Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hypermetropi - Hypermnestra - Hyperocha - Hyperoodontidae - Hyperopi - Hyperosmi - Hyperostose - Hyperoxyd - Hyperplasi - hyperpyretisk Feber - Hypersekretion - Hyperseksualitet - Hypersten - Hyperstenit - Hypertermi - Hypertoni - Hypertoni - Hypertrikose - Hypertrofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begynder da at komme akkomodativ Astenopi,
som først viser sig ved, at Bogstaverne ved
Læsning løber i eet. Ved højere Grader af H.
er Synsstyrken i Reglen daarlig. Da
Hypermetropen for at se altid maa anspænde sin
Akkommodation, er han saa vant dertil, at han
ikke er i Stand til ved noget Arbejde helt at
slappe den og derfor heller ikke ved den alm.
Synsprøve. Ved denne finder man derfor kun
den saakaldte manifeste H., medens der tilbage
findes en Del latent H., som kun kan paavises,
naar Akkomodationen slappes fuldstændig ved
tankeløst Blik, hvilket finder St., naar man
oftalmoskoperer ham, ell. efter Lamning af
Akkommodationsmuskelen (f. Eks. ved
Atropininddrypning). I 20 Aars Alderen er henimod
den halve Del af H. latent. Man er ikke i Stand
til at helbrede H., men man kan hjælpe
Patienten ved konvekse Glas, der forøger Brydningen.
Jo stærkere H. er, des tidligere maa der
anvendes Briller, ofte allerede hos Børn.
G. N.
Hypermnestra, se Danaider.
Hyperocha (gr.), det Pantsætteren
tilkommende Overskud af Pantets Salgssum, der
bliver tilbage, naar Panthaveren er blevet
dækket.
K. B.
Hyperoodontidae, se Næbhvaler.
Hyperopi, se Hypermetropi.
Hyperosmi (græsk), overdrevent udviklet
Lugtesans, forekommer mest som et Symptom
hos Hysteriske.
E. A. T.
Hyperostose (gr.), en abnormt forøget
Benudvikling paa eet ell. fl. Steder af Skelettet.
Ofte er den Følge af en kronisk
Betændelsesproces; ogsaa anden Irritation kan fremkalde
H. I visse Tilfælde kan H. gaa uden skarpe
Grænser over i de normale Benpartier, til
andre Tider kan H. være ganske skarpt
begrænset; den nærmer sig da stærkt til Eksostosen.
H. paa Hovedskallens Ben er ofte iagttaget ved
Syfilis; men ogsaa hos meget gl. Personer kan
en alm. Fortykkelse — H. — af Hovedskallens
Knogler forekomme.
E. A. T.
Hyperoxyd, se Overilte.
Hyperplasi (græsk) betegner i Patologien
Forøgelsen af Antallet af et bestemt Vævs
Elementer (Celler), hvorved altsaa dette Væv
forøges i Masse (se nærmere Hypertrofi).
E. A. T.
I Plantepatologien betegner H. en abnorm
stærk Tilvækst af et Organ, for saa vidt som
den skyldes en usædvanlig livlig Celledeling;
de fleste Svulster og Galledannelser har
Karakteren af H., mindre hyppigt skyldes de
Hypertrofi.
F. K. R.
hyperpyretisk Feber kaldes en Feber, som
naar ekstremt høje Grader. Dette er oftest
Tegn paa, at Lidelsen er meget alvorlig.
H. I. B.
Hypersekretion, forøget Sekretion af
Kirtler, f. Eks. af Mavekirtlerne, hvor Studiet af
H. har spillet en stor Rolle.
H. I. B.
Hyperseksualitet, abnormt stærk
Seksualfølelse.
Hypersten, se Pyroxen-Gruppen.
Hyperstenit, se Gabbro.
Hypertermi. Forøgelse af
Legemstemperaturen ud over det normale. H. er ikke ganske
ensbetydende med Feber, men udgør
naturligvis en meget væsentlig Del af Feberens
Symptomkompleks, der dog omfatter adskilligt flere
sygelige Processer end den forøgede
Legemstemperatur. H. kan fremkaldes f. Eks. ved at
holde et Dyr (Menneske) i længere Tid i
Dampbad, hvor Varmeafgiften væsentlig forhindres.
O. T.
Hypertoni. Dersom en Opløsning, f. Eks.
af et Salt i Vand, er skilt fra
Opløsningsmidlet (Vand) ved en saakaldt
semipermeabel Membran, d. v. s. en Membran, som
lader Opløsningsmidlet passere, men ikke det
opløste Stofs Molekyler, vil Opløsningsmidlet
med en vis Kraft stræbe at trænge gennem
Membranen ind i Opløsningen, og denne Kraft
er lig den, hvormed det opløste Stof tiltrækker
Vand. Den opløste Substans udøver da paa den
semipermeable Membran et Tryk lige saa stort
som den Kraft, hvormed Opløsningsmidlet
søger at trænge ind. Dette, af det opløste Stofs
Partikler udøvede Tryk kaldes Opløsningens
osmotiske Tryk. Vand vil da trænge ind
i Opløsningen, saa længe indtil der derved er
opnaaet et Modtryk, der holder Ligevægt med
det osmotiske Tryk. Er Membranen bevægelig,
vil den forskydes i det osmotiske Tryks
Retning. Semipermeable Membraner forekommer
ofte i Naturen. Saaledes er f. Eks. den yderste
Hinde af Protoplasmaet i visse Celler
uigennemtrængelig for mange Stoffer i Opløsning,
men gennemtrængelig for Vand. Indlægges en
saadan Celle i en tilstrækkelig stærk Opløsning
af et Stof, som ikke trænger gennem Cellens
Membran, sammentrykkes altsaa Cellen af
Opløsningens osmotiske Tryk, og Vand passerer
fra Cellen ud i Opløsningen. Dette viser sig
ved, at Cellens Protoplasmaindhold
formindskes i Volumen og trækker sig tilbage fra
Cellemembranen (Plasmolyse). Lægges Cellen i
Vand ell. en svag Opløsning af de Stoffer, der
findes i stærkere Koncentration i dens Indre,
kan det osmotiske Tryk i Cellens Indre blive
saa stærkt i Forhold til den Cellen omgivende
Vædskes Tryk, at Cellen under Optagelse af
Vand forøger sit Volumen.
Stærke Opløsninger, som fremkalder
Plasmolyse, benævnes hypertoniske. Svage
Opløsninger, som afgiver Vand til Cellen, kaldes
hypotoniske og en Opløsning, hvis
Koncentration er saaledes afpasset, at den
hverken fremkalder nogen Optagelse ell. Afgift af
Vand i Cellen, betegnes som isotonisk
med Cellen.
O. T.
Hypertoni. Organismens Muskler befinder
sig normalt i en vis Spændingstilstand (tonus).
Ved Lidelser af visse Nervebaner i Hjernen
og Rygmarven samt ved forsk. Lidelser som
Stivkrampe, Strykninforgiftning, Tetani,
Thomsen’s Sygdom o. a., findes der permanent
ell anfaldsvis en forøget Spænding; af visse
Muskelgrupper ell. samtlige Muskler. Denne
Spændingsforhøjelse kaldes H.
K. H. K.
Hypertrikose (gr.), abnorm Haarvækst paa
Steder, som sædvanligvis er haarløse ell. dog
kun bedækkede med Uldhaar.
E. P-n.
Hypertrofi (gr.) (egl. Overnæring) betegner
i Alm. i Patologien Vækstforøgelse ud over det
normale af et Organ, men med Bibeholdelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
