Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hübner, Martin - Hübner, Max - Hübner, Otto - Hübner, Rudolf Julius Benno - Hübnerit - Hybodus - Hybrid - Hybris - Hübsch, Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bothmar’s sagkyndige Raadgiver. Med Iver og
Dygtighed tog han sin Opgave op, han
indsendte en Mængde Beretninger om økonomiske
og kommercielle Forhold; som Modvægt mod
Molesworth’s hadefulde Skildring af
Danmark fra 1693 udkom 1762 under H.’s
Auspicier The present state of Denmark. 1764 vendte
H. hjem, 1763 udnævntes han til ordinær og
lønnet Prof. ved Univ., 1765 blev han
Deputeret i Rentekammeret, men foretrak at blive
ved Univ., hvor hans Virksomhed baade som
Skribent og navnlig som Docent i øvrigt blev
saare ringe. Forelæsninger skal han aldrig
have holdt; af hans akademiske
Lejlighedsskrifter skal kun fremhæves Dissertatio politica
inauguralis de Reditibus Publicis (1766). Det
var, som Aage Friis med Rette har udtalt,
praktisk reformbringende Virksomhed, der
først og fremmest interesserede H. I
Oprettelsen af det kgl. danske Landhusholdningsselskab
havde H. en væsentlig Andel. Han blev
Selskabets Vicepræsident og holdt i denne Egenskab
en »Sørge-Tale over Greven af Bernstorff«
(1772), Selskabets første Præsident. Men ellers
blev der kun i forholdsvis ringe Grad draget
Nytte af H.’s Kundskaber, praktiske Erfaring
og Reformlyst, hvad end Grunden dertil kan
have været. (Litt.: [P. Vedel] i
Danske Samlinger«, IV [1868—69], S. 297—309;
Fredrik Bajer i »Personalhistorisk
Tidsskrift«, 4. Rk., VI [1903] S. 52-71;
Samme i »Hist. Tidsskr.«, VII Rk., V Bd [1904-05],
S. 100—110; Samme i Revue d’histoire
diplomatique, XXVIII [1904], S. 406-24; Aage
Friis, »Bernstorffske Papirer«, II [1907], S.
271—99; Thorvald Boye, »De væbnede
neutralitetsforbund. Et avsnit af folkerettens
historie« [Kria 1912], S. 123—38; Aage Friis,
»Bernstorfferne og Danmark, II. J. H. E.
Bernstorff i Frederik V’s Konseil« [1919], S.
117—35 og passim).
Fz. D.
Hübner [’hy.pnər], Max, tysk
Skolemuseumsmand, f. 20. Jan. 1855 i Waldenberg i Schlesien,
d. 19. Aug. 1916 i Breslau. Efter at have
bestaaet Eksamen ved det kgl.
Skolelærerseminarium i Münsterberg fik han Ansættelse ved
Breslaus Skolevæsen og udnævntes 1894 til
Rektor ved en af Stadens Skoler. 1890 betroede
Skoledirektionen ham at indrette et planlagt
kommunalt Skolemuseum. Denne Opgave tog
han dristig fat paa, og inden 25 Aar var gaaet,
indtog Breslaus Skolemuseum ubestridelig den
første Plads bl. de 77 bestaaende Institutioner
af denne Art. Naar dette er lykkedes saa godt,
skyldes det først H.’s enestaaende Energi og
udprægede Ordenssans, men dernæst en
ualmindelig Offervillighed fra
Kommunalbestyrelsens Side. I Beg. stillede den aarlig 1500 Mark
til H.’s Raadighed. Beløbet blev senere mange
Gange fordoblet, og 1911 gav den en stor,
prægtig Bygning samt 30000 Mk. til dens
Udstyrelse for Øjemedet. H.’s litterære
Hovedværk er »Die deutschen Schulmuseen« (1904)
og »Die ausländischen Schulmuseen« (1906);
men foruden disse to Bd talrige Skr om
Skolemuseumsforhold. (Litt.: Fr. Thomassen,
»Skolemuseerne og de pædagogiske
Biblioteker« [1915]; samme, »Rektor M. H. in
memoriam«, i »Vor Ungdom« [1916]).
