Print (PDF) - On this page / på denna sida - Hymne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hyperhidrose (græsk) kaldes en abnormt stærk Svedafsondring. Den kan enten være universel og enten afhængig af nervøse Indvirkninger ell. af vissne Sygdomme (Tuberkulose), ell. den kan være lokal, i Alm. som Fodsved ell. Haandsved. Den er vanskelig at helbrede, og ofte maa man lade sig nøje med, hvad der kan opnaas ved palliative Forholdsregler som hyppig Skiften Beklædning, gennemført Renlighed, Pudring o. s. v. E. P-n. Hypericaceæ, se Perikumfamilien. Hypericum L., Perikum, Slægt af Perikumfamilien, næsten udelukkende Urter ell. Halvbuske med 5 gule, undertiden af sorte Kirtler prikkede Kronblade, sjældent med røde Kronblade; Støvdragerne sidder i 3 ell. 5 Knipper; Frugten er hos de allerfleste en Kapsel, hvis Frø ikke er vingede. C. 200 Arter; i Danmark findes 7 Arter, i Norge 5. Nogle har trind Stængel, saaledes H. hirsutum L. (Lodden P.), hvis Stængel og Blade er haarede, og H. pulchrum L. (Smuk P.), der er glat; de vokser begge i Skove og Krat, den sidste ogsaa paa Heder. Andre Arter har kantet Stængel. Af disse er de almindeligste P. perforatum L. (Prikbladet P.), hvis Stængel er sammentrykt-tveægget og forsynet med 2 Længdelister; den vokser paa Bakkeskrænter, i Krat o. l. St. Endvidere H. maculatum Crtz. (Firkantet P.), hvis Stængel er 4-kantet, men uvinget; Kronbladene er punkterede af talrige mørke Kirtler; den vokser paa høje Enge og Marker. Af begge de sidst nævnte Arter samles Blomsterknopperne og sættes paa Brændevin, som derved antager en smuk, rød Farve, idet der udtrækkes et harpiksagtigt Stof, som findes i en Kirtel i Spidsen af Støvdragerne. A. M. Af H. dyrkes fl. Halvbuske ell. Stauder i Haverne. H. Androsæmum L., Sydeuropa, er en 1 m høj Staude med talrige, men ikke store Blomster. H. calycinum L., Orienten, er en lav Halvbusk med stedsegrønne Blade; den finder særlig Anvendelse i Bede, hvor den er af god Virkning ved sine store, enkeltvis siddende smukke Blomster. H. Moserianum E. André er en lav Halvbusk som foregaaende og udmærker sig ved sine meget store Blomster med røde Støvknapper. H. formeres ved Deling ell. ved Stiklinger af grønt Træ; de ynder en let god Jord og en solaaben Vokseplads. L. H.
Hypericum Moserianum. Hyperides, d. s. s. Hypereides. Hyperiner, se Amfipoder. Hyperinose (græsk), Forøgelse af Blodets Fibrinmængde. Hyperion [gr. -'ri.o.n] (Υπερίων) var hos Grækerne et gl. Navn ell. Tilnavn for Solen, »som er i det høje«, og findes anvendt paa denne Maade i gl. formelagtige Udtryk i de homeriske Digte. Senere udviklede sig den Forestilling, at Solguden Helios var en Søn af H.; den findes allerede i Hesiodos' Teogoni, hvor H. hører til Titanerne og er gift med Theia, der foruden Helios har født ham Børnene Eos og Selene. C. B. Hyperit, se Gabbro. Hyperjodsyre, d. s. s. Jodoversyre. hyperkatalektisk (gr.), Verselinie med een overskydende Stavelse. Hyperkinesis [gr. -'ki.-], d. s. s. Krampe. Hyperklorid, Betegnelse for et Klorid, der indeholder et større Antal Kloratomer end vedk. Stofs normale Klorider. (O. C.). R. K. Hyperklorsyre, d. s. s. Kloroversyre. hyperkritisk (gr.), alt for kritisk. Hyperkritik, overdreven Kritik. Hyperlogik, falsk Logik, Haarkløveri. hypermangansurt Kali (Manganoversurt Kali), se Kiliumpermanganat. Hypermeter (gr., hypermetrisk Vers), i Metrikken en Verselinie, der indeholder en Stavelse ud over det i vedk. Versemaal normale Antal; denne, der altid ender med en Vokal, smelter da sammen med den flg. Linies første Stavelse, der ligeledes maa begynde med en Vokal. K. H. Hypermetropi ell. Hyperopi (gr.) er en Brydningsfejl i Øjet. Paa Dansk kaldet den undertiden med et meget lidet træffende Udtryk Fjernsyn. H. beror enten paa, at Øjet er for kort forfra bagtil, ell. paa, at det lysbrydende Apparat i Øjet bryder Lysstraalerne for lidt, saaledes at disse ikke samles til et skarpt Billede paa Nethinden, men først vilde samles, hvis de kunde fortsætte deres Vej bag Nethinden. Fejlen er medfødt, men kan tabe sig, hvis Øjets Længde forstørres ɔ: hvis der udvikler sig Nærsynethed. Standser denne Udvikling i rette Øjeblik, bliver Øjet normalt, emmetropisk; skrider den videre frem, bliver Øjet nærsynet, myopisk. Et Menneske med H. vilde ikke kunne se tydelig, ikke engang i stor Afstand, hvis han ikke var i Stand til at forøge Øjets Brydning ved at akkommodere, men saa længe han kan dette, vil han kunne se fuldkommen tydelig. Heraf følger imidlertid, at jo større H.'s Grad er, des hurtigere indtræder der Træthed af Akkommodationen, og der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>