- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
16

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvirvelsøjlen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ud uden at trykkes. — I de enkelte Afsnit af
H. undergaar imidlertid denne alm.
Bygningsplan for Hvirvlerne forsk. Ændringer. I
Halshvirvelsøjlen (pars cervicalis), der
udgøres af de 7 Hvirvler nærmest under Hovedet,
er Hvirvlernes Form beregnet paa at tillade
større Bevægelighed end i de andre Afsnit af
H., og de er betydelig spinklere end længere
nede, da de kun har Hovedets Vægt at bære.
Deres Tværtappe ender i 2 Spidser, af hvilke
den forreste i Virkeligheden svarer til et
uudviklet (rudimentært) »Halsribben«. Undertiden
ser man et virkeligt lille Ribben udviklet her.
En særlig afvigende Form har de to øverste
Halshvirvler. Den første af disse,
Ringhvirvlen (atlas), mangler Hvirvellegemet og
bestaar af en Ring, der paa hver Side bærer en
Ledflade for Nakkeledknuderne paa
Hovedskallens Underside; det er den nikkende
Bevægelse af Hovedet, der foregaar i disse Led. Den
anden Halshvirvel, Taphvirvlen
(epistropheus), har sit Navn af, at dens
Hvirvellegeme opadtil er forlænget til en Tap (dens),
der er i Ledforbindelse med Indersiden af den
Ring, som dannes af atlas; Bevægelser i dette
Led bevirker en Drejning af Hovedet (+ atlas)
fra Side til Side. Efter sin Udvikling svarer
Tappen til atlas’ Hvirvellegeme, der er vokset
sammen med Taphvirvlens. — De 12
Brysthvirvler (pars dorsalis ell. thoracalis) bærer
de 12 Par Ribben, hvis bageste Ender ved smaa
Ledflader er fæstede saavel til Siderne af
Hvirvellegemerne som til Forfladen af
Tværtappene. Da Brystkassen saaledes er hæftet til
dette Parti af H., er Bevægeligheden mellem
de enkelte Hvirvler her yderst ringe. Nogen
større Bevægelighed besidder de 5
Lændehvirvler (pars lumbalis), der er meget
tykke og plumpe og forsynede med ekstra smaa
Tappe (Vortetappe, processus mamillares,
og Bitappe, processus accessorii) foruden
Tvær- og Torntappene til Tilhæftning for de
her uhyre stærkt udviklede Rygmuskler. Neden
for Lændehvirvlerne har vi de 5
Krydshvirvler (pars sacralis), der hos den
Voksne er sammenvoksede til eet enkelt stort Ben,
Krydsbenet (os sacrum), der paa hver Side
ved det stramme Ileosacralled staar i fast
Forbindelse med Bækkenknoglerne, saa at det
lukker Bækkenringen (se Bækken). Den
nederste Ende af Krydsbenet ender tilspidset og
fortsættes af Halehvirvlerne, der hos
Mennesket er i saa høj Grad reducerede, at de
næsten kun bestaar af Hvirvellegemerne,
medens der kun er Antydning til Tappe, og
Buerne mangler ganske. Deres Antal varierer noget;
hos Fosteret findes Anlæg til 9, men hos den
Voksne findes sjælden mere end 4; i den voksne
Alder vokser de i Reglen sammen med
hinanden til eet Ben, Halebenet (os coccygis);
til sidst vokser dette sammen med Krydsbenet;
denne Sammenvoksning sker i en senere Alder
hos Kvinden end hos Manden, hvilket er af Bet.
for Fødslen (se Kønskarakterer).

H. viser normalt visse bestemte Krumninger.
Hals- og Lændehvirvelsøjlen er saaledes
konvekse fremefter (»Hals- og Lændelordosen«),
medens Brysthvirvelsøjlen er konveks bagud
(»Bryst kyfosen«), og Kryds- og Halebenet
er stærkt udhulede fortil. Hvor nederste
Lændehvirvel støder til Krydsbenets øverste Rand,
dannes derved et stærkt fremspringende Parti,
Krydsbenets Forhøjning (promontorium), der
rager et Stykke frem i øverste
Bækkenaabning. Disse forsk. Krumninger, der dels skyldes
Hvirvellegemernes og Baandskivernes Form,
dels de forsk. længdeløbende Baand, der som
Hemningsbaand (se Tavlen »Baand«)
sammenknytter saavel Hvirvellegemerne som Buerne
og Tappene, er hos det ufødte Barn kun
antydningsvis til Stede, idet H. hos dette ligger
krummet i en jævn Bue med Konkaviteten
fortil; men naar Lungerne efter Fødslen fyldes

Fig. 1. Hvirvelsøjle set bagfra.
Fig. 1. Hvirvelsøjle set bagfra.


Fig. 2. Hvirvelsøjle set fra højre Side.
Fig. 2. Hvirvelsøjle set fra højre Side.


C1—7 Halshvirvler, D1—12 Brysthvirvler, L1—5
Lændehvirvler, S1—5 de sammenvoksede Krydshvirvler,
f’, f" Aabninger (for Nerver) mellem disse, C10—C40
Halehvirvler. Tallene er anbragt ud for de
tilsvarende Hvirvellegemer; Mellemrummene mellem
disse maa tænkes udfyldt af Baandskiverne. e, e
Ledflader paa l. Halshvirvel for Nakkebenets
Ledknuder, a, b, c, d Hvirvlernes Tværtappe, g, h Torntappe,
l Hvirvelkanalens nederste Aabning, m, n Led mellem
Krydsben og Hofteben.




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free