Print (PDF) - On this page / på denna sida - Hypertrofi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særdeles alm. paa og ved Træstød, hvor dens svovlgule Frugtlegemer findes i store Mængder og danner tætte Knipper ell. Tuer. F. R. K. Hyphomycetes [-fo-] er Betegnelse for en stor Gruppe af ufuldstændig kendte Svampe (Fungi imperfecti), der udmærker sig ved et flercellet, i Reglen spindelvævagtigt Mycelium, der udsender Frugthyfer, paa hvilke Sporerne, Knopcellerne, dannes ved Afsnøring. M. H. t. Frugthyfernes og Sporernes Bygning hersker der stor Formrigdom; Sporerne er en—flercellede og af meget forsk. Form og Farve; hos nogle er de enlige, hos andre kædestillede; Frugthyferne kan være grenede ell. ugrenede; hos mange er de tynde som alm. Hyfegrene; hos andre er de i Spidsen udvidede i et oftest kugle- ell. kolbeformet Legeme, paa hvilket Sporerne ell. Sporekæderne sidder. H. er ingen naturlig Svampegruppe; en stor Mængde af de til H. tidligere henførte Svampe har vist sig at være Udviklingsstadier af andre Svampe, navnlig Sæksvampe, og det samme vil sikkert i Fremtiden vise sig at gælde ogsaa mange af de H., hvis Plads det endnu ikke er lykkedes at bestemme. F. K. R. Hyphæma [-'fæ.-], se Blodøje. Hyphæne [-'fæ.-] Gärtn., Slægt af Palmerne, nær Borassus, store, ofte gaffelformet forgrenede Træer med viftedannede Blade. Tvebo. Blomsterne, der sidder paa forgrenede Kolber, er bleggule ell. rødlige. De pæreformede, gulbrune Stenfrugter sidder sammen i Klynger; deres Kød er melet. 9 mindre godt kendte Arter, alle i hele det kontinentale Afrika, med Undtagelse af Kaplandet, og Arabien. Den mest kendte Art er H. thebaica Mart. (Doom- ell. Doumpalme, Peberkagetræ), der oftest bliver omtr. 10 m høj og vokser i det nordøstlige Afrika, særlig langs Nilen. Frugternes Kød spises; det skal smage som Peberkager. Veddet af denne o. a. Arter anvendes som overhovedet af Palmer i mangfoldige Øjemed. A. M. Hypidiomorf, et krystallinsk Individ, som kun delvist er begrænset af Krystalflader; Benævnelsen bruges særlig om Bestanddele af Bjergarter, og denne Egenskab tyder paa, at vedk. Mineral er vokset samtidig med de omgivende Mineraler, saaledes at det kun paa enkelte Steder har kunnet vokse frit ud, medens det for øvrigt er blevet standset i Væksten ved Sammenstødet med disse. O. B. B. hypnagog, Fænomen, der indtræder umiddelbart før Søvnens Indtræden; Ordet anvendes særlig om h. Hallucinationer. K. H. K. Hypnal er Trikloracetyldimethylfenylpyrazolon, en Forbindelse, der faas ved Blanding af koncentrerede Opløsninger af lige Dele Kloralhydrat og Antipyrin. H. anvendes som Sovemiddel. (O. C.). R. K. Hypnalgi, smertefuld Fornemmelse, der indfinder sig under Søvnen. Hypning, Land- og Havebrugsarbejde, der bestaar i, at en Del Jord fra Mellemrummet mellem Planterne føres umiddelbart ind til disse. H. forudsætter, at Planterne dyrkes i Rækker, og foregaar da parallelt med disse, idet Jorden kammes op omkr. Planterækkerne. Staar Planterne med omtr. lige stor Afstand i begge Retninger, hyppes der ofte baade paa langs og tværs, saaledes at hver enkelt Plante omgives af en pyramideformet Forhøjning. Formaalet med H. er forsk. hos de forsk. Planter, ved hvilke den anvendes. Altid tjener den dog til at rense og løsne Jorden under Væksten. I adskillige Tilfælde tjener den rent mekanisk til at støtte Planterne, saasom hos Ærter og Bønner. Hos Kornarterne forøges Buskningen ved H., og man har saaledes heri et Middel til at forøge Afgrøden efter hvert enkelt Sædekorn, hvilket i visse Tilfælde kan være af Bet. Som oftest er H. dog skadelig for Kornafgrøderne, idet den foranlediger »Tvemodenhed«. I andre Tilfælde influerer H. paa Plantens kemiske Sammensætning. Hos Sukkerroer (o. a. »Rodfrugter«) forøges saaledes Sukker- (og Tørstofs-)Mængden, naar Roens øverste ellers delvis blottede Parti ved H. dækkes med Jord og herved beskyttes mod Lyset. Ved Dyrkning af f. Eks. Bladselleri foretages stærk H. for at bringe Bladene til at vokse i Mørke, hvorved de spiselige Bladstilke bliver blege, skøre og velsmagende. Det er det samme Princip, der anvendes ved Dyrkning af Asparges. Af særegen Bet. er H. af Kartofler, idet det forøgede Jordlag, der herved bringes op over Knoldene, beskytte disse mod Sygdom, saaledes at Sygdomsprocenten i en Kartoffelafgrøde, alt andet lige, staar i omvendt Forhold til H.'s Intensitet (se Kartoffelskimmel), ligesom Kartofler, der ligger i Jordoverfladen, ved, at der hyppes Jord over dem, beskyttes imod at blive grønne og bitre. Tidspunktet for H. maa afpasses efter Planternes Udvikling og efter Vejret, idet der helst maa hyppes enten lige forud for en Regn ell. kort efter en saadan, medens Jorden er passende fugtig. Paa mindre Arealer benyttes Haandkraft, og man anvender da et saakaldet Hyppejern, der kan være en almindelig, undertiden grenet Hakke med et Skaft af passende Længde. I det større benyttes Hestekraft og Hyppeplov. K. H-n. Hypnobat (gr.), Søvngænger. hypnoid (gr.), søvnlignende; saaledes betegnes forsk. patologiske Tilstande, der frembyder den Lighed med den normale Søvn, at Individets Opmærksomhed vanskeligt fængsles af ydre Paavirkninger. Alfr. L. Hypