Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyleg - Hylesinus - Hylestad - Hylidæ - Hüllen - Hyllestad - Hyllestadportalen - Hyllinge - Hüllmandel, Nikolaus Joseph - Hyllos - Hylobates - Hylobius - Hylocomium - Hylodes - Hyloteisme - Hylotoma - Hylozoisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfor de 5 hylegiale Punkter, og disse er af
største Bet. ved Beregningen af Planeternes
indbyrdes Styrkeforhold. (Litt.: Garcaeus,
Astrologiæ methodus [Basel 1576]; Job,
»Anleitung zu denen curieusen Wissenschaften
etc.« [Frankfurt 1747]; Lehmann, »Overtro
og Trolddom«, 2. Udg. [Kbhvn 1920]).
Alfr. L.
Hylesinus, se Barkbiller.
Hylestad, Herred, Sætersdalens
Sorenskriveri, Aust-Agder Fylke, (1910) 658 Indb. Et
Indlandsherred i øvre Sætersdalen, paa begge
Sider af Ottra. Herredet er opfyldt af Fjelde
med afrundede Former, der naar op i 8—900
m. Der er fl. større Vande, hvoraf mærkes
Strømsfjord i Ø. og Roskrepfjord i V.
Hovednæringsvejene er Jordbrug, Fædrift og
Skovdrift. Af industrielle Anlæg mærkes et Par
Savbrug og et Høvleri. Der er nogle
Kobberanvisninger. Høgfossen skal udbygges og beregnes
at give 30000 HK. Antagen Formue 1917 var
914300 Kr og Indtægt 115600 Kr. Areal 564,8
km2.
M. H.
Hylidæ, se Løvfrøer.
Hüllen [’hølən], Forstad til Gelsenkirchen.
Hyllestad, Herred, Ytre Sogn
Sorenskriveri, Sogn og Fjordane Fylke, (1910)
2462 Indbyggere, i den ydre Del af Sogn
paa Fjordens Nordside, bestaar af en
smal Kystrand, som gaar brat ned i de
mange i Fastlandet indskærende, mere og
mindre dybe Fjorde. Fjeldet er ved dybe
Dalfører delt i fl. mindre Partier, af hvilke dog
intet naar nogen særdeles Højde; højest gaar
Toppene paa Østgrænsen, her ligger
Ladviksaata, Blaafjeld og Slethei, paa Nordsiden
hæver sig Ramsgrønaava og paa Sydsiden ved
Sognefjorden Lifjeld (753 m), det sidste
Herredets højeste Fjeld. Sognefjorden sender mod
N. Bøfjorden ind i H., den fortsættes mod N.
ved et Dalføre, som gaar helt over til
Flekkefjorden i Fjaler. Længere N. gaar Aafjorden
ind mod Ø., den er Herredets Hovedfjord, 17
km lang og 2 km bred, i Bunden ved et
fremspringende Næs delt i to Arme, Sørfjorden og
Hyllestadfjorden. Herredet danner et
Præstegæld med H. Hovedsogn, Øen og Bø Annekser.
Større Gaarde findes ikke, samtlige Brug er
kun smaa. Jordbunden er forsk. efter
Beliggenheden, men i det hele ganske god, og
Agerbrug betragtes som en Hovednæring,
Græsgangene er af Bet. i den nordlige Del, Skov
forekommer som Furuskov i enkelte Dalfører,
Løvskov paa de fleste Steder. Metaller findes
ikke i H., men inderst i Aafjorden et ganske
betydeligt Kværnstensbrud. Af industrielle
Anlæg mærkes for øvrigt fl. Savbrug og
Høvlerier, Tøndefabrik, elektrisk Lysanlæg,
Kalkbrænderi. H. Privatbank oprettet 1907. Af Veje
fører en rodelagt Vej fra Bø langs Bødalen
over til ytre Holmedal med en Afstikker til H.
