Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvirvelteori - Hvirvil - Hvirvlere - Hvítá - Hvítárvatn - Hvitfeldt - Hviting - Hvitingsø - Hvitserk (Vikingesøn) - Hvitserk (Bersærk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(nasalia og vomer). Senere fulgte mange
Undersøgelser af andre, der tilstræbte en nøjere
Redegørelse for disse Forhold, saaledes Spix
(1815), Carus (1828), Bojanus, Meckel
o. fl. a.; særlig Owen (1848) sluttede sig med
Varme til H. 1864 bestred Huxley (Elem.
of Comp. Anatomy. London) H., idet han
henviste til, at den øvrige Hovedskal ingen
Segmentering viser. Gegenbauer fremsatte
senere en ny Teori, idet han ved Hjælp af
Hjernenerver og Fostrets Gællebueanlæg søgte
at paavise, at Kraniet mindst maatte være
opstaaet af saa mange hvirvelagtige Afsnit, som
der var Gællebueanlæg. Senere er en lang Rk.
Undersøgere kommet til meget forsk. og
modstridende Resultater. (Litteraturfortegnelse i
Gegenbauer, »Vergleichende Anatomie der
Wirbelthiere« [Leipzig 1898], S, 319).
R. Hg.
Hvirvil, i gl nordisk Digtning en Søkonge;
i en vistnok nylavet isl. Fortælling hos Sakse
siges han at være fældet af Kong Fridlev den
Raske i den efter ham opkaldte Hurrildshavn
paa Sjællands Sydkyst. Ældre Forf. angiver, at
denne Havn skal være lig Bisserup Havn, i
Holsteinborg Sogn, Vester Flakkebjerg Herred.
(A. O.). G. K-n.
Hvirvlere (Gyrinidæ) (se farvetrykt Tavle
»Biller«, Fig. 14), en lille skarpt begrænset
Billefamilie, hvis Legemsform minder om
Vandkalvenes. Følehornene er korte, øreformede,
Øjnene delte i to Dele, Forbenene er lange,
veludviklede Gribeben, de to andre Benpar er
flade, brede, skarpkantede og i Randen
forsynede med kraftige, lange Haar. H.’s egl. Hjem
er de ferske Vandes Overflade, paa hvilken de
navnlig i Sollyset svinger sig rundt i sirlige
Kredse ved Hjælp af de kraftige, bageste
Svømmeben. Naar de tror sig i Fare, dykker de
under Vandspejlet medførende en Luftblære,
der bliver hængende ved Bagkropsenden og i
Bugsidens fine Haarbeklædning. Føden bestaar
især af de Insekter o. a. Smaadyr, som falder
ud paa Vandets Overflade; disse gribes af H.
og fortæres; ofte sidder en hel Flok om et
enkelt større Bytte. Æggene aflægges i Rækker
paa Vandplanter under Vandet, og de af dem
udkrøbne Larver er slanke Rovdyr med
meget veludviklede Trachégæller. Hovedmassen af
H. dør ud om Efteraaret, men en Del
overvintrer i Søerne ved Bredderne; de lægger da
de Æg, hvoraf Sommerens Sværme
fremkommer. Forpupningen er tilendebragt inden
Vinteren.
C. W.-L.
Hvítá [’kvitg^u], Navn paa fl. Gletscherfloder
i Island. H. bet. »den hvide Elv«, fordi Vandet
er mælkefarvet af det Jøkeller, som det
indeholder. De to største Floder af dette Navn i
Island er: 1) H. i Borgarfirði, en vandrig Flod,
der udspringer fra Langjökull og Eiriksjökull
og løber ned til Borgarfjörður; den optager fra
V. 3 store Elve Norðlingafljót, Norðurá og
Þverá, der alle udspringer paa det sørige
Højland NV. f. Eiriksjökull; fra Ø. optager H. bl.
