Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hybla - Hübner, Emil - Hübner, Johann - Hübner, Johann Alexander - Hübner, Karl Wilhelm - Hübner, Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den af Vergil o. a. Digtere omtalte hyblæiske
Honning udførtes fra H.
H. A. K.
Hübner [’hy.pnər], Emil, klassisk Filolog
og Arkæolog, f. 1834 i Düsseldorf, d. 1901 som
Prof. ved Univ. i Berlin. H. var en
fremragende Medarbejder ved den store Samling
af alle latinske Indskrifter (Corpus
Inscriptionum Latinarum); han har heraf udgivet 2. Bd
med Spaniens Indskrifter (Berlin 1869) og 7.
Bd med Britanniens (1873). Hertil slutter sig
Inscriptiones Hispaniæ Christianæ (1871) og
Inscr. Britanniæ Christianæ (1876). Videre kan
nævnes Arqueologia de España (Barcelona
1888); Monumenta linguæ Ibericæ (Berlin 1893),
en Samling af Tekster i et Sprog, der taltes
paa den pyrenæiske Halvø før Romernes
Erobring, og hvoraf Baskisk er en Rest; Index til
1. Bd af Corp. Inscr. Lat.; Exempla scripturæ
epigraphicæ latinæ (1885); »Römische
Herrschaft in Westeuropa« (1890). — Som Filolog
har H. særlig gjort sig bekendt ved at udgive
nogle fortrinlige »Grundrids til Forelæsninger«
(væsentlig biografiske): romersk
Litteraturhistorie (4. Udg. 1878); latinsk Grammatik
(2. Udg. 1881); »Philologiens Encyclopædi« (2.
Udg. 1889); græsk Syntax (1883). — H. var i
en Aarrække Medredaktør af Tidsskr. »Hermes«,
og en Tid Redaktør af »Archäol. Zeit.«.
A. B. D.
Hübner [’hy.pnər], Johann, tysk
Skolemand (1668—1731), stud. i Leipzig, hvor han
attraaede en Stilling som Universitetslærer i
Geografi og Historie, men blev 1694 Rektor ved
Domskolen i Merseburg og 1711 ved Johanneum
i Hamburg. Han udfoldede en rig
Forfattervirksomhed. Foruden hans genealogiske
Tabeller og Atlas scolasticus maa nævnes »Kurze
Fragen aus der alten und neuen Geografi«
(1693), der opnaaede 36 Oplag og blev oversat
i mange Sprog, »Kurze Fragen aus der
politischen Historie« og »Zweimal 52 auserlesene
biblische Historien« (1714, 107. Opl. 1859).
Med denne Bog blev »Bibelhistorie« inddraget
som en selvstændig Gren af
Religionsundervisningen i Skolen.
Fr. Th.
Hübner [’hy.pnər], Johann Alexander,
østerr. Diplomat (1811-92), blev 1837 Attaché
i Paris, 1841 Legationssekretær i Lissabon og
1844 Generalkonsul i Leipzig; var 1848 en kort
Tid knyttet til Ærkehertug Rainer,
Statholderen i Lombardiet, og Oktbr s. A. til Kejser
Ferdinand I i Olmütz indtil hans
Tronfrasigelse. Marts 1849 blev han Sendemand i Paris,
deltog i Paris-Kongressen 1856 og fik
Nytaarsdag 1859 den bekendte Besked af Kejser
Napoleon III om, at Forholdet mellem Frankrig og
Østerrig ikke var saa godt som tidligere,
hvorved den italienske Krig bebudedes. Han
brugtes s. A. i Sendelser til Rom og Neapel; var
Aug.—Oktbr 1859 Politiminister og Septbr 1865
—Oktbr 1867 Sendemand i Rom. 1879 blev han
livsvarigt Medlem af Herrehuset og hørte her
til det konservative Parti. 1854 var han bleven
Friherre, og 1888 ophøjedes han til Greve.
Han udgav 1871 en Levnedsskildring af »Sixtus
V« (3 Bd, ny Udg. 1883), 1874 »Ein
Spaziergang um die Welt« (2 Bd, 5. Udg. 1885) og
1886 »Durch den britischen Reich«, de to sidste
Skr Udbytte af omfattende Rejser.
