Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hygiejne - Hyginus, Gaius Julius - Hyginus Kløften - Hygom, Louis - Hygom, Peder Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
daglig for hver Indb., altsaa 4—8 Gange den
Mængde, der regnes for nødvendig nu til Dags.
Gadeanlæggene lod derimod en Del tilbage at
ønske, og først efter Roms Brand under Nero
blev Gaderne gjorte brede, og der indrettedes
offentlige Haver og Torve og indførtes
Brolægning. Samtidig erstattedes de tidligere Træhuse
med Stenbygninger. Ædilerne førte Tilsyn med
Gadeforholdene, kontrollerede de industrielle
Anlæg, vaagede over Handel og Vandel; de tog
sig af Levnedsmiddelforfalskninger og sørgede
for, at falsk Vægt og Maal ikke anvendtes.
Prostitutionen var dem ogsaa underlagt. Efter
Romerrigets Fald var Tiden ikke gunstig for
hygiejniske Fremskridt. Bytypen forandredes,
saa at Gaderne blev snævre og mørke og
Husene høje, alle liggende inden for Mur og Grav
og med daarlige Afløbsforhold. Smitsoterne
fandt her god Jordbund, og i Middelalderens
anden Halvdel kom de til at dominere hele
H. (den sorte Død, Syfilis), idet man indførte
visse præventive Foranstaltninger, navnlig
Isolation af de Syge, dels temporær
gennem Karantæne, dels permanent ved
Opførelsen af Hospitaler, navnlig for Spedalske
(Leproserier, Lazaretter, Skt Jørgens Gaarde).
I det hele betegner Oprettelsen af Hospitaler,
der opr. var knyttede til Kirker og Klostre,
det største hygiejniske Fremskridt, der gjordes
i Middelalderen. Ogsaa de første Regulativer
mod Prostitutionen falder paa denne Tid. Det
var først i 16. Aarh. og senere endnu, at der
indtraadte en Bedring i de hygiejniske
Forhold i Byerne, idet Fordringerne til Boligerne
steg med den forøgede Velstand. Der
indførtes Afløb for Spildevand og for Udtømmelserne,
og aabne Møddinger banlystes fra Byerne og
erstattedes af murede Kuler. Derved undgik
man i høj Grad at faa Drikkevandet inficeret,
og yderligere Forbedring ognaaedes ved at
lede dette gennem Trærør fra Gade til Gade.
Alt i alt var dette dog kun Ubetydeligheder,
og først i Beg. af 19. Aarh., da Koleraen havde
hærget Europa, kom man ind paa at arbejde
mere rationelt i hygiejnisk Henseende.
England gik i Spidsen med Public Health Act 1848,
i hvilken der fastsloges meget indgaaende
Bestemmelser om Drænage af Jordbunden,
Kloakanlæg, Drikkevandsforsyning og det
hygiejniske Tilsyn med Værksteder og Fabrikker.
Samtidig oprettedes det første Sundhedspoliti.
Foranstaltningernes Nytte viste sig ved, at
Dødeligheden tog stærkt af, men den
videnskabelige Begrundelse af Forholdsreglerne
manglede endnu. Denne skaffedes først af den
nyeste Tids Forskere, navnlig af Max
Pettenkofer, der indførte den eksperimentelle
Undersøgelse i H., og som fik H. indført som
Fag ved Univ. (1865). Om hans Lærestol
flokkedes Elever fra alle Lande (»Den
Pettenkoferske Skole«). Desuden af R. Koch, hvis
bakteriologiske Teknik fik uhyre Bet. — Kbhvn’s
Univ.’s hygiejniske Institut aabnedes 1898; til
dette knyttedes en Docentur 1905, som 1914
ændredes til et Professorat; et saadant havde
man haft i Sthlm fra 1876, i Kria fra 1893.
Under ivrigt Samarbejde med Teknikere af
meget forsk. Art er H. efterhaanden blevet delt
i en Mængde selvstændige Discipliner
(Ernærings-H., Hospitals-H. etc). For dansk H.’s
Udvikling har J. C. Tode, J. C. E.
