Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 35 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hydrocorallia - Hydrocores - Hydrocotyle - Hydrocyanit - Hydrocyansyre - Hydrodictyaceæ, Hydrodictyon - Hydrodynamik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hydrocorallia er en ejendommelig Gruppe
af Goplepolypper, der let forveksles med
Koraller og tidligere blev regnet til disse. Kolonien
bestaar af en fast Kalkmasse, hvori findes
cylindriske Hulrum, der aabner sig paa
Overfladen og indeholder Polypindividerne; disse
Hulrum er atter forbundne ved et rigt forgrenet
Netværk af Kanaler, der især udgaar fra
Grunden af dem. Polypindividerne er til Stede i 2
Former: Ernæringspolypperne er de største, i
Spidsen har de som de øvrige Goplepolypper
en Mundkegle, omgivet af en Kreds af 4—12
korte Tentakler. De sidder dybt nede i deres
Huller og synes ikke at kunne strække sig helt
ud. Værgepolypperne er mindre, uden Mund og
med ganske korte ell. uden Tentakler, men
rigt forsynede med Neldeceller; de synes at
fange og lamme Byttet og bringe det hen til
Ernæringspolypperne. De kønnede Individer
(Gonophorerne) er anbragte enkeltvis eller faa
sammen i særlige Hulrum, de hanlige og de
hunlige paa hver sin Koloni. Hele Kolonien er
omgivet af Yderlaget (Ektodermen), der
beklæder Hulrummenes Inderside og dernæst
bøjer op om de enkelte Individer. Millepora er
store Kolonier; Værgepolypperne, der har korte
Tentakler, sidder i mindre Huller spredt
mellem Ernæringspolypperne. Kønsstofferne
dannes i Kanalsystemet, men vandrer senere ud i
Polypperne. Den hanlige Generation er
nærmest kun en Sædsæk, den hunlige river sig løs
og svømmer rundt, i hvert Fald hos nogle
Arter af Millepora; de danner dog ikke fuldt
udviklede Gopler, navnlig mangler
Randtraadene. Millepora deltager i væsentlig Grad i
Dannelsen af Koralrev; de dybere døde Dele af
Kolonien gennemvokses af Algesvampe,
hvorved de faar et mørkere Udseende. Allopora
blev længe anset for en Stjernekoral, da den
har Hulrum, der ganske som hos disse er
stjerneformigt delte i Kamre ved fine radiære
Kalkblade; Polypperne er ordnede i saakaldte
Systemer, i Midten sidder en Ernæringspolyp og
i hvert af Kamrene en tentakelløs Værgepolyp.
Stylaster har Polypperne ordnede paa lignende
Maade; paa Grene sidder Opsvulmninger i
Kalkmassen, og indenfor disse Gonophorerne.
De fleste Arter er tropiske, et Par findes dog
ved Norges Kyster. H. kendes fra Kridt- og
Tertiærformationen, men er muligvis langt
ældre. (Litt.: Moseley, Report on certain
Hudroid, Alcyonarian and Madreporarian
Corals [i Challenger Zoology, Bd 2, 1881]).
T. K.

Længdesnit gennem et System af en afkalket Hydrokoralkoloni; i Bunden af det store Hulrum ses en Ernæringspolyp, i Bunden af de mindre Hulrum foroven en Halvkreds af Værgepolypper, nederst ses Hulrum, der indeholder Gonophorerne.

Hydrocores, se Tæger.

Hydrocotyle, se Vandnavle.

Hydrocyanit, et bleggrønt ell. himmelblaat
Mineral, bestaar af vandfrit Kobbersulfat og er
fundet i rombiske, ved Sublimation dannede
Krystaller paa Vesuv.
(N. V. U.). O. B. B.

Hydrocyansyre, d. s. s. Blaasyre,
Cyanbrinte.

Hydrodictyaceæ, Hydrodictyon, se
Alger, S. 493.

Hydrodynamik (gr.), Læren om Vands (og
andre Vædskers) Bevægelse. H. er et af
Mekanikkens vanskeligste Afsnit, og Beregningen
af en Vædskes Bevægelsestilstande bliver
navnlig uoverkommelig i mange Tilfælde, naar man
ikke vil tillade sig af se bort fra Vædskens
Gnidningsmodstand. Her skal kun nævnes nogle
af H.’s simpleste Resultater. Den Hastighed,
hvormed en Vædske, der er indesluttet i et
Kar, og hvis Overflade kun er underkastet
Atmosfærens Tryk, strømmer ud af en
Aabning i Karvæggen, er lig den Hastighed (sq(2gs),
se Fald), som et Legeme opnaar ved at falde
frit gennem den lodrette Afstand (s) fra
Overfladen til Aabningen (Torricelli’s
Teorem). Det er dog ikke i selve Aabningen, at
denne Hastighed naas, men lidt uden for den,
hvor Straalens Sammentrækning er endt. Der
ses bort fra Gnidningsmodstanden, som gør
den virkelige Udløbshastighed mindre end den
beregnede. Bevæger Vand sig med konstant
Hastighed i et cylindrisk, vandret Rør, vil
Trykket synke i Vandstrømmens Retning;
Trykdifferensen mellem to Tværsnit af Røret leverer
det Arbejde, som p. Gr. a.
Gnidningsmodstanden forvandles til Varme i den Del af Røret
som ligger mellem de to Tværsnit. Har Røret
forsk. Vidde paa forsk. Steder, maa
Hastigheden være størst paa de snævre Steder. Naar
en Vanddel gaar fra et videre til et snævrere
Sted paa Røret, maa dens Hastighed altsaa
vokse, hvilket kun kan ske derved, at Trykket
bagfra paa Vanddelen er større end Trykket
forfra; følgelig er Trykket mindst paa de
snævre Steder af Røret, og hvis der anbringes
en lille Aabning paa Rørvæggen et saadant
Sted, kan det endog ske, at der suges Luft (ell.
Vædske) ind i Røret gennem Aabningen, selv
om der paa de videre Steder af Røret er et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>