Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyakinthos - hyalin (se Amorf) - hyalin (Histologi) - Hyalinlag - Hyalit - Hyalitglas - Hyalitis - Hyalofan - Hyalografi - Hyalomelan - Hyaloplasma - Hyalosiderit - Hyalospongiæ - Hyalotekit - Hyalotypi - Hyalurgi - Hyas - Hyben - Hübertz, Jens Rasmussen - Hybla
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedfiguren deri, H., var utvivlsomt opr. en
underjordisk Frugtbarhedsgud, som fra ældgammel
Tid dyrkedes i Amyklai, det gl. Kongesæde i
Nærheden af Sparta, indtil hans Kultus efter
Doriernes Indvandring stilledes i Skygge af
Apollon’s uden dog helt at fortrænges deraf.
H. sank da i Folkebevidstheden ned i
Heroernes Klasse og traadte i et underordnet Forhold
til Apollon, saaledes som det ogsaa er gaaet
andre Steder i Grækenland, hvor en ældre
Guddom maatte vige Pladsen for en yngre.
Hovedhelligdommen i Amyklai var en Trone,
under hvilken Traditionen lod H. være
begravet; paa Tronen stod et opret Billede af
Apollon (jfr Hyakinthia). Navnet H. er efter
sin Form utvivlsomt af førgræsk Oprindelse.
C. B.
hyalin, se amorf.
hyalin. Som h. betegnes i Histologien de
Vævsdele, der selv med stærk Forstørrelse
viser sig ganske glasklare, uden synlig
Struktur, saaledes den h. Brusk, de h. Cylindre
(se Nyrebetændelse).
S. B.
Hyalinlag (bot.) kaldes i Histologien den
tykke, klare, lysbrydende Hinde, der paa et
tyndt Tværsnit af Græsfrugten ses at udgøre
et Lag i Skallen; det tydes som en Rest af
Ægkernen og spiller efter sin større ell. mindre
Udvikling en vis Rolle ved den mikroskopiske
Diagnosticering af Kornsorterne.
V. A. P.
Hyalit, se Opal.
Hyalitglas, Lavaglas, en Slags sort Glas,
der faas ved Sammensmeltning af Slagge,
Basalt ell. Lava med Benaske ell. Stannioxyd. Det
bruges især til Fremstilling af sorte Flasker
o. l. til Opbevaring af Ting, der skal beskyttes
mod Lysets Paavirkning, men erstattes nu
oftest til dette Brug af alm. Glas, der er farvet
sort og gjort uigennemsigtigt ved Tilsætning af
forholdsvis store Mængder af de alm. mørke
Glasfarver, f. Eks. Ferrioxyd, Koboltoxyd e. l.
K. M.
Hyalitis (gr.), Betændelse i Glaslegemet i
Øjet, opstaar ved Læsioner af Øjet ell. ved
Overgriben af Betændelser i de Glaslegemet
omgivende Hinder. H. kan være »serøs«, ɔ:
hvor der kun udvikles Vædske, der tilblandes
Glaslegemet, ell. »suppurativ«, hvorved der
tilblandes Glaslegemet Pus. Undertiden er H.
kronisk og ender da med Fordunklinger i
Glaslegemet; herhen hører vistnok en Del af
de svævende Skygger, man ser for Øjet, de
saakaldte mouches volantes.
E. A. T.
Hyalofan (Barytfeldspat), se Feldspat.
Hyalografi, se Glastryk.
Hyalomelan, en glasagtig størknet Basalt.
Hyaloplasma (bot.) betegner i Cellelæren
det yderste, glasklare, homogene Lag af
Protoplasmaet. Det udgør paa nøgne Cellekroppe,
saasom hos Amøber og Slimsvampenes
Plasmodier, den ydre Plasmabeklædning og er
saavel her som paa de hindebeklædte Celler den i
osmotisk Henseende virksomme Membran, som
i Alm. dog er overmaade tynd. H. omslutter
det kornede Plasma, og fra det udgaar
Svingtraade og Cilier, hvis saadanne er til Stede,
hos Sværmsporer, Planogameter.
