Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvileperioder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ret betydelig Størrelse. Henimod
Eftersommeren aftager Knoppernes Vækst lidt efter lidt,
og i Efteraarstiden staar Væksten stille. Først
henimod Løvspringstid svulmer Knopperne
under genoptagen Vækst (populært: »Træerne faar
Knopper«) og springer sluttelig ud. Løvfaldet
har ikke noget direkte med Knoppernes H.
at gøre, Knopperne er i H. længe før
Løvfaldet, ja deres Vækst er fra første Færd
hemmet og reguleret, saa at de ikke straks
skyder ud. Stedsegrønne Træer, f. Eks.
Naaletræer, Rhododendron, Azalea indica o. s. v. har
lige saa udprægede H. som løvfældende Træer.
Og den Omstændighed, at Vinterknopperne kort
efter deres Anlæg, altsaa i Sommerens bedste
Tid, udvikler Knopskæl, bestemte til under H.
at dække over de spæde Blad- og
Blomsteranlæg, viser tydelig nok, at H. paa ingen
Maade blot kan opfattes som en Følge af den
køligere Aarstids Indtræden. Alle Løg og
Knolde har en kortere ell. længere H., der
ganske svarer til Vinterknoppernes. Ogsaa
Frø har en kortere eller længere H., idet de
oftest ikke kan spire, førend de har været
modne ell. har været løsnede fra Moderplanten en
vis Tid. At det ikke er ydre Kaar, der betinger
Sagen, er let at vise; thi selv om man byder
hvilende Frø de gunstigste Fugtigheds-,
Varme- og Ventilationsforhold, spirer de ikke.
Som Eksempler paa Frø med udpræget H. kan
nævnes Rose, Eranthis, Bøgeolden, Pigæble og
mangfoldige andre, især bl. Ukrudsplanterne,
saaledes f. Eks. Klinte. Derimod vil Ærter og
de alm. Kornsorter spire straks ell. dog snart
efter Modning. Dette gælder navnlig Rug, der
som bekendt ofte spirer i Aksene under fugtigt
Høstvejr, medens der for Bygs Vedk. ofte kan
hengaa fl. Uger, ja Maaneder, inden alle Korn
kan spire. Dette kan virke forstyrrende i
Maltgørerier. I øvrigt er H. hos Frø et vanskeligt
Spørgsmaal; der findes modsatte ell. dog
tilsyneladende modsigende Angivelser i
Litteraturen. Visse Frø kan hurtig spire, naar de
først tørres og derpaa befugtes, f. Eks. Byg,
hvor altsaa Tørringen afkorter H., andre
bliver netop ved Udtørringen ligesom satte
i dybere H., saa at de nu, skønt de paany
udblødes og bringes i godt Spireleje, dog
ikke spirer før efter Aars Forløb (for
Eksempel Askefrø). Saadanne Frø synes at spire
tidligere, nemlig selv samme Efteraar, naar de
høstes og straks saas i ikke fuldt moden
Tilstand. Ang. Frø maa det endvidere
fremhæves, at »haarde Korn« undertiden forveksles
med Frø i H. Og endelig er der hos Frø en
ofte stor Variation, saaledes at i een og
samme Frøprøve nogle Individer er i en
haardnakket H., andre ikke, saaledes f. Eks. med
Marehalmsfrø, med Mistelten o. a. Noget
tilsvarende kendes fra Træernes Vinterknopper;
i milde Vintre ell. i fugtige og varme
Efteraarsmaaneder skyder enkelte ell., sjældnere,
et større Antal Knopper ud, f. Eks. hos
Guldregn, Syren, Frugttræer o. a.
