Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hydra (Ferskvandspolyp)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han lod en normal H. sluge en omkrænget,
idet de 2 Individer voksede sammen med
deres respektive Inderlag og dannede et
enkelt Individ, der havde Hudlag baade indad
og udad. Nyere Undersøgelser har dog vist, at
der i disse 2 Tilfælde finder en udstrakt
Omlejring af Celler Sted. Et Par Arter er ret
alm. hos os i Damme. H. viridis er grøn af
Zoochloreller.
T. K.
Hydracetin, Pyrodin, er
Acetylfenylhydrazin og faas af Fenylhydrazin ved
Ophedning med Iseddike: det danner hvide
Krystaller, der hverken har Lugt ell. Smag, og
benyttes som feberstillende Middel;
vedholdende Brug deraf frembringer ubehagelige
Bivirkninger. Det eng. Pyrodin indeholder kun
omtr. en Tredjedel H. Resten er Stoffer uden
Virkning.
(O. C). R. K.
Hydrachnidæ [-’kni.-], se Vandmider.
Hydractinia er en Slægt af Goplepolypper,
der hører til Køllepolyppernes Afdeling. Alm.
hos os er H. echinata, der vokser paa
Sneglehuse, der er beboede af Eremitkrebsen
Pagurus Bernhardus; Koloniens Fællesgrene
danner et tæt Fletværk paa Skallen, hvorfra
Individerne hæver sig op. Af disse findes 4 forsk.
Former: 1) De egl. Ernæringspolypper har en
Kreds af Fangearme om den kegleformede
Mund. 2) Blastostylerne mangler Mundaabning
og har reducerede Tentakler rigt besatte med
Neldeceller, ved Knopskydning frembringer de
den kønnede Generation (Gonophorerne), men
frie Meduser dannes ikke. 3) Værgepolypperne
ligner Blastotylerne og er anbragte i Koloniens
Rand og værger formentlig denne ved deres
Neldeceller og de stærke Bevægelser, idet de
stadig ruller sig sammen og retter sig ud igen.
4) Skeletpolypper er udbredte over hele
Kolonien og danner kun lave Pigge med takkede
Længdelister; de holder sig stive ved
Indtørring p. Gr. a. de stærke indre Kitindannelser,
der fra Fælleslaget rager op i dem; dette stive
Lag kan ligesom fortsætte Sneglehusets Vækst,
saa at Eremitkrebsen ikke behøver at skifte
Skal (se iøvrigt under Gopler).
T. K.
Hydragoga, Lægemidler, der kan bringe
Ansamlinger af Vædske (»Vand«) i Legemet til
at svinde. Som H. benyttes især urindrivende,
afførende ogsveddrivende Midler.
(Lp. M). P. H.
Hydrakrylsyre, se Mælkesyre.
Hydraminer benyttes undertiden som
Betegnelse for Aminer, der indeholder
Hydroxylgrupper bundne til Alkoholradikaler, f. Eks.
Oxæthylamin, NH2. C2H4OH; de forholder sig
samtidig som Aminer og som Alkoholer. Til H.
hører fl. fysiologisk vigtige Forbindelser, f.
Eks. Kolin.
(O. C.). R. K.
Hydramnios, abnorm Forøgelse af
Fostervandets Mængde. Medens der normalt sjælden
findes mere end 1/2—1 kg, kan Mængden stige
til 3—4, ja i ekstreme Tilfælde til 10—12 kg.
Aarsagerne til H. kendes ikke sikkert, kun saa
meget vides, at H. kan skyldes sygelige
Tilstande saavel hos Moder som hos Foster. Ved
H. — der sjælden begynder at give sig til
Kende før i de sidste 3—4 Maaneder af
Svangerskabet — vil det dels være den betydelige
Udspiling, der vil virke generende, og som
endog kan blive farlig ved at hindre det fri
Aandedræt, dels forsk. Abnormiteter ved selve
Fødselen, Den stærkt udspilede Livmoder vil
ofte mangle Evnen til at trække sig kraftig
sammen, saa at Fødselen kan blive langvarig,
ligesom der ogsaa let kan indtræde Blødning
ved og efter Efterbyrdens Fødsel. Da Fosteret
er meget bevægeligt i den store Mængde
Fostervand, kommer der hyppig abnormt Fosterleje,
og ved Fostervandets Afgang let Fremfald af
Navlesnor ell. Fosterlemmer. Udvikler H. sig
meget pludselig og voldsomt, kan det blive
nødvendigt at udtømme Fostervandet og
derved afbryde Svangerskabet. Indtræder
Fødselen af sig selv (rettidig ell. — ofte — før Tiden),
kan det være rigtigt forholdsvis tidlig i
Fødselen at udtømme Fostervandet, hvad da helst
foretages saaledes, at det kun udstrømmer
langsomt. Ikke sjælden findes H. ved
Tvillinger, men kun i den ene Æghule.
(Lp. M.). J. P. H.
Hydrangea L. (Horténsia Commers.), Slægt
af Stenbrækfamilien (Hydrangeeæ), Buske,
undertiden klatrende, ell. Træer med modsatte
Blade og store, sammensatte og rigt
blomstrende Stande af smaa, frugtbare Blomster og
større, golde; de sidste sidder stadig yderst i
Standene. De frugtbare Blomster er 4- ell.
5-tallige i Bæger og Krone og har 8—10
Støvblade samt 2—5 Grifler; de golde har gerne et
4-talligt og kronbladagtigt Bæger, medens de
øvrige Bladkredse er mere ell. mindre stærkt
undertrykkede. Frugten er en Kapsel, der
aabner sig i Spidsen. C. 20 Arter, især udbredte
i varmt tempererede Egne af Østasien og
Nordamerika. H. Hortensia D. C.
(Hortensie) er udbredt i hele Japan og det nordlige
Kina. Den dyrkes, ligesom ogsaa andre Arter,
som Prydplante (se ndf.).
A. M.
H. anvendes saavel til Frilandskultur som
til Pottekultur. I sidstnævnte Øjemed bruges
saa godt som udelukkende Hortensien,
der dyrkes p. Gr. a. sine smukke, holdbare,
lyserøde Blomster. Dens Formering sker ved
Stiklinger i Apr. ell. i Juli paa lidt
Undervarme. De unge Planter overvintres i et tørt,
lyst og frostfrit Lokale; de gl. Planter behøver
derimod ikke saa lyst Overvintringslokale. Om
Vinteren vandes saa godt som ikke, men i
Sommertiden fordrer de meget Vand og nogen
Skygge. Blomstringen indtræder i Løbet af
Forsommeren. En porøs, gødningsrig
Varmebedsjord vil være dem tjenligst. — Til
Dyrkning paa Friland er H. paniculata Sieb.
(Japan) den smukkeste; dens pyramideformede,
meget store Blomsterstande med talrige hvide
Blomster fremkommer i August—September.
Den maa ligesom Hortensien dækkes stærkt,
naar den skal kunne overvintres uden at tage
Skade af Frosten. H. arborescens L. og H.
nivea Michx., hvis Blade er sølvhvide paa
Undersiden, stammer begge fra Nordamerika og er
haardføre, men Blomsterne staar i Skønhed
meget tilbage for de to førstnævntes. De
formeres ved Rodskud og Stiklinger og ynder en
fugtig Vokseplads.
L. H.
Hydraotes, gl. Navn paa Ravi, Biflod til
Indus.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