V. A. P.
Hyalosiderit, en særdeles jernrig Varietet
af Mineralet Olivin, fra Kaiserstuhl i Baden.
Hyalospongiæ, se Glassvampe.
Hyalotekit, et hvidt kornet Mineral, der
bestaar af et fluor- og borholdigt Silikat af Bly
og Baryum og forekommer sparsomt i
Feldspat ved Långban i Vermland.
(N. V. U.). O. B. B.
Hyalotypi, se Glastryk.
Hyalurgi (gr.), Glastilberedning, Glaspusteri.
Hyas, se Krabber.
Hyben, se Rose.
Hübertz [’hy’bərts], Jens Rasmussen,
dansk Læge og hist. Samler, f. i Aalborg 5.
Septbr 1794, d. i Kbhvn 1. Decbr 1855. H. var
opr. ved Handelen, blev Student 1819, cand.
med. 1824. Under Blodgangsepidemien i Horns
Herred 1826-27 var han Læge der. 1828 blev
han Dr. med. i Kiel (De rationibus causalibus
dysenteriæ epidemicæ). Han praktiserede 1827
—32 i Ærøskøbing, 1832—38 i Aarhus, men blev
saa 1838—44 Hospitals- og Fattiglæge i
Aalborg. Her vaagnede hans Interesse for de
Sindssyge, og han gjorde hele det
grundlæggende Arbejde til en Reform af Landets
Sindssygevæsen, bl. a. ved gentagne Optællinger dels
af de Sindssyge, dels af de Aandssvage, opr.
kun i tre Amter, tilsidst over hele Landet,
ligesom han ved Rejser i Udlandet 1841—42
og en paafølgende Rejse i Danmark satte sig
nøje ind i de herskende Forhold. Sine
Erfaringer samlede han i en Forestilling til Kongen
1842, et Skr., der i ændret Form præmieredes
af »Philiatrien« og udkom 1843 med Titel »Om
Daarevæsenets Indretning i Danmark«. H. slog
til Lyd for Oprettelsen af tre
Helbredelsesanstalter i Danmark og angav Regler for
Patienternes Forsørgelse, Administrationen etc.,
men det faldt dog i H. Selmer’s Lod at
gennemføre Nyordningen. Betydning fik det ogsaa,
at H. skelnede bestemt mellem Sindssyge og
Idioter, og for disse sidste fik han, gennem en
1854 oprettet Komité, stiftet
Helbredelsesanstalten paa Gamle Bakkehus for idiotiske,
svagsindede og epileptiske Børn, hvis Forstander
han blev. Han døde dog faa Dage efter
Tiltrædelsen og afløstes af Duurloo. — Som
Historiker har H. haft Bet. som Samler af
Aktstykker til Byers ell. Landsdeles Historie. Han
skrev bl. a.: »Beretning om Cholera-Epidemien
i Kbhvn 12. Juni—1. Oktbr 1853« (1855);
»Svagsindethed eller Idiotisme og dens
Helbredelighed« (1855); »Et Blik paa Staden Aarhus og
dens alm. Historie« (1837); »Aktstykker
vedkommende Staden og Stiftet Aarhus« (3 Bd,
1845—46); »Aktstykker til Bornholms Historie
1327—1629« (1852), »Om Bevægelsen i den
danske Befolkning« (1840). — Om H.’s medicinske
Virksomhed se Helweg: »Sindssygevæsenets
Udvikling i Danmark« (1915).
J. S. J.
Hybla var i Oldtiden Navn paa 3 forskellige
Byer paa Sicilien; den mest bekendte af dem
laa paa Østkysten, lidt nordligere end
Syracusai. 729 f. Kr. kom en Skare Megarensere til
Stedet og forefandt her en lille By ved Navn
H., som de koloniserede og gav Navnet
Megara; Byens Beboere kaldtes fra den Tid af
megarensiske Hyblæere. Gelon gjorde sig til
Herre over H., der fra den Tid af tilhørte
Syracusai og var befæstet. I den 2. puniske
Krig erobrede Marcellus Byen og ødelagde den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
