- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
19

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvitserk (Bersærk) - Hvitsten Ladested - Hvoslef, Frederik Valdemar - Hvoslef, Hans Henrik - Hvælvebojle - Hvælving

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brødre (H., Svipdag og Beigad). Sagaerne
nævner enten H. ell. Svipdag som den
betydeligste af dem, der udstaar en Række Eventyr
i den svigefulde Kong Adil’s Hal, giver sig i
Rolf’s Tjeneste og endelig faar Rolf’s Datter,
Driva, til Hustru. Opr. har vist alle disse
Eventyr været tillagt Svipdag. Naar disse sv.
Brødre af de isl. Sagamænd er blevet knyttede til
Rolfs-Kredsen, er det nok af geogr. Grunde;
Sagaen har i Bjarke sin norske Kæmpe og i
Hjalte sin danske, og Rolf’s Berømmelse
krævede, at hele Norden var repræsenteret i hans
Kæmpeflok. (Litt.: A. Olrik, »Danmarks
Heltedigtning«, I [1903], S. 218).
(A. O.). G. K-n.

Hvitsten Ladested i Vestby Herred,
Akershus Fylke, (1910) 79 Indb., ligger 7 km S. f.
Drøbak ved en liden Bugt af Kristianiafjorden.
Forholdene er meget primitive, der findes ikke
Brolægning, Vandværk, offentlig Belysning ell
særskilt Politi. Stedet har Kommunalstyrelse
fælles med Vestby, men Magistrat fælles med
Drøbak og sorterer under Drøbak Toldsted.
Stedet har i den senere Tid faaet en vis Bet.
som Sommeropholdssted for Kristianiafolk.
Bygningernes Antal var 1. Januar 1916 24
med en samlet Assurancesum af 181040 Kroner.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: »Akershus
Amt« af J. Vibe [Kria 1897]).
(J. F. W. H.). M. H.

Hvoslef, Frederik Valdemar, norsk
Biskop, f. i Kria 17. Marts 1825, d. 5. Maj 1906.
Han for fra sit 14.—19. Aar til Søs, i den sidste
Tid som Styrmand, men begyndte saa at
studere og blev 1845 Student, 1850 cand. theol.
Efter Opfordring af Præsten Stockfleth
studerede han Lappisk og Kvænsk med ham for at
blive Præst i Finmarken. Novbr 1851 blev han
Sognepræst for det nyoprettede Kautokeino Kald
nær den russ. Grænse, hvis Befolkning er
næsten helt lappisk. Her oplevede han Novbr
1852 det voldsomme Oprør af de under
Præsten Læstadius’ Indflydelse opfanatiserede
Lapper i Karesuando, ved hvilket fl. af de norske
Indb. blev myrdede, Husene brændte og H.
selv udsat for personlig Molest (se Hætta, A.
og L.). 1857 blev han forflyttet til Tromsø som
Bestyrer af Seminariet der, blev 1861
Stiftsprovst og 1868 Biskop i Tromsø. 1876 blev han
Sognepræst til Lier, 1881 Biskop i Bergen. Som
saadan styrede han Stiftet med stor Anseelse
hos Gejstlighed og Overordnede til Maj 1898,
da han tog Afsked. Af hans i øvrigt faa
litterære Arbejder har hans Fremstilling af den
religiøse Bevægelse i Kautokeino (i »Teologisk
Tidsskrift«, 1. Rk., VII) varig hist. Interesse.
(J. B. H.). W. S.

