Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyperboloide - Hyperboloidehjul - Hyperbolos - Hyperboræere - Hyperbuli - Hyperchimærer - Hypereides - Hyperekstension - Hyperemesis - Hypereter - Hyperfysik - Hypergeusi - Hyperglykæmi - Hypergon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med eet Net gaar to rette Linier, der ligger
helt paa Fladen, f. Eks.: BU og BV gennem
B; Planen gennem disse Linier er Fladens
Tangentplan i Punktet. Henføres H. til
et retvinklet Koordinatsystem med OA, OB og
OR til X-, Y- og Z-Akse, faar de Ligningerne
x2/a2 + y2/b2 -z2/c2 = 1 og x2/a2 - y2/b2 - z2/c2 = 1, hvor
a, b og c er Hovedsnittenes halve Akser.
Chr. C.
Hyperboloidehjul, se Tandhjul.
Hyperbolos, Folkefører i Athen paa den
peloponnesiske Krigs Tid. Han var af ringe
Herkomst og af borgerlig Stilling
Lampefabrikant. I det offentlige Liv optraadte han først
som Sykofant, men senere, især efter Nikias’
Fred, tillige som Politiker, idet han blev en af
Førerne for det yderliggaaende Demokrati.
Ved sin hensynsløse Optræden vakte han stor
Forbitrelse i de aristokratiske Kredse, men fik
ogsaa stor Indflydelse hos Folket. Da man 417
f. Kr. blev enig om at lade Striden mellem de
to Hovedmodstandere paa den politiske
Skueplads, Nikias og Alkibiades, afgøre ved
Ostrakismen, besluttede disses Tilhængere i sidste
Øjeblik at forene deres Stemmer mod H., som
saaledes blev nødt til at gaa i Landflygtighed;
det var sidste Gang, at Ostrakismen blev
anvendt. H. blev myrdet paa Samos 411 af
politiske Modstandere. Af Komediedigterne blev
han stadig gjort til Genstand for de mest
nærgaaende Angreb, og ogsaa Historieskriveren
Thukydides fælder en meget haard Dom over
ham.
H. H. R.
Hyperboræere (gr.), egl.: »de, der bor over
(N. f.) Nordenvinden«, et sagnagtigt Folk, der
i gl. gr. Sagn tænkes at bo langt mod N.,
hinsides de kolde thrakiske Bjerge, hvor
Nordenvinden (Boreas) har sin Bolig. Folket levede
her en lykkelig Tilværelse i et eventyrligt Land
med evigt Sollys. Aaret havde kun 1 Dag og
1 Nat. Man kendte hverken til Sot ell. Strid
og levede i evig Ungdom; var een endelig mæt
af Dage, salvede og kransede han sig og sprang
fra en høj Klippe ud i Havet. Sagnene om H.
staar i nær Forbindelse med Dyrkelsen af
Apollon og Artemis, især i Delfoi og paa
Delos. Folket var Apollon’s udkaarede
Præstefolk, og her tænktes den lyse Solgud at
opholde sig i den mørke Aarstid; naar han om
Foraaret vendte tilbage derfra, fejredes hans
Genkomst med glade Fester. Ogsaa Leto’s egl.
Hjem var i H.’s Land, og herfra kom de hvide
Svaner. — Andre henlagde H.’s Land til det
yderste Vesten, men det grænsede i hvert Fald
til Okeanos; sagnagtig udsmykkede
Fortællinger om den lange Polardag kan have bidraget
til Dannelsen af Sagnene om H. — H. bruges
tillige jævnlig i nyere Tid som Betegnelse for
Polarfolkene.
H. A. K.
Hyperbuli (gr.), Overmaal af Villie, Stivsind.
Hyperchimærer [-ki-], en af Strasburger
foreslaaet Betegnelse for Chimærer (s. d.), der dog
ikke benyttes, men ganske svarer til de
saakaldte Periklinal-Chimærer, som paa Dansk
kaldes Kappechimærer.