a. Grimsá og Andakilsá, et Afløb af den lange
Sø Skorradalsvatn. Efter at Norðurá har
forenet sig med H., er Hovedelven blevet saa
vandrig, at den er sejlbar for temmelig store
Skibe, men p. Gr. a. Sandbanker i Fjorden
udenfor kan Skibe nu ikke løbe op i Floden;
Fjorden er ved Højvande kun farbar for
mindre Baade, i gl. Dage var den dog dybere, saa
at Handelsskibe kunde løbe op til Hvitárvellir,
hvor der dengang var Handelsplads, 4 km fra
Elvmundingen. 2) H. i Arnessyssel, ogsaa en
meget vandrig Flod, der udspringer fra
Hvitárvatn og løber mod SV.; paa Højlandet faar den
fl. mindre Tilløb, og i Bygden optager den fl.
vandrige Elve, Laxá fra Ø. og Tungufljót og
Brúará fra V. Alle disse Elve forenes N. f. det
enkeltstaaende Bjerg Vörðufell, og Vandmassen
er da blevet meget betydelig; ved Hestfjall
bøjer H. pludselig mod V. og indsnævres i en
smal Kløft; senere modtager den
Thingvalla-Søens vandrige Afløb Sog og fører herefter
Navnet Ölfusá. Den er da blevet en af de
vandrigeste Floder i Island. Ved Selfoss er der
1891 bygget en Hængebro af Jern over Floden,
og neden for Kaldaðarnes, hvor den har en
Bredde af 1 1/2 km, udvider den sig til en
sækformet Lagune med mange Sandbanker, men
har et forholdsvis smalt Udløb gennem
Sandrevlen ved Óseyri, V. for Handelsstedet
Eyrarbakki.
Th. Th.
Hvítárvatn [’kvita^urvatn], en Sø i det indre
Island ved Østranden af Langjökull i maleriske
Omgivelser 470 m o. H. Ud i H. gaar to
Gletschere, og Isstykker fra dem ses ofte
svømmende omkr. i Søen. H. har en Størrelse af
40 km2, men kun en ringe Dybde (8—12 m),
den har under Istiden været omgivet af
Gletschere og meget dybere, hvad der kan ses af
gl. Kystlinier i de nærliggende Fjelde. Fra H.
har Floden Hvítá i Arnessyssel sit Udspring.
Th. Th.
Hvitfeldt, d. s. s. Huitfeldt.
Hviting og Lysing, de to skæbnesvangre
Sværd, hvormed Drot’s Børn, de to Halvbrødre
Hildeger (se Hildebrand) og Halvdan den
Stærke kæmpede sammen (se »Sakse’s
Danesaga« ved J. Olrik, II, S. 46).
(A. O.). H. El.
Hvitingsø (Kvitingsø), i Mosteroy Herred,
Rogaland Fylke, ved Indløbet til Stavanger,
Post-, Telegraf- og Rigstelefonstation,
Dampskibsanløbssted, Fyr og Lodsstation.
M. H.
Hvitserk, Søn af den danske Vikingekonge
Regner Lodbrog, skabte sig et Erobringsrige
i Rusland, men blev ved List overfaldet af
Russerkongen Daxon og fanget; han vilde ikke
modtage Livet, men valgte at brændes paa
Baal sammen med sine faldne Krigere; hans
Fader gjorde et Hærtog til Rusland og
hævnede hans Død. Saaledes lyder Overleveringen,
Sakse’s norske Regner-Saga og den isl.
Ragnarsaga. Det hist. Grundlag er vistnok, at
Vikingerne Hoskuld og Dyre omtr. 862 stiftede et
nordisk Rige i Kijew, og at denne Stad 862 blev
indtaget af Helge (Oleg), Stifteren af det
senere russ. Rige, ved samme Krigslist, som
Sakse fortæller om, at Angriberne var
forklædte som Købmænd. (Litt.: Steenstrup,
»Normannerne« [1. Bd, 1876]; A. Olrik,
»Sakses Oldhistorie« [2. Bd, 1894, S. 114]).
(A. O.). H. El.
Hvitserk, en af Rolf Krake’s 12 Bersærker,
med Tilnavn hinn hvati, den raske; kendes kun
i de isl. Kilder, hvor han er en af de 3 sv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