E. E.
Hübner [’hy.pnər], Karl Wilhelm, tysk
Genremaler, f. 17. Juni 1814 i Königsberg, d.
5. Decbr 1879 i Düsseldorf, Elev af Schadow
og Sohn, virkende i Düsseldorf, vakte
betydelig Opsigt ved sine Folkelivsbilleder, der var
gribende Illustrationer til den sociale Misère:
»Schlesiske Vævere« (1844), »Jagtretten«,
»Udvandrerne« (1846, Nationalgal. i Kria),
»Udpantning« (Königsberg 1847). Efter
Frihedsbevægelsen 1848 slog hans Kunst over i en
mere harmløs, ofte sentimental Retning; til
denne Gruppe af virkningsfuldt malede, flygtig
udførte Billeder hører bl. m. a. »Reddet fra
Ilden« (et af hans bedste Arbejder),
»Middagshvile under Høsten« (Hamburgs Kunsthalle),
»Synderinden ved Kirkedøren« (1867, Berlins
Nationalgal.), »Enkens Trøst« (Düsseldorfs
Gal.). Han hørte til Stifterne af »Verein
Düsseldorfer Künstler« og »Malkasten« (1848). En
Rejse 1874 til de forenede Stater i
Nordamerika bidrog sit til at fæstne Forbindelsen mellem
amerik. og düsseldorfsk Kunst.
A. Hk.
Hübner, Martin, dansk Folkeretslærer, f.
1723 i Hannover — maaske i Peine —, d. 27.
Apr. 1795 i Kbhvn, kom som Barn til Danmark,
1741 Student fra Frederiksborg Skole, 1744
Informator for J. L. Holstein’s Søn Christian,
1751 Prof. designatus i Filosofi og Historie.
For at erhverve »Kendskab til Staterne« drog
H. udenlands. I Tyskland, Schweiz, Holland,
England og Frankrig studerede han, foruden
Natur- og Folkeret, Agerbrug, Landboforhold,
Industri og Handel. Overalt omgikkes han ikke
alene Statsmænd og Lærde — i Paris f. Eks.
d’Alembert og Buffon —, men ogsaa det
praktiske Livs Mænd. Som Resultat af sine Studier
udsendte han Essai sur l’histoire du droit
naturel (I—II 1757—58), der dog ikke i Bet., i
hvert Fald ikke i Indflydelse kommer paa
Højde med hans berømte Hovedværk De la
saisie des batimens neutres, ou du droit qu’ont
les nations belligérantes d’arrêter les navires
des peuples amis (I—II 1759, tilegnet J. H. E.
Bernstorff), hidtil Danmarks betydeligste
Indsats i den folkeretlige Verdenslitteratur. Efter
en omhyggelig og skarpsindig Analyse af de
neutrales Retsstilling konkluderede H. derhen,
at neutralt Skib dækker fjendtligt Gods, og at
neutralt Gods er frit paa fjendtligt Skib, to
Hovedsætninger, der trods Englands Modstand
efterhaanden blev Fælleseje baade for Teori
og Praksis, indtil det endelig blev lyst i Kuld
og Køn som positiv Folkeret ved
Paris’-Deklarationen af 16. Apr. 1856. 1759 beskikkedes
H. til at fungere som jur. Prof. under Kofod
Ancher’s Orlov; s. A. havde den fr.
Udenrigsmininister Hertugen af Choiseul søgt ham for ved
hans Bistand at vejre Stemningen i England
for en eng.-fr. Separatfred, og s. A. kaldte J.
H. E. Bernstorff ham hjem for at overdrage
ham det Hverv at yde sagkyndig Hjælp til
den danske Sendemand i London, Grev
Bothmar under de intrikate og trættende
Forhandlinger for de eng. Priseretter. P. Gr. a.
Englands Modstand — man tillagde dér uden
tilstrækkelig Føje H. Faderskabet til et
engelskfjendtligt Skrift Le politique Danois (1759) —
tiltraadte H. først 1761 sin Stilling som Grev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
