Print (PDF) - On this page / på denna sida - Hydrostereider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
daglig for hver Indb., altsaa 4—8 Gange den Mængde, der regnes for nødvendig nu til Dags. Gadeanlæggene lod derimod en Del tilbage at ønske, og først efter Roms Brand under Nero blev Gaderne gjorte brede, og der indrettedes offentlige Haver og Torve og indførtes Brolægning. Samtidig erstattedes de tidligere Træhuse med Stenbygninger. Ædilerne førte Tilsyn med Gadeforholdene, kontrollerede de industrielle Anlæg, vaagede over Handel og Vandel; de tog sig af Levnedsmiddelforfalskninger og sørgede for, at falsk Vægt og Maal ikke anvendtes. Prostitutionen var dem ogsaa underlagt. Efter Romerrigets Fald var Tiden ikke gunstig for hygiejniske Fremskridt. Bytypen forandredes, saa at Gaderne blev snævre og mørke og Husene høje, alle liggende inden for Mur og Grav og med daarlige Afløbsforhold. Smitsoterne fandt her god Jordbund, og i Middelalderens anden Halvdel kom de til at dominere hele H. (den sorte Død, Syfilis), idet man indførte visse præventive Foranstaltninger, navnlig Isolation af de Syge, dels temporær gennem Karantæne, dels permanent ved Opførelsen af Hospitaler, navnlig for Spedalske (Leproserier, Lazaretter, Skt Jørgens Gaarde). I det hele betegner Oprettelsen af Hospitaler, der opr. var knyttede til Kirker og Klostre, det største hygiejniske Fremskridt, der gjordes i Middelalderen. Ogsaa de første Regulativer mod Prostitutionen falder paa denne Tid. Det var først i 16. Aarh. og senere endnu, at der indtraadte en Bedring i de hygiejniske Forhold i Byerne, idet Fordringerne til Boligerne steg med den forøgede Velstand. Der indførtes Afløb for Spildevand og for Udtømmelserne, og aabne Møddinger banlystes fra Byerne og erstattedes af murede Kuler. Derved undgik man i høj Grad at faa Drikkevandet inficeret, og yderligere Forbedring ognaaedes ved at lede dette gennem Trærør fra Gade til Gade. Alt i alt var dette dog kun Ubetydeligheder, og først i Beg. af 19. Aarh., da Koleraen havde hærget Europa, kom man ind paa at arbejde mere rationelt i hygiejnisk Henseende. England gik i Spidsen med Public Health Act 1848, i hvilken der fastsloges meget indgaaende Bestemmelser om Drænage af Jordbunden, Kloakanlæg, Drikkevandsforsyning og det hygiejniske Tilsyn med Værksteder og Fabrikker. Samtidig oprettedes det første Sundhedspoliti. Foranstaltningernes Nytte viste sig ved, at Dødeligheden tog stærkt af, men den videnskabelige Begrundelse af Forholdsreglerne manglede endnu. Denne skaffedes først af den nyeste Tids Forskere, navnlig af Max Pettenkofer, der indførte den eksperimentelle Undersøgelse i H., og som fik H. indført som Fag ved Univ. (1865). Om hans Lærestol flokkedes Elever fra alle Lande (»Den Pettenkoferske Skole«). Desuden af R. Koch, hvis bakteriologiske Teknik fik uhyre Bet. — Kbhvn's Univ.'s hygiejniske Institut aabnedes 1898; til dette knyttedes en Docentur 1905, som 1914 ændredes til et Professorat; et saadant havde man haft i Sthlm fra 1876, i Kria fra 1893. Under ivrigt Samarbejde med Teknikere af meget forsk. Art er H. efterhaanden blevet delt i en Mængde selvstændige Discipliner (Ernærings-H., Hospitals-H. etc). For dansk H.'s Udvikling har J. C. Tode, J. C. E. Hornemann og V. Budde haft stor Betydning, og A. Hertel naaede international Berømmelse for sit Arbejde i Skolehygiejnens Tjeneste. Ingen af disse Discipliner har dog faaet en saadan Bet. som Bakteriologien, der opr. kun var en Hjælpevidenskab for H. (Litt.: I. P. Frank, »System einer vollständigen medizinischen Polizei 1784-1827«; Hirsch, »Über die hist. Entwickelung der öffentl. Gesundheitspflege« [1889]; Weil, »Handbuch der H.« [1903]; Hüppe, »Rassen- und Socialhygiene der Griechen« [1897]; Gottstein, »Gesch. der Hygiene im 19. Jahrh.« [1901]; Puschmanns, »Handbuch der Gesch. der Medizin«, III [1905]; Mygind, »Hygiejniske Forhold i Oldtidens Pompeji« [1918]. — Se i øvrigt Sundhedsvæsen, Kommunelæger etc. J. S. J. Hyginus, Gaius Julius, anset Grammatiker paa August's Tid, f. i Alexandria, Discipel af Alexander Polyhistor, af Cæsar bragt til Rom som Slave efter Alexandrias Indtagelse, frigivet af August, der satte ham i Spidsen for det palatinske Bibliotek. H. forfattede en stor Mængde Skr af hist., antikvarisk og grammatisk Indhold, hvoraf intet er bevaret. Under Navnet H. har vi opbevaret to Skr: De astrologia i 4 Bøger, en Astronomi med særligt Hensyn til Mytologien, og Fabulæ, en mytologisk Haandbog med særdeles vigtige Gengivelser af de gr. Tragikeres Myter. Begge Skr er af samme Forf., men denne er ikke Grammatikeren fra August's Tid, men en ellers ubekendt Person, rimeligvis fra 2. Aarh. e. Kr. De astrologia er udg. af Bunte [Dresden 1875]; Fabulæ af Mor. Schmidt [Jena 1872]). A. B. D. Hyginus Kløften ell.. Rille, beliggende nær Maaneskivens Midte ved Krateret Hyginus og let synlig endog i smaa kikkerter. J. Fr. S. Hygom, Louis, dansk Arkitekt, f. i Kbhvn 4. Oktbr 1879, gennemgik Teknisk Skole og blev samtidig praktisk uddannet i Murerhaandværket; blev Elev paa Kunstakademiet, men forlod dette for at studere paa egen Haand. H. var Medstifter af den fri Arkitektforening. Af Arbejder kan nævnes: Landstedet »Hyllingebjerg« ved Liseleje, Edvard Brandes' Landsted ved Nærum, Bankdirektør Ringberg's Sommerhus ved Blokhus og Landstedet »Dalsborg« ved Snekkersten. Sammen med Arkitekt Henning Hansen har H. opført A/S. »Borgerbo«'s Ejendomme paa Amager, hvilket Arbejde fik Kommunens Præmie. C. B-r. Hygom, Peder Jacobsen, dansk Biskop, f. 22. Novbr 1692 i Hygum i Nordslesvig, hvor hans Fader og Farfader havde været Præster, d. 8. Juni 1764 i Aarhus. Pastor Peder Wöldike i Sommersted dimitterede ham 1710 til Univ. i Kbhvn, hvor han sluttede et varmt Venskab med de to Sønderjyder, Brødrene H. A. og Broder Brorson. Efter at have taget Attestats 1714 studerede han 1 Aar i Kiel. 1718 blev han Kapellan i Lintrup og Hjerting, 1730 Sognepræst smst., 1732 blev han Kapellan for sin gl. Fader i Hygum, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
