- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
47

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyksos - Hyla - Hylas - Hyld

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

plyndret og anrettet Ødelæggelser i Landet,
satte sig fast i Ægypten og valgte sig Konger,
der stundom synes at have haft Sæde i Byen
Avaris. Der nævnes hos Josefos fl. Konger, af
hvilke nogle med Sikkerhed er genfundne i
gammelægyptiske Optegnelser og Aktstykker.
Om Ægypternes Angreb paa Avaris, der paa
Ægypt. hedder Ha-uar, og om Byens Fald
finder vi interessante Oplysninger, der stammer
fra en Samtidig, i en Art Levnedsbeskrivelse
af en Ægypter Ahmes, som læses i hans Grav
i Elkab. I en hieratisk Papyrus i London finder
vi Beg. af en fra en noget senere Tid
stammende Fortælling om den sidste Krig mellem
Ægypterne og H. Man ser altsaa, at
Meddelelsen om H. hos Josefos i alt Fald for en stor
Del er paalidelig; ligesaa er den der givne
Forklaring af Navnet som »Konger over Hyrder«
tillige med Tilføjelsen, at efter en anden
Optegnelse kunde Ordet »H.« betyde »Fangne
Hyrder«, heller ikke helt grebet ud af Luften;
hyk bet. »herske«, sos (shos) »Hyrder« eller
»Beduiner« og hak »fange«. Men helt korrekt
er Meddelelsen ikke. »Konger over Hyrder«
vilde ikke være et passende Udtryk for et
Folk, men nok for Folkets Anførere. Derfor
foretrækker europ. Lærde nu gerne at kalde
dette Folk »Hyrder«. At de kom fra Asien, kan
næppe omtvivles; men deres nærmere
Herkomst er ikke let at bestemme. Det er heller
ikke klart, paa hvad Maade de kom ind i
Ægypten. Det foregik maaske i mindre
Skarer, der nedsatte sig i Deltaet, hvor de snart
paavirkedes af den ægypt. Civilisation. En Del
Skarabæer med ejendommelige Billeder og
Indskrifter stammer maaske fra dem. Hos
Kronografen Afrikanos, i hans Uddrag af Manetho,
kaldes de »Fremmede fra Foinike«; men med
hvor megen Ret er det vanskeligt at sige; de
danner hos ham det 15. Dynasti. Mariette
fandt i Tanis nogle Sfinkser med højst
mærkelige Ansigtstræk, som han henfører til H.
I den senere Tid har man dog begyndt at
tvivle meget om Rigtigheden af denne hans
Mening og formodet, vist med Rette, at de var
ældre Mindesmærker, der kan henføres til den
Tid, da H. herskede i Ægypten, er i det hele
meget sparsomme. H. blev tilintetgjort af Kong
Ahmes (Amosis), hvem man gerne anfører som
første Konge af det 18. Dynasti. Om den
Skæbne, der ramte de overvundne H., tier vore
ægypt. Indskrifter. I det omtalte Uddrag hos
Josefos fortælles det, at de drog bort og
anlagde Byen Jerusalem. Her foreligger
aabenbart en Forveksling med Israelitterne, maaske
begaaet med Forsæt af ægypt. Historikere, for
at faa Læserne til at tro, at Israelitternes
Udvandring var en Følge, ikke, som det i
Virkeligheden var Tilfældet, af ydmygende
Begivenheder for Ægypterne, men af berømmelige
Bedrifter, nemlig af deres Sejr over Avaris. Hvor
længe H. herskede over Ægypten, og hvor
langt deres Herredømme strakte sig, ved vi
ikke. En Angivelse lyder paa 215, en anden
paa 511 Aar. Før den sidste afgørende Kamp
gik et længere Tidsrum, i hvilket Kongerne i
Theben (17. Dynasti) kæmpede med H. i
Avaris, rimeligvis med afvekslende Held, indtil
Ahmes, Stifteren af det 18. Dynasti, knuste H.
(Litt.: F. Chabas, Les Pasteurs en Égypte
[Amsterdam 1868; af Amsterdam-Akademiets
Mémoires]; Cesare A. de Cara, Gli Hyksos
o Re Pastori di Egitto
[Rom 1880]; Raymond
Weill
i Journal Asiatique [1914—16]).
V. S.