Fr. Th.
Hübner [’hy.pnər], Otto, tysk Statistiker
og Nationaløkonom (1818—77), gjorde sig
tidlig bemærket som udpræget Frihandelsmand,
var en Tid ansat ved østerr. Lloyd, udvistes
1849 fra Østerrig p. Gr. a. sit tyske Sindelag
og grundede, da han derefter slog sig ned i
Berlin, »Statistische Zentralarchiv«. 1851
paabegyndte han de aarlig udkommende
»Statistische Tafel aller Länder«, de berømte
»H.-ske Tabeller«, der efter hans Død er fortsatte
af Juraschek. Af hans Værker fremhæves: »Die
Banken« (1853). 1862 stiftede han den første
Preuss. Hypotekbank.
Sv. N.
Hübner [’hy.pnər], Rudolf Julius Benno,
tysk Historiemaler, f. 27. Jan. 1806 i Öls i
Schlesien, d. 7. Novbr 1882 i Loschwitz ved
Dresden. H., der 1826 fulgte med sin Lærer
Schadow fra Berlin til Düsseldorf, var med sin
reflekterende, stærkt litterært anlagte Kunst (f.
Eks. »Roland befrier Isabella« [1828] efter
Ariost), en af Düsseldorf-Skolens mest bekendte
Mænd; i sine nytestamentlige Billeder stod han
Nazarenerne nær. Kun i forholdsvis kortere
Tid umiddelbart knyttet til Düsseldorf, 1826—
29 og 1834—39, bidrog han gennem sin
Virksomhed i Dresden, hvor han længe virkede
som Akademiprofessor, fra 1871 som Direktør
for Malerigaleriet, meget til at give de
Düsseldorf’ske Malergrundsætninger større
Raaderum; ved sine Studier efter de venetianske
Mestre søgte han at skaffe større Fylde i
Farven. Bl. hans religiøse Arbejder kan nævnes:
»Ruth og Naomi«, »Skytsenglene« (1836),
»Christus-Barnet« (1837), alle i Berlins Gal., »Hiob
og hans Venner« (1838, Frankfurt), »Den
gyldne Tid« (1847, Dresdens Gal.), »Christi
Opstandelse« (1844), det store Alterbillede »Ser
Lilierne paa Marken« (Halle), »Den babylonske
Hore«, »Luther’s Disputats med Eck« (1866,
Dresdens Gal.); til hans mange gode Portrætter
hører W. Schadow, Th. Hildebrand’s
Familiebillede, D. Friedländer. Som Forf. optraadte
han med det ikke meget kritisk-videnskabelige
Katalog over Dresdens Gal. (5. Opl. 1880), med
»Bilderbrevier d. Dresd. Galerie« (2 Bd),
smukke Digte, Sonetter m. m. Hans Søn
Eduard H., f. 27. Maj 1842 i Dresden, uddannet
bl. a. i Düsseldorf under sin Onkel Bendemann,
har virket som Maler (Genrebilleder fra Capri,
kirkelige Værker), Billedhugger og i
Kunstindustriens Tjeneste.
A. Hk.
Hübnerit [hyb-], et brunligsort, stærkt
glinsende Mineral, er isomorf med Volframit og
bestaar af Manganvolframat MnWO4;
forekommer paa Gange i Nevada o. a. St. i
Nordamerika.
(N. V. U.). O. B. B.
Hybodus, en til Cestraciontiderne hørende
uddød Hajslægt, hvis aflange, med fl. Spidser
(hvoraf den mellemste var den længste)
forsynede Tænder hyppig findes i Trias-, Jura-
og Kridtformationerne.
J. P. R.
Hybrid, se Bastard.
Hybris, »Overmod«, hos Grækerne
personificeret som Gudinde; et Alter for H. fandtes
bl. a. i Athen.
C. B.
Hübsch [høp∫], Heinrich, tysk Arkitekt,
f. i Weinheim 1795, d. i Karlsruhe 1863, stud. i
Karlsruhe, berejste Italien, Grækenland og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
