Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hwasser, Ebba Charlotta Elisa - Hwasser, Israel - Hwei-ho - Hyacint - Hwasser, Israel - Hwei-ho - Hyacint
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Udgangen af 1887—88, da hun sagde Scenen
Farvel. H. begyndte sin
Skuespillerindevirksomhed i Ingenuefaget; hun vidste her ikke alene
med kæk og indtagende Sandhed at fremstille
de unge Piger i deres muntre Glæde, deres
uskyldige Koketteri, deres rørende
Undselighed, men tillige med sit Bliks Dybde og sin
Stemmes Varme at give dem et
Følelsesindhold, som Forfatterens Figurer, meget ofte
kun Teaterfigurer, ikke besad fra hans Haand.
Disse Egenskaber kom hende til god Nytte, da
hun hurtig udvidede sit Repertoire til de ofte
lidt højstemte Elskerinder i Tragedien og
Dramaet, som Julie i »Romeo og Julie«, Ophelia i
»Hamlet«, Tekla i »Wallenstein’s Død«, Clara
i »Egmont«, Sigrid i »Brylluppet paa
Ulfsbjerg«. Omtr. samtidig gav de kvindelige
Hovedroller i 1850’ernes store
Roman-Melodramaer, som Jane Eyre i »Et Vajsenhusbarn«,
Fanchon i »En lille Heks« og Marguerite
Gautier i »En fattig ung Mands Eventyr«, hende
Lejlighed til at aabenbare en energisk
Karakterstyrke og ejendommelig Personlighed, der
ikke alene vandt hende Publikums Yndest,
men tillige aflagde uimodsigelige Vidnesbyrd
om den unge Skuespillerindes rige,
selvstændige Følelsesliv. I en Rk. alvorlige og med
virkelig Kunst tegnede Kvindefigurer saavel i den
klass. Tragedie som i det moderne Skuespil
udviklede H. sig til en Karakterskuespillerinde
af høj Rang: hun gav Hermione i »Et
Vintereventyr« og Maria Stuart i Schiller’s Tragedie
med hjertegribende Menneskelighed og
ædelbaaren Anstand, hun forstod i »Hærmændene
paa Helgeland« at skænke Hjørdis’
lidenskabelige Udbrud en Underbund af Sjælekvide og i
»Gengangere« at forlene Fru Alving’s
stilfærdige Reflektion med en Understrøm af
Samfundstrods, hun gengav med lige
Kvindeværdighed Fru Inger’s Ætstolthed i »Fru Inger til
Östraat« og Lona Hessel’s Frigjorthed i
»Samfundets Støtter« og hun formaaede at lade Nora
i »Et Dukkehjem« vokse sig stor i sidste Akts
Opgør med Manden. H. var det sv. Teaters om
ikke dybeste, saa dog alsidigste
Karakterskuespillerinde. (Litt.: Fr. Hedberg,
»Svenska skådespelare« [Stokholm 1884]).
(A. A.). C. B-s.
Hwasser [’vas.ər], Israel, sv.
Universitetslærer, Læge og Filosof, f. 17. Septbr 1790 i
Elvkarleby (Uppland), d. 11. Maj 1860 i
Upsala. Uden at have gaaet i Skole blev han
Student 1804, cand. med. 1810. 1813 udnævntes
han til Dr. med. 1817 blev han Prof. i praktisk
Medicin i Åbo. 1829 vendte han tilbage til
Sverige og var 1830—55 Prof. i Upsala. Blev
efterhaanden Medlem af talrige Akademier, ogsaa
»Svenska Akademien« (1854), og efter hans
Død stiftede Karl XV et Mindelegat til hans
Ære. H. var en genial Forsker og utrolig
nidkær Universitetslærer, som ligefrem begejstrede
sine Elever. H. kaldes »den dybeste Tænker
i den sv. Medicins Historie«. Af hans mange
videnskabelige og populære Skr er de mest
læste »Om äktenskapet« (1841) og »Om vår
tids ungdom« (1842). Han har desuden udsendt
en lang Rk. hist.-polit. Skr. 1868—70 udkom
H.’s »Valda Skrifter« (ved P. Hedenius)
(Biografi bl. a. i »Svenska akademiens handlingar«
1863).
A. M. D.
Hwei-ho, Flod i Nordkina, udspringer paa
Sletten i den østl. Del af Prov. Honan,
strømmer ind i Prov. Nganhwei, hvor den falder ud
i Hwai-ho.
M. V.
Hyacint (Hyacinthus L.), Slægt af Lilliefam.,
Løgvækster med talrige liniedannede
Grundblade. Blomsterne sidder i en mere ell. mindre
aaben Klase og støttes af smaa Højblade; de
har et sambladet, tragtformet Bloster, med
hvis Rør Støvdragerne er sammenvoksede.
Den kugleformede Kapsel indeholder runde
ell. omvendt ægformede, sorte Frø. 30 Arter,
de fleste i de østl. Middelhavslande. Alm. H.
(H. orientalis L.), der stammer fra Dalmatien,
Grækenland og Lilleasien, dyrkes som
Prydplante (se nedenf.).
A. M.
Veludviklet Hyacint, drevet paa Glas. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
