Print (PDF) - On this page / på denna sida - Hymne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virkeligheden bestaar en Nedsættelse af Høreevnen; dog kan der ved enkelte nervøse Lidelser findes en virkelig H., saaledes, at Patienten hører Lyde, der er saa svage, at han normalt ikke vilde være i Stand til at opfatte dem. J. M. Hyperalbuminose (gr.), forøget Æggehvideholdighed i Blodet, forekommer ved stærk Vædskeafsondring fra Legemet. E. A. T. Hyperalgesi (gr.), en forøget Smertefølelse, der kan forekomme med ell. uden alm. Hyperæstesi. H. er hyppig til Stede ved nervøse Tilstande, f. Eks. ved Hysteri. E. A. T. Hyperasteni (gr.), høj Grad af Svækkelse. Hyperbasis ell. Hyperbaton (gr. Talefigur) er i Retorikken Benævnelse paa Fremhæven, Understregning af Ord og Sætningsdele ved Fremflytning, f. Eks. glemme vil jeg det, glemme det kan jeg ikke, godt var det. P. K. T. Hyperbaton, se Hyperbasis. Hyperbel (mat.) er en af de under Navnet Keglesnit (s. d.) bekendte Kurver, som allerede blev grundig undersøgte af den gr. Oldtids Matematikere. Den dannes af de Punkter (P), hvis Afstande (F1P og FP) fra to faste Punkter, Brændpunkterne (F og F1), har en konstant Differens; denne, der paa Fig. er afsat som AB med samme Midtpunkt O som F1F, maa være mindre end den tredje Side F1F i Δ F1PF. FP og F1P kaldes Brændstraalerne. H. bestaar af to Grene, der strækker sig i det uendelige, og har to Symmetriakser: Linien gennem Brændpunkterne og Linien vinkelret paa denne i O. O er Centrum for H., A og B ligger paa H., da FA—F1A=FA—FB=AB, og kaldes Toppunkterne; deres Afstand er den saakaldte første Akse. Forholdet OF/OB=e kaldes Ekscentriteten; det er altid større end 1. Ved H.'s Parameter forstaas Korden GH gennem et Brændpunkt vinkelret paa den første Akse. Lader man et Punkt P fjerne sig i det uendelige paa H., vil Linien OP nærme sig til en af Grænsestillingerne OS og OS1, der kaldes H.'s Asymptoter. Tangenten PT i det vilkaarlige Punkt P halverer Vinkelen F1PF mellem Brændstraalerne til Røringspunktet. Henført til Symmetriakserne som Koordinatakser (Abscisseaksen paa F1F), faar H. Ligningen x2/a2 - y2/b2 = 1, hvor 2a er den første Akse, medens 2b, der kaldes den anden Akse, er = det Stykke CD, som Asymptoterne afskærer paa Linien vinkelret paa F1F i B. Er Akserne lige store, OB = BD, og altsaa Asymptoterne vinkelrette paa hinanden, kaldes H. ligesidet. Chr. C.
Hyperbel.</img> Hyperbel (ell. Hyperbol), et af Poesiens og Retorikkens Virkemidler, hvis Væsen ligger i Forstærkelse ell. Overdrivelse af Talen ell. Billedet: »Jorden svømmede af Blod«; »et Kongerige for en Hest«. H. er et Produkt af den følelsesbetonede, forstærkende Fantasi. Idet Følelsen, Sindsbevægelsen, Lidenskaben stiger, overdriver og forstørrer den den bærende Forestilling. Enhver stærk svulmende Følelse har Tilbøjelighed til at skyde over Maalet og springe op til H. Vreden har sine, som Kærligheden har sine: de overskrider straks Virkeligheden og griber til Billedet, og Billedet antager uventede Dimensioner: »dit Asen«, »min Sol, min Rose, min Lilje, mit Lam«. Følelser som Forbavselse og Beundring, i det hele Følelsen over for det ophøjede og det frygtelige, giver sig et naturligt Udtryk i H. Orientens Poesi og stærkt patosfyldte Digtere anvender særlig dette Virkemiddel. Cl. W. Hyperbol (gr.), Hyperbel; hyperbolsk, overdreven; hyperbolisere, tale i Hyperbler, overdrive. Hyperboloide (mat.) kaldes en Keglesnitsflade, naar den har et Centrum og kan skæres af Planer i Hyperbler. Der er to Slags H. (se Fig.): den elliptiske ell. H. med eet Net og den hyperbolske H. ell. H. med to Net, idet man ved et Net af en Flade forstaar en sammenhængende, fra det øvrige adskilt Fladedel. H. har 3 Symmetriplaner gennem Centret O, nemlig AOR, BOR og AOB; disse Planer, Hovedplanerne, skærer hinanden i Akserne OA, OB, OR, og deres Snit med H., Hovedsnittene, er Hyperblerne MM1P1P og NN1 L1L, samt ved H. med eet Net Ellipsen ABCD, medens H. med to Net ikke skæres af Hovedplanen BOR. Planer vinkelrette paa henholdsvis OR og OA giver elliptiske Snit; Fladerne er paa Fig. tænkte afskaarne ved to af disse, LMNP og L1M1N1P1, men strækker sig naturligvis i det uendelige. Disse elliptiske Snit kan blive Cirkler, i hvilket Tilfælde H. bliver Omdrejningsflader, frembragte ved en Hyperbels Drejning om en af dens Akser. Planer gennem Aksen OR ved H. med eet Net og gennem OA ved H. med to Net skærer i Hyperbler, hvis Asymptoter danner Fladernes Asymptotekegler. Gennem hvert Punkt paa H.
Fig. 1. Elliptisk Hyperboloide.</img>
Fig. 2. Hyperbolsk Hyperboloide.</img>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
