Print (PDF) - On this page / på denna sida - Hyld ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
plyndret og anrettet Ødelæggelser i Landet, satte sig fast i Ægypten og valgte sig Konger, der stundom synes at have haft Sæde i Byen Avaris. Der nævnes hos Josefos fl. Konger, af hvilke nogle med Sikkerhed er genfundne i gammelægyptiske Optegnelser og Aktstykker. Om Ægypternes Angreb paa Avaris, der paa Ægypt. hedder Ha-uar, og om Byens Fald finder vi interessante Oplysninger, der stammer fra en Samtidig, i en Art Levnedsbeskrivelse af en Ægypter Ahmes, som læses i hans Grav i Elkab. I en hieratisk Papyrus i London finder vi Beg. af en fra en noget senere Tid stammende Fortælling om den sidste Krig mellem Ægypterne og H. Man ser altsaa, at Meddelelsen om H. hos Josefos i alt Fald for en stor Del er paalidelig; ligesaa er den der givne Forklaring af Navnet som »Konger over Hyrder« tillige med Tilføjelsen, at efter en anden Optegnelse kunde Ordet »H.« betyde »Fangne Hyrder«, heller ikke helt grebet ud af Luften; hyk bet. »herske«, sos (shos) »Hyrder« eller »Beduiner« og hak »fange«. Men helt korrekt er Meddelelsen ikke. »Konger over Hyrder« vilde ikke være et passende Udtryk for et Folk, men nok for Folkets Anførere. Derfor foretrækker europ. Lærde nu gerne at kalde dette Folk »Hyrder«. At de kom fra Asien, kan næppe omtvivles; men deres nærmere Herkomst er ikke let at bestemme. Det er heller ikke klart, paa hvad Maade de kom ind i Ægypten. Det foregik maaske i mindre Skarer, der nedsatte sig i Deltaet, hvor de snart paavirkedes af den ægypt. Civilisation. En Del Skarabæer med ejendommelige Billeder og Indskrifter stammer maaske fra dem. Hos Kronografen Afrikanos, i hans Uddrag af Manetho, kaldes de »Fremmede fra Foinike«; men med hvor megen Ret er det vanskeligt at sige; de danner hos ham det 15. Dynasti. Mariette fandt i Tanis nogle Sfinkser med højst mærkelige Ansigtstræk, som han henfører til H. I den senere Tid har man dog begyndt at tvivle meget om Rigtigheden af denne hans Mening og formodet, vist med Rette, at de var ældre Mindesmærker, der kan henføres til den Tid, da H. herskede i Ægypten, er i det hele meget sparsomme. H. blev tilintetgjort af Kong Ahmes (Amosis), hvem man gerne anfører som første Konge af det 18. Dynasti. Om den Skæbne, der ramte de overvundne H., tier vore ægypt. Indskrifter. I det omtalte Uddrag hos Josefos fortælles det, at de drog bort og anlagde Byen Jerusalem. Her foreligger aabenbart en Forveksling med Israelitterne, maaske begaaet med Forsæt af ægypt. Historikere, for at faa Læserne til at tro, at Israelitternes Udvandring var en Følge, ikke, som det i Virkeligheden var Tilfældet, af ydmygende Begivenheder for Ægypterne, men af berømmelige Bedrifter, nemlig af deres Sejr over Avaris. Hvor længe H. herskede over Ægypten, og hvor langt deres Herredømme strakte sig, ved vi ikke. En Angivelse lyder paa 215, en anden paa 511 Aar. Før den sidste afgørende Kamp gik et længere Tidsrum, i hvilket Kongerne i Theben (17. Dynasti) kæmpede med H. i Avaris, rimeligvis med afvekslende Held, indtil Ahmes, Stifteren af det 18. Dynasti, knuste H. (Litt.: F. Chabas, Les Pasteurs en Égypte [Amsterdam 1868; af Amsterdam-Akademiets Mémoires]; Cesare A. de Cara, Gli Hyksos o Re Pastori di Egitto [Rom 1880]; Raymond Weill i Journal Asiatique [1914—16]). V. S. Hyla, se Løvfrøer. Hylas var efter gr. Sagn Herakles' Yndling, efter nogle Sagn Søn af Dryoperkongen Theiodamas og Nymfen Menedike, efter andre af Herakles selv. Sammen med denne deltog han i Argonautertoget. Da han under et Ophold i Mysien var gaaet i Land, blev han af Najaderne draget ned i den Kilde, fra hvilken han skulde hente Vand. Fortvivlet søgte Herakles ham overalt forgæves og opgav derefter sin Deltagelse i Toget. En Fest for H. fejredes paa Chios. H. A. K. </chapter> <chapter name="Hyld ..."> Hyld (Sambúcus L.), Slægt af Gedebladfamilien (Hylde-Gruppen), paa faa Undtagelser nær træagtige Planter med stærkt udviklet Marv. Bladene er uligefinnede og har ofte Akselblade, der dog i mange Tilfælde kun optræder som smaa Knuder ell. nektarielignende Dannelser. Blomsterstanden er skærmagtig og sammensat af mindre kvastformede Stande. De enkelte Blomster er regelmæssige; de har et lille 5-tandet Bæger og en hjulformet Krone; Griffelen er kort og tyk og bærer et 3- ell. 5-delt Ar. Frugten er en Stenfrugt med 3—5 Stene. Omtr. 20 Arter. Alm. H. (S. nigra L.) er en 4—5 m høj Busk ell. et lille Træ, hvis Blade har 5—7 savtakkede Smaablade og reducerede ell. helt manglende Akselblade. Blomsterstanden er en stor, flad og femgrenet Skærm; de stærkt duftende Blomster har en hvid Krone og aabner sig i Juni—Juli. Frugten er sort, indeholder 3 Stene og modnes i Septbr. Alm. H. er udbredt over det meste af Europa. I Danmark er den alm. i Kratskove, ved Gærder og i Nærheden af Byer og findes tillige hyppig plantet i Haver i forsk. Varieteter (se ndf.). I Norge er den »tilsyneladende vildtvoksende« (Schübeler) i de lavere Kystegne til omtr. 63°; den er plantet til 67° 56'. Af Alm. H. anvendes Blomsterstande og Blomster (Flores Sambuci) dels til Fremstilling af Hyldete, dels til en Slags Kagemad (i Tyskland). »Bærrene« bruges alm. i Husholdningen og (i Portugal) til Farvning og Forfalskning af Portvin. Veddet og den hvide Marv benyttes paa forsk. Maade. Den har spillet en stor Rolle i Fortidens Overtro. Klaseblomstret H., Druehyld (S. racemosa L.), er mindre end Alm. H.; Bladene er som hos denne, men Akselbladene er ofte omdannede til Nektarier. Marven er gullig. Dens Blomsterstand af gulhvide Blomster er konveks. Blomstringen finder Sted i Maj, og de højrøde Frugter modnes i Juli. Druehyld er vidt udbredt i tempererede Egne af Europa, Asien og Nordamerika. Den er plantet, og hist og her forvildet i Danmark; ogsaa i Norge findes den plantet (indtil 67° 56') som Prydbusk. Sommerhyld, norsk Dværghyld (S. Ebulus L.), er en fleraarig Urt, der bliver 0,80— 1,30 m høj og har store, bladagtige Akselblade. Kvasterne sidder i en 3-grenet Skærm, og Blomsterne har tilspidsede rødlig-hvide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