Hornemann og V. Budde haft stor Betydning, og
A. Hertel naaede international Berømmelse
for sit Arbejde i Skolehygiejnens Tjeneste.
Ingen af disse Discipliner har dog faaet en saadan
Bet. som Bakteriologien, der opr. kun var en
Hjælpevidenskab for H. (Litt.: I. P. Frank,
»System einer vollständigen medizinischen
Polizei 1784-1827«; Hirsch, »Über die hist.
Entwickelung der öffentl. Gesundheitspflege«
[1889]; Weil, »Handbuch der H.« [1903];
Hüppe, »Rassen- und Socialhygiene der
Griechen« [1897]; Gottstein, »Gesch. der
Hygiene im 19. Jahrh.« [1901];
Puschmanns, »Handbuch der Gesch. der Medizin«,
III [1905]; Mygind, »Hygiejniske Forhold i
Oldtidens Pompeji« [1918]. — Se i øvrigt
Sundhedsvæsen, Kommunelæger
etc.
J. S. J.
Hyginus, Gaius Julius, anset
Grammatiker paa August’s Tid, f. i Alexandria,
Discipel af Alexander Polyhistor, af Cæsar bragt til
Rom som Slave efter Alexandrias Indtagelse,
frigivet af August, der satte ham i Spidsen
for det palatinske Bibliotek. H. forfattede en
stor Mængde Skr af hist., antikvarisk og
grammatisk Indhold, hvoraf intet er bevaret. Under
Navnet H. har vi opbevaret to Skr: De
astrologia i 4 Bøger, en Astronomi med særligt
Hensyn til Mytologien, og Fabulæ, en mytologisk
Haandbog med særdeles vigtige Gengivelser af
de gr. Tragikeres Myter. Begge Skr er af
samme Forf., men denne er ikke Grammatikeren
fra August’s Tid, men en ellers ubekendt
Person, rimeligvis fra 2. Aarh. e. Kr. De
astrologia er udg. af Bunte [Dresden 1875];
Fabulæ af Mor. Schmidt [Jena 1872]).
A. B. D.
Hyginus Kløften ell.. Rille, beliggende
nær Maaneskivens Midte ved Krateret Hyginus
og let synlig endog i smaa kikkerter.
J. Fr. S.
Hygom, Louis, dansk Arkitekt, f. i Kbhvn
4. Oktbr 1879, gennemgik Teknisk Skole og
blev samtidig praktisk uddannet i
Murerhaandværket; blev Elev paa Kunstakademiet, men
forlod dette for at studere paa egen Haand.
H. var Medstifter af den fri Arkitektforening.
Af Arbejder kan nævnes: Landstedet
»Hyllingebjerg« ved Liseleje, Edvard Brandes’
Landsted ved Nærum, Bankdirektør Ringberg’s
Sommerhus ved Blokhus og Landstedet
»Dalsborg« ved Snekkersten. Sammen med Arkitekt
Henning Hansen har H. opført A/S.
»Borgerbo«’s Ejendomme paa Amager, hvilket
Arbejde fik Kommunens Præmie.
C. B-r.
Hygom, Peder Jacobsen, dansk
Biskop, f. 22. Novbr 1692 i Hygum i Nordslesvig,
hvor hans Fader og Farfader havde været
Præster, d. 8. Juni 1764 i Aarhus. Pastor
Peder Wöldike i Sommersted dimitterede ham
1710 til Univ. i Kbhvn, hvor han sluttede et
varmt Venskab med de to Sønderjyder,
Brødrene H. A. og Broder Brorson. Efter at have
taget Attestats 1714 studerede han 1 Aar i
Kiel. 1718 blev han Kapellan i Lintrup og
Hjerting, 1730 Sognepræst smst., 1732 blev han
Kapellan for sin gl. Fader i Hygum, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