Hvoslef, Hans Henrik, norsk Kemiker,
f. i Drammen 22. Oktbr 1831, d. 15. Oktbr 1911.
Han tog farmaceutisk Eksamen 1852 og
studerede 1855—56 Kemi og Farmaci i Göttingen,
hvor han 1856 blev Dr. phil. for sin »Beiträge
zur Kenntnis der Phosphormetalle«. Efter
Hjemkomsten knyttedes han som første
Amanuensis til Univ.’s kem. Laboratorium, var 1860
—61 konstitueret Prof. og holdt baade da og
senere Forelæsninger ved Univ., fra 1860
ogsaa ved den milit. Højskole, indtil han 1867
fik Bevilling som Apoteker i Kria. Han deltog
i Udarbejdelsen af de ny norske Farmakopeer
(af 1870 og senere), var siden 1872
Tolddepartementets sagkyndige Konsulent og meget
benyttet af Administrationen i Kommissioner vedk.
Toldtariffernes Revision, Medicinal- og
Apotekeranliggender. Ved alle nordiske
Udstillinger 1866—97 har han været Jurymand. Hans
kem. Specialafhandlinger er trykte i »Kria
Vid.-Selskabs Forhandl.«, i
»Naturforskermødernes Forhandl.« o. a. St.
(J. B. H.). K. F.

Hvælvebojle, et Gilde, som gøres af
Vestkystfiskerne, naa de efter Jul ophører med
Havfiskeriet, drager Baadene op og vender
(hvælver) dem med Bunden opad. Ved denne
Lejlighed deles Udbyttet af Fiskeriet i den
forløbne Sæson.
G. K-n.

Hvælving er ligesom en Bue (s. d.) et
svævende Stykke Murværk, der danner en Enhed,
som ved de enkelte Deles egen Vægt holdes
i en fast Spænding, saa at det bærer sig selv.
Men medens en Bue tjener til Afslutning
foroven af en Muraabning, tjener en H. til
Overdækning af et Rum, begrænset forneden af
Piller ell. Mure. H. anvendes, hvor man har
Fordel af at undgaa Træbjælker, og overhovedet,
hvor den store Spændvidde mellem Murene
vanskeliggør Anvendelsen af vandretliggende
Bjælkeværk. H. kendtes allerede i Oldtiden,
men kun i ringe Udstrækning, væsentlig
saaledes konstrueret, at vandrette Stenskifter ved
stadig at krages et Stykke ud over hverandre
til Slutn, mødtes i Midten, f. Eks. i Atreus’
Skatkammer ved Mykenæ. Den af Etruskerne
dannede og af Romerne optagne
Hvælvingskonstruktion, som beror paa den af kileformede
Sten sammensatte Bue, findes ganske sikkert
enkelte Steder i Ægypten, f. Eks. i
Kongegravene i Theben og i fl. Pyramider, men yderst
sparsomt, og det er egl. først Romerne, som
har optaget H. som et betydningsfuldt Led i
Bygningskunsten. Middelalderen fulgte det
givne Spor og udviklede, særlig i den gotiske
Periode, en enestaaende Fantasi og konstruktiv
Sikkerhed i Kompositionen af forskelligformede
H. og Udregninger af de slankeste og dog fuldt
betryggende Støttepunkter. Det er Formen af
H.’s krumme Underside, Hvælvfladen, som
giver den dens Karakter; Formen kan være
usammensat, naar Hvælvfladen er krum i hele
sin Udstrækning, og sammensat, naar den
dannes af fl. krumme Flader, som støder sammen
i Skæringslinier, de saakaldte Grater; de
krumme Partier mellem Graterne ell. Ribberne
kaldes Kapper. De mange forsk.
Hvælvingsformer bærer forsk. Navne. Den simpleste og
oprindeligste er Tøndehvælvingen, der
har Form af en hul Halvcylinder, som
forbinder to parallelle Murflader og paa
Endevæggene frembringer halvcirkelformede Skjoldbuer;
det lodrette Snit gennem H. behøver ikke at
være en Halvcirkel, men kan antage enhver
Form, som en Murbue giver; har Aksen en
Hældning, kaldes H. stigende; er Sidemurene
ikke parallelle, kaldes den konisk; er
Tværsnittet fladbuet, fremkommer Kappehvælvingen,
som i vore Dage i Sammenhæng med
Jernbjælker kan blive overordentlig flad, f. Eks. i
Monierkonstruktioner. Da Tøndehvælvingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free