Kirke; for øvrigt findes kun enkelte
Vejstumper. H. Kirke og Lervik i Bøfjorden anløbes
paa Lokalruterne Bergen—Søndfjord og
Bergen—Sogn. Herredets Areal er 260,7 km2,
hvoraf 10 km2 Indsøer. Antagen Formue 1917 1,5
Mill., Indtægt 329093 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Hyllestadportalen, to billedskaarne
Side-Karmstykker fra en 1839 nedtaget tidligt
middelalderlige Stavkirke i Hyllestad i Sætersdalen
i Syd-Norge, nu i Universitetets Oldsakssamling
i Kria. De rigt udskaarne Karmstykker viser
Billeder, Optrin af Vølsungesagnet, de 5 af
Fortællingen om Sigurd Fofnersbane (Regin
smeder hans Sværd — Sværdprøven — Sigurd
dræber Dragen — Sigurd steger Fofner’s
Hjerte og lærer Fugletunge — Regin’s Drab),
det 6. viser Gunner i Ormegaarden, alt
omsluttet af en Ranke- og Bladdekoration af stor
kunstnerisk Værdi. Portalen, hvortil de 2
Karmstykker hørte, er antageligt fra c. 1200 og det
bedste billedlige Vidnesbyrd om de fremstillede
Sagns Udbredelse i Norden.
H. A. K.
Hyllinge, Sogne- og Stationsby i det sydlige
Sjælland, Sorø Amt, Øster-Flakkebjerg Herred,
c. 11 km VSV. f. Næstved, havde 1. Febr 1916
71 Gaarde og Huse og 317 Indb. (1906: 220),
Kirker, Skoler, Forsamlingshus,
Elektricitetsværk, Andelsmejeri, Motormølle,
Købmandshandel m. m. samt Station paa
Slagelse—Næstved-Banen.
H. W.
Hüllmandel [’hølmandəl], Nikolaus
Joseph, tysk Klaverspiller og Komponist,
(1751—1823), var Elev af Phil. Em. Bach og gjorde
sig kendt som en ypperlig Klaverspiller. 1776
kom H. til Paris, hvor han slog sig ned for
en længere Aarrække og blev en indflydelsesrig
Lærer, hvis Fortjeneste det var at overføre
den Bach’ske Spillemaade til Frankrig; H.’s
Elev, Jadin, blev Klaverlærer ved det 1792
oprettede Konservatorium. Under Revolutionen
mistede H. sin Stilling og Formue og drog til
London, hvor han døde. Han har efterladt sig
adskillig Klavermusik og Kammermusik.
W. B.
Hyllos, gr. Sagnheros, Søn af Herakles og
Deianeira. H. fulgte med sine Forældre paa
Flugten fra Kalydon til Trachis; efter sin
Faders Død fandt han et Hjemsted i Attike,
senere i Theben, hvorfra han i Tillid til et
mistydet Orakelsvar faldt ind i Peloponnes for at
tage det Rige, der var blevet forholdt hans
Fader. H. faldt da paa Isthmen i en Kamp med
den tegeatiske Konge Echemos. Om H.’s
Efterkommere og deres Skæbne, se Heraklider.
C. B.
Hylobates, d. s. s. Gibbon, se
Menneskeaber.
Hylobius, se Snudebiller.
Hylocomium, se Hypnum og
Bladmosser.
Hylodes, en Slægt af Springpadder, der
lever paa Buske og Træer i det tropiske
Amerika — paa lgn. Maade som Løvfrøerne.
Hannerne er forsynede med Strubeposer og har en
kraftig Stemme. Ejendommelige Yngleforhold
er beskrevne hos fl. Arter, f. Eks. hos
Antillefrøen (H. martinicensis), hvor Æggene lægges
paa Planter og hele Udviklingen foregaar
inden for Æggeskallen. Slægten tæller over 50
Arter, for største Delen Smaaformer.
R. H. S.
Hyloteisme, se Hylozoisme.
Hylotoma, se Bladhvepse.
Hylozoisme betegner Læren om en
umiddelbar Enhed af Liv og Materie, saaledes at
Liv er en væsentlig Bestemmelse ved Materien
og paa den anden Side ikke kan tænkes adskilt
fra denne. Ordet, der første Gang anvendes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
