Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvidt, Lauritz Nicolai - hvidt Flaad - Hvidtjørn - hvidt Metal - Hvidtning - Hvidtorn - hvidt Præcipitat - hvidt Spodium - Hvidtøl - Hvidved - Hvidvejs - Hvidøre - Hvidørred - Hvile - Hvilecelle - Hvileknold - hvile paa Aarerne - Hvileperioder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som bragte ham i nærmest Relation til
Ministeriet.
N. N.
hvidt Flaad, se Flaad.
Hvidtjørn, se Cratægus.
hvidt Metal, Legering af Tin, Antimon og
Bly, f. Eks. 80 Dele Tin, 15 Dele Antimon og 5
Dele Kobber, der navnlig finder Anvendelse til
Pander, der ikke af Hensyn til særlig store
Tryk eller Stødpaavirkninger maa udføres af
Bronze. Det er let at smelte og slider ikke
meget paa Akslen; selv slides det heller ikke
stærkt. »Babbits Metal« er et h. M., se
Antifriktionsmetal og Pandemetal.
Carl J.
Hvidtning er en Flades Bestrygning med
Kalkvælling. Der bør bruges vel læsket (mindst
2 Maaneder gl) Kulekalk og 2 à 3 Strygninger
efter den Vægt, man lægger paa at faa
Fladen fuldkommen dækket. Den første Strygning
udføres med tyndere Kalkmælk end de
paafølgende. I Beg. er Kalken afsmittende, men
efterhaanden som den omdannes til Karbonat,
binder den bedre til Underlaget; dette maa helst
være sugende. Holdbarheden kan forøges ved
en Aluntilsætning, hvorved der dannes
Aluminiumhydrat og Gibs. H. i Frostvejr giver en
skjoldet Flade; den maa helst udføres i
fugtigt Vejr og paa fugtigt Puds, da Karbonatet
saa udkrystalliserer i lange Naale, der filtrer
sig ind i hverandre og giver et godt
Sammenhæng. Ved at blande Kridt i Hvidtekalken faar
man et tykkere og mere dækkende Lag, saa
man kan nøjes med 1 à 2 Strygninger, men
Laget skaller lettere af. Undertiden bruges
udelukkende Kridt, men opslemmet i et Afkog
af islandsk ell. irlandsk Mos, der indeholder
c. 70 % Mosstivelse, som er opløselig i varmt
Vand og stivner som en Gelé paa samme
Maade som en Limopløsning, hvis Bindeevne dog er
langt større. Kridtmassen paastryges i en
temmelig tyk Konsistens og dækker ved en enkelt
Strygning, og den viser kun i ringe Grad
Penselstrøgene, men den er stærkt afsmittende og
gulner hurtigere end alm. H. Ved H. af meget
sværtede Lofter kan en Kridttilsætning være
nødvendig, men i Alm. er den forkastelig og
bruges kun for at spare Arbejde. Mosfarven
har dog den Fordel at kunne fjernes ved
Afvaskning forud for hver ny H., hvilket
Hvidtekalken ikke kan, og den bruges derfor til
Stuklofter, hvis Ornamenter vilde blive
tilslørede ved gentagne H. For yderligere at
modvirke dette bliver slige Lofter, inden de hvidtes,
strøgne med en Lak (f. Eks. Ahornlak), stærkt
fortyndet med Terpentin; derved tættes
Gibsoverfladen, saa den ikke suger saa stærkt. Paa
fugtige Steder bør Mosfarve ikke bruges, da
den mugner. I Hospitalsluft kan alm.
Hvidtekalk blive farvet stærkt gul i frisk Tilstand,
medens Mosfarve ikke angribes.
E. Su.
Hvidtorn, se Cratægus.
hvidt Præcipitat,
Merkuriaminoklorid, HgNH2Cl, fældes som et hvidt
Bundfald, naar der til en Opløsning af Merkuriklorid
(Sublimat) HgCl2 sættes Ammoniak; det
udvadskede og tørrede Bundfald finder nogen
Anvendelse i Medicinen, bl. a. som Middel mod
Ringorm o. a. parasitære Hudlidelser.
