Print (PDF) - On this page / på denna sida - Hymne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beslægtet med Vingesneglene. Bløddelene omgaves af en symmetrisk, kegle- ell. pyramideformet Kalkskal, hvis Tværsnit er ovalt ell. trekantet, og som kunde lukkes fuldstændig med et Laag. Skallens Overflade er glat ell. stribet. H. har en vid Udbredelse i de palæozoiske (særlig de ældre) Aflejringer (f. Eks. i de »grønne Skifere« paa Bornholm). J. P. R. Hyopotamus, en uddød miocæn Svineslægt, henhørende til Fam. Anthracotheriidæ, kendes efter Hovedskal og enkelte andre Skeletdele fra europæisk-asiatiske og amerikanske Lag. Hovedskallens Ansigtsdel er betydelig forlænget, og de forreste Tænder i Kæberne er derfor ret spredt stillede; en vantreven, spinkel 1. Finger findes; store ell. mellemstore Dyr. R. Hg. Hyoscin er et meget giftigt Alkaloid, der er isomert med Atropin, og som findes sammen med Hyoscyamin i Bulmeurt. H. danner smaa gullige Prismer; det benyttes som beroligende Middel, navnlig for Sindssyge. (O. C). R. K. Hyoscyamin, C17H23NO3, et Alkaloid, der findes i Bulmeurt, er stereo-isomert med Atropin og ligesom dette sammensat af Tropin og Tropasyre. H. danner silkeglinsende Krystaller, der smelter ved 109°, er tungtopløselige i Vand og med Syrer giver opløselige Salte. Det omdannes let til Atropin og har lgn. Virkninger som dette. (O. C.). R. K. Hyoscyamus, se Bulmeurt. hyp-, se hypo-. hypabyssisk, en Bjergart, der staar paa Overgangen mellem Dag- og Dybbjergarter; forekommer særlig som Gangfyldning (se Eruptivbjergarter). O. B. B. Hypaciditet, Formindskelse af Syremængden i Mavesaften, idet enten Saltsyremængden ell. de andre Syrer formindskes. Optræder særlig hyppig ved Kræft, dog ogsaa ved simpel Mavekatarr. E. A. T. Hypalbuminose (gr.), en Formindskelse af Æggehvidestoffernes Mængde i Blodet; den ledsages altid af Saltenes Tiltagen. Dette Tegn paa Udtæring kan ogsaa forekomme ved Bright's Sygdom. E. A. T. Hypalgesi, se hypæstesi. Hypallage (gr. Talefigur) er Benævnelse paa en af Sprogbrugen hjemlet ulogisk Benyttelse af Ord og Udtryksmaader: besynge de danske Vaaben for: besynge Bedrifter udførte med de danske Vaaben. Hannibal dræbte 60000 Soldater for: Hannibal's Hær ... Soldaternes Mod for: de modige Soldater. Hos Digtere og Talere kan H. være søgt og kunstlet, f. Eks. Vulcanus for Ild. Men ogsaa i det almindelige Sprog, ja selv i det daglige Omgangssprog forekommer uforsætlig H., ofte uden at det mærkes af den talende ell. af den hørende, f. Eks. en fremadstræbende By for en By med en fremadstræbende Befolkning. Fremdeles drikke et Glas for drikke et Glas Vin, levere Middag ud af Huset, se Holberg (ɔ: en af Holberg's Komedier) o. s. v. Se Enallage og Metonymi. P. K. T. Hypanis nævnes i Oldtiden som en Flod i i Sarmatien (Rusland). Den er sandsynligvis identisk med den nuv. Kuban, som udspringer paa Nordsiden af Kaukasus og falder ud i det sorte Hav. H. H. R. Hypante (af græsk ύπαντάω, gaar i Møde) kaldes i den græsk-katolske Kirke Festen 2. Febr (Kyndelmisse) til Minde om Simeon's Møde i Tempelet med Jesus-Barnet (Luk. 2, 25 ff.). L. M. Hypanthium [-ti-] (bot.) er den flade, kraveformede, ell. den hule, bæger- ell. krukkeformede Blomsterbundsudvidelse i omkringsædige Blomster, f. Eks. hos Potentil, Løvefod, Jordbær o. a. V. A. P. Hypaspister (gr.), opr. Betegnelse for Skjoldbærere, der ledsagede de sværtbevæbnede Soldater i Kampen; men i den makedoniske Hær blev det Navnet paa en særlig Art lettere Linieinfanteri, adskilt paa den ene Side fra de sværtbevæbnede Hoplitter og paa den anden Side fra Skytterne. De udgjorde et staaende Korps, hvoraf en Del plejede at bruges til Livgarde for Kongen. H. H. R. Hypata, By i Grækenland i Oldtiden, Hovedstaden i Ænianernes Land paa den nordlige Skraaning af Bjerget Oite (Öta), nu Neopatra. Den var under Krigen mellem Romerne og Ætolerne hyppig Mødestedet for det ætoliske Forbunds Repræsentanter. Dens Indbyggere nød et særligt Ry for at forstaa sig paa alskens Trolddomskunster. I Nærheden af Byen fandtes en helbredende Kilde. H. H. R. Hypatia [gr. -'ti-] fra Alexandria, c. 400 e. Kr., Datter og Elev af Matematikeren Theon, stud. Filosofi i Athen og underviste derpaa i Alexandria, hvor hun nød stor Anseelse; skønt hendes Vandel var pletfri, blev hun stenet under en af Ærkebiskop Kyrillos mod de hedenske Filosoffer rejst Opstand af Pøbelen (415). H. indtog som Filosof et eklektisk Standpunkt, idet hun søgte at sammensmelte Nyplatonismen med Aristoteles' Lære. Hun skrev fl. (tabte) Skr af matematisk Indhold; der tillægges hende ogsaa et lat. Brev til Kyrillos, hvori hun bad om Naade for den forviste Nestorius. (Litt.: Wolf, »H., die Philosophin von Alexandria« [Wien 1879]; Meyer, »H. von Alexandria« [Heidelberg 1886]). K. H. hyper- (gr.), = over-, ofte med Betydning af det overdrevne, f. Eks. i hyperkritisk. H. anvendtes af Grækerne i Forbindelse med Navnet paa Intervallerne for at betegne, at disse skulde regnes opad, f. Eks. hyperdiapente, Overkvinten, hyperdiatessaron, Overkvarten o. s. v. I Forbindelse med Navnene paa de gr. Tonarter betegner h. Transpositionen en Kvart højere, f. Eks. dorisk: d-d', hyperdorisk g-g'. Hypo- (under) betegner omvendt, at Intervallet skal regnes nedad, f. Eks. Hypodiatessaron, Underkvarten o. s. v. Se Interval. S. L. Hyperaciditet (gr.), for stor Syreholdighed i Mavesaften, saaledes som den forekommer ved visse Mavesygdomme (Ulcus ventriculi, enkelte Maveudvidelser, en sjælden Gang ved Mavekatarrer, næsten aldrig ved Kræft). E. A. T. Hyperakusis, abnorm Følsomhed for Lyde, er i Reglen identisk med Hyperæstesia acustica (s. d.); Benævnelsen er saaledes til Dels misvisende, idet der i disse Tilfælde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