W. J.
Hypereides [’æ^i-], en af de 10 attiske
Talere, f. c. 390 f. Kr. i Hovedstadssognet
Kollytos, Discipel af Platon og Isokrates, som
Politiker Meningsfælle af Demosthenes. Efter
Filip af Makedoniens Død virkede han for et
Forbund mellem Athen og Theben imod
Makedonerne, hvorfor Alexander forlangte ham
udleveret; denne Skæbne undgik han dog ved
Fokion’s Forbøn. I Harpalos-Processen
optraadte H. som Anklager mod Demosthenes,
men udsonede sig med ham, da han efter
Alexander’s Død var kommet tilbage; som
Leder af det antimakedoniske Parti blev han
efter den ulykkelige lamiske Krig paa Demades’
Anklage 322 dødsdømt og flygtede til Ægina,
hvor han blev henrettet paa Antipatros’
Befaling. Som Taler nød H. stor Anseelse og rostes
særlig for sin Ynde; en af hans berømteste
Taler var et Forsvar for Hetæren Fryne.
Oldtiden kendte 77 Taler af H., af hvilke dog 25
ansaas for uægte; vi har 6: mod Demosthenes,
for Lykofron, for Euxenippos, mod Filippides,
mod Athenogenes og en Epitafios, udgivne af
Blass (1894) og Kenyon (1906). (Litt.: Blass,
»Gesch. der attischen Beredsamkeit« [3. Bd
Leipzig 1898]; Girard, H., sa vie et ses
écrits [Paris 1861]).
K. H.
Hyperekstension (gr.) kalder man den ud
over de naturlige Grænser gaaende Udretning
(Ekstension) af et Lem. En saadan
Overstrækning forekommer navnlig ved alle Hængselled,
Knæ-, Albu-, Fingerled. H. kan føre til, at
Leddet »gaar af Led« (Luksation); hyppig
bliver der dog kun Tale om en Forstuvning. H.
kan anvendes i Kirurgien som Middel mod
fejlagtig Krumning af et Led.
E. A. T.
Hyperemesis (ogsaa blot Emesis) d. s. s.
Brækning. H. gravidarum, se
Svangerskabsbrækning.
Hypereter var i det gamle Grækenland en
Betegnelse for forsk. Arter af underordnede
Medhjælpere, saaledes for mange lavere
Bestillingsmænd, der stod under de egl.
Embedsmænd, i Hæren for de sværtbevæbnede
Soldaters Vaabendragere, paa Krigsskibene (efter
Ordets opr. Bet.) for Rormandskabet o. s. v.
H. H. R.
Hyperfysik, Forklaring af fysiske
Fænomener ved Antagelse af overnaturlige Kræfter.
H. er især fremtrædende i tidligere Dages
mystisk-filos. Systemer, hvor quinta essentia,
Intelligenser og Dæmoner spiller en væsentlig
Rolle. Den moderne Okkultisme er dog ogsaa
en maskeret H., idet den antager »okkulte«
Kræfter, for hvilke bestemte Love ikke lader
sig eftervise, medens deres postulerede
Virkninger er i Strid med Naturvidenskabens
Grundsætninger, saaledes især Loven om
Ligestorhed af Tryk og Modtryk.
Alfr. L.
Hypergeusi [-gæ^u-] (gr.), en sygelig
forstærket Smagsfornemmelse, der navnlig
kendes hos Hysteriske.
E. A. T.
Hyperglykæmi betyder Forøgelse af Blodets
Indhold af Sukker. Se Sukkersyge.
Hypergon, et af C. P. Goerz fremstillet,
storvinklet Objektiv med en Billedvinkel paa c.
135°. Det er et symmetrisk Dobbeltobjektiv,
hvis Halvdele hver bestaar af to enkelte
konkav-konvekse, meget tynde Linser.
C. E. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