R. K.
hvidt Spodium, se Benaske.
Hvidtøl, se Øl.
Hvidved (Whitewood ell. Canarywood) er
Veddet af Liriodendron tulipifera (Tulipantræ
ell. gul Poppel) og kommer fra U. S. A. og
Kanada, hvor det er et yndet Bygningstræ.
Kernen er graagul med et grønligt Skær,
Splinten lysere, brunlig hvid; der er talrige, fine,
men tydelige Marvstraaler. H. er meget let
(450 kg m3), blødt og varigt og kaster sig ikke.
Til Europa indføres det i Form af indtil c.
1 m tykke Blokke, der opskæres og bruges til
Remskiver og Tegnebrædder samt til
Gadeskilte, Fyldinger i Yderdøre o. l. brede
Træplader, der er udsatte for Fugtighed og derfor
ikke kan sammenlimes, men maa udføres af
eet, bredt Bræt. Som H. sælges ogsaa amerik.
Lind (Bass-wood), Cucumbertræ (Magnolia
acuminata) og Cottonwood (s. d.), men de er
langt daarligere.
E. Su.
Hvidvejs, se Anemone.
Hvidøre, Navnet paa en kgl. Gaard, der
erhvervedes 1507 af Kong Hans, og som i nogle
Aar var Opholdssted for Dyveke og hendes
Moder Sigbrit. Den laa paa en høj Klint paa
Stranden ved en i Sundet udskydende Odde,
som var et alm. Landingssted i Middelalderen;
saaledes steg 1515 Christian II’s vordende
Gemalinde i Land ved H. og 1534 Grev
Christoffer af Oldenburg som Anfører for den
lybske Hær. Af Lensmænd i 16. Aarh. nævnes
Herolden Franciskus Hispanier, Rentemesteren
Anders Glob, Lægen Peter Capeteyn. 1561 blev
Lenet lagt ind under Kbhvn, hvorefter
Gaarden sandsynligvis er bleven nedbrudt. Ved H.
var der en Kro og forsk. Møller. H. er nu
Navnet paa en Villa ved nævnte Odde, hvor
den fra Oehlenschläger’s »Skt Hansaftenspil«
bekendte Hulvej, »der mod Havet nedluder saa
brat«, støder til Strandvejen. Den blev 1906
købt af Dronning Alexandra af England og
Enkekejserinde Dagmar af Rusland til
Sommeropholdssted.
B. L.
Hvidørred benævnes de uden for Legetiden
sølvfarvede Ørreder. Se Laks.
Ad. J.
Hvile, se Hvileperioder.
Hvilecelle, se Klamydospore.
Hvileknold, se Sklerotie.
hvile paa Aarerne (Søv.), d. s. s. holde
paa Aarerne.
Hvileperioder. De midlertidige
Standsninger i Vækstprocesserne, som hos
mangfoldige Planteorganer normalt indtræder paa
visse Udviklingstrin, kaldes H. Disse Perioder
maa ikke forveksles med den totale ell.
næsten totale Stilstand i alle Livsprocesser,
altsaa ogsaa i Stofskiftet, som Kulde, Indtørring
o. a. ugunstige Indflydelser medfører hos de
Planteorganer, der ikke dør under slige
Forhold. H. adskiller sig fra slige af Kaarene
direkte fremtvungne Dvaletilstande ogsaa derved,
at der i hvilende Plantedele foregaar et
tydeligt, ofte endog livligt Stofskifte, som bl. a.
ytrer sig ved Aandedrættet og det deraf
fremkaldte Svind.
De mest iøjnefaldende Eksempler paa H.
frembyder vore Træers Vinterknopper. De
anlægges tidlig i Bladhjørnerne ell. i Skuddets
Spids og opnaar i Løbet af Sommeren en ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