Til Forstaaelse af Forholdet i Naturen maa
det bemærkes, at der under H. selvfølgelig
gcdt kan indtræde en af Kaarene fremtvungen
Dvaletilstand, nemlig naar Frosten om Vinteren
er haard, ell. f. Eks. naar hvilende Frø holdes
tørre. Under disse Omstændigheder er altsaa
Knopperne ell. Frøene ikke blot i Hvile, men
ogsaa i tvungen Dvale: Livsvirksomheden er
helt standset af Kulden ell. Tørken. Hos nogle
af vore Træer og Buske, f. Eks. visse Pile og
den bekendte Prydbusk Forsythia, er H. hos
Blomsterknopperne forbi paa det Tidspunkt, da
Kulden bliver stærk nok til at holde Væksten
nede. Her afløses altsaa H. af en Kuldedvale.
I milde Vintre vil saadanne Knopper vokse
stærkt, og disse Planter hører selvfølgelig til
Danmarks tidligst blomstrende (visse Piles
»Gæslinger«).
H. er ingenlunde noget, der hører Vinteren
til, der er, tværtimod, mange Planter med en
udpræget H. om Sommeren, f. Eks. Vintergæk,
Eranthis, Anemone o. fl. a., hvis underjordiske
Dele hviler en større ell. mindre Del af
Sommeren. Denne Sommerhvile er vistnok endnu
mere indviklet end Vinterhvilen; den viser
tydelig, at vi her har med indre Tilstande at
gøre. Talrige Svampesporer og Algesporer
(»Hvilesporer«) kan ej heller spire straks
efter, at deres Udvikling er fuldendt, og paa
tilsvarende Maade har en Del dyriske Æg, f.
Eks. »Vinteræg« hos forsk. Sommerfugle o. a.,
endvidere de befrugtede Æg hos visse
Pattedyr (Raadyr), en H. af kortere ell. længere
Varighed. H. er i de fleste af disse Tilfælde
Værn mod utidigt Udspring ell. Udrugning, en
god Tilpasning til Livskaarene. Dog ligger deri
næppe noget Moment til Sagens Forklaring.
H. kan ses paa højst forsk. Udviklingstrin;
f. Eks. hos en hvilende Kartoffelknold er
Knopperne ganske smaa, medens f. Eks. i
Kastanietræets Blomsterknopper og Tulipan- og
Hyacintløg hele Blomsterstande ligger færdige
til hurtig Udfoldning, naar H. er forbi. Altsaa
lige fra enkle Celler (Æg, Hvilesporer) til hele
Organgrupper med næsten alle Enkeltheder
anlagte kan være i Hvile. Dels af teoretisk
Interesse, dels i praktisk gartnerisk Øjemed har
man gjort Forsøg paa at forkorte ell. ophæve
H. Forbigaaende, kortere ell. længere
Afkøling kan ofte have Indflydelse i saa
Henseende, særlig paa Svampesporer (Eriksson),
Knolde (Müller-Thurgau) samt paa
Sommerfugleæg (Duclaux), ligesom det er en gl
Erfaring, at en Frostperiode letter Drivning af
træagtige Planter. Endvidere har delvis
Udtørring hos en Del Frø (smlg. ovf.) samt
hos visse Løg (Hoffmann) og Knoldvækster ofte
til Følge, at Spiring sker, naar
Fugtighedsforholdene paa ny bliver gode o. s. v. Henimod
Aarhundredskiftet blev det opdaget, at
Indvirkning af Æterdamp o. l. i Løbet af et
Døgn kan ophæve Hvilen hos talrige
Vinterknopper (W. Johannsen), hvad der førte til
nærmere Studier af H. og gav Stødet til en
betydelig gartnerisk Industri. Ætermetoden
virker kun i Beg. og Slutn. af H., hvorfor denne
kan inddeles i 3 Faser, For-, Mid- og
Efter-Hvile. I Midhvilen er Vækstevne vistnok ganske
borte; i For- og Efter-Hvilen findes den,
og det synes blot at være særlige
Hemningsvirksomheder, der hindrer Væksten.
Æterisering fjerner Hemningen. En Række Aar senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
