlem af den skandinaviske
Civillovskommission. I en Aarrække fungerede
han som Censor ved de juridiske Eksaminer.
Fz. D.
Hvidt, Lauritz Nicolai, dansk
Finansmand og Politiker, f. i Kbhvn 27. Oktbr 1777,
d. 16. Marts 1856, var Søn af en velstaaende
kbhvn’sk Handlende, blev Student 1791, cand.
theol. 1795. Ved Faderens Død 3 Aar
efter overtog han dennes store
Hørkræmmerforretning og blev
snart en af den kbhvn’ske Handelsstands
anseligste Mænd og hædret med en hel Række af
Tillidshverv, saaledes som Børskommissær, som Medlem af
Varekontrolkommissionen og af Grosserersocietetets Komité.
Fra 1835 til sin Død var han Direktør for
Nationalbanken og fra 1836 for Sparekassen for
Kjøbenhavn og Omegn. Allerede 1815 var han
blevet udnævnt til Etatsraad.
H. var ikke alene en sjælden arbejdsom,
pligtopfyldende og forretningsdygtig Mand, men
han var tillige i Besiddelse af levende
Almenfølelse og var med Liv og Sjæl med i Tidens
politiske og nationale Bevægelser. Han var,
under Indflydelse af Ideerne fra 18. Aarh.’s
Slutning, en afgjort Modstander af
Absolutismen, og ligesom han var en af de første, som
i Danmark arbejdede for en fri Forfatning, var
han ogsaa med at bryde Vejen for
Eiderstatstanken. Selvfølgelig blev det af væsentlig Bet.
for den ny nationale og liberale Bevægelse at
have en Mand med saa grundfæstet Anseelse
bl. sine Forkæmpere. Han var forlængst en af
Stadens »32 Mænd«, da han, efter Udstedelsen
af Stænderanordningen af 1831, kaldtes til som
en af »de oplyste Mænd«, at drøfte den endelige
Ordning af Stænderinstitutionen. 1834 valgtes
han til Stænderdeputeret for Kbhvn og
genvalgtes, saa længe Institutionen bestod.
Stænderforsamlingen i Roskilde valgte ham til sin
Viceformand. Fra 1840 var han Medlem af
Kbhvn’s Borgerrepræsentation og 1841—53 dens
Formand. 1842 havde hans Standsfæller vist
ham den yderligere Tillid at vælge ham til
Formand for Grosserersocietetets Komité, en
Stilling, han bevarede indtil kort før sin Død.
Den ualmindelige Forening af borgerlige,
kommunale og politiske Tillidshverv, som Kbhvn’s
Borgere samlede paa hans Haand, maatte gøre
ham selvskrevet til ved vigtige Lejligheder at
optræde som sine Medborgeres Ordfører i de
offentlige Anliggender, som bevægede Tiden,
og han holdt sig heller aldrig tilbage fra at
gaa i Brechen, hvor Omstændighederne
krævede det. Saaledes havde han den væsentligste
Del i Trykkefrihedsselskabets Stiftelse 1835
ligesom i de forsk. Adresser, i hvilke Kbhvn’s
Borgere udtalte deres politiske Ønsker og
Forhaabninger for Kongen. — Da det bevægede
Aar 1848 brød frem, stod han som det liberale
Partis første Mand og som den, i hvem den
kbhvn’ske Folkestemning saa sin naturlige
Repræsentant. Efter Udstedelsen af det aabne
Brev umiddelbart efter Frederik VII’s
Tronbestigelse gav Oppositionen mod denne
Regeringshandling sig sit umiddelbareste og
stærkeste Udtryk ved en Ovation for H. 24. Januar
fulgte fl. Tusinde Mennesker af forsk.
Samfundsklasser ham fra Børsen til hans Hjem i
Kronprinsessegade og hilste ham med
begejstrede Hurraraab. 20. Marts vedtoges under
hans Ledelse Borgerrepræsentanternes kendte
Adresse, og han førte Forsædet ved det
derefter følgende Kasinomøde. 21. Marts førte han
det store Folketog til Christiansborg Slot og
var den, som meddelte Kongens Svar til den
ventende Menneskemængde. Meget mod sit
Ønske blev han Medlem af Martsministeriet, dog
som Minister uden Portefeuille. Hans
Virksomhed som Minister blev dog ikke af stor Bet.,
og han fratraadte efter eget Ønske allerede 23.
Septbr 1848. Hermed var hans politiske
Virksomhed i det væsentlige til Ende, thi vel
valgtes han til Medlem af den grundlovgivende
Rigsforsamling, men uden at tage stor Del i
dens Arbejder, og da han 1849 valgtes til
Landstingsmand for den kbhvn’ske Kreds, ønskede
han ikke at modtage Mandatet. Hans Alder
nødsagede ham nu til væsentlig at samle sine
Kræfter om sin private Virksomhed og de
Opgaver, hans Stilling som Handelsstandens
første Repræsentant frembød for ham. Til det
sidste bevarede han dog sin Interesse for
offentlige Anliggender og viste det f. Eks. ved
som Protest mod det Ørsted’ske Ministeriums
Udstedelse af Forfatningsreskriptet af 26. Juli
1854 at nedlægge de af hans offentlige Stillinger,
| L. N. Hvidt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