Hyla, se Løvfrøer.

Hylas var efter gr. Sagn Herakles’ Yndling,
efter nogle Sagn Søn af Dryoperkongen
Theiodamas og Nymfen Menedike, efter andre af
Herakles selv. Sammen med denne deltog han
i Argonautertoget. Da han under et Ophold i
Mysien var gaaet i Land, blev han af
Najaderne draget ned i den Kilde, fra hvilken han
skulde hente Vand. Fortvivlet søgte Herakles
ham overalt forgæves og opgav derefter sin
Deltagelse i Toget. En Fest for H. fejredes
paa Chios.
H. A. K.

Hyld (Sambúcus L.), Slægt af
Gedebladfamilien (Hylde-Gruppen), paa faa Undtagelser nær
træagtige Planter med stærkt udviklet Marv.
Bladene er uligefinnede og har ofte Akselblade,
der dog i mange Tilfælde kun optræder som
smaa Knuder ell. nektarielignende Dannelser.
Blomsterstanden er skærmagtig og sammensat
af mindre kvastformede Stande. De enkelte
Blomster er regelmæssige; de har et lille
5-tandet Bæger og en hjulformet Krone;
Griffelen er kort og tyk og bærer et 3- ell. 5-delt Ar.
Frugten er en Stenfrugt med 3—5 Stene. Omtr.
20 Arter. Alm. H. (S. nigra L.) er en 4—5
m høj Busk ell. et lille Træ, hvis Blade har
5—7 savtakkede Smaablade og reducerede ell.
helt manglende Akselblade. Blomsterstanden er
en stor, flad og femgrenet Skærm; de stærkt
duftende Blomster har en hvid Krone og aabner
sig i Juni—Juli. Frugten er sort, indeholder 3
Stene og modnes i Septbr. Alm. H. er udbredt
over det meste af Europa. I Danmark er den
alm. i Kratskove, ved Gærder og i Nærheden
af Byer og findes tillige hyppig plantet i Haver
i forsk. Varieteter (se ndf.). I Norge er den
»tilsyneladende vildtvoksende« (Schübeler) i de
lavere Kystegne til omtr. 63°; den er plantet
til 67° 56’. Af Alm. H. anvendes
Blomsterstande og Blomster (Flores Sambuci) dels til
Fremstilling af Hyldete, dels til en Slags
Kagemad (i Tyskland). »Bærrene« bruges alm. i
Husholdningen og (i Portugal) til Farvning og
Forfalskning af Portvin. Veddet og den hvide
Marv benyttes paa forsk. Maade. Den har
spillet en stor Rolle i Fortidens Overtro.
Klaseblomstret H., Druehyld (S. racemosa
L.), er mindre end Alm. H.; Bladene er som
hos denne, men Akselbladene er ofte
omdannede til Nektarier. Marven er gullig. Dens
Blomsterstand af gulhvide Blomster er
konveks. Blomstringen finder Sted i Maj, og de
højrøde Frugter modnes i Juli. Druehyld er
vidt udbredt i tempererede Egne af Europa,
Asien og Nordamerika. Den er plantet, og hist og
her forvildet i Danmark; ogsaa i Norge findes
den plantet (indtil 67° 56’) som Prydbusk.
Sommerhyld, norsk Dværghyld (S.
Ebulus
L.), er en fleraarig Urt, der bliver 0,80—
1,30 m høj og har store, bladagtige Akselblade.
Kvasterne sidder i en 3-grenet Skærm, og
Blomsterne har tilspidsede rødlig-hvide

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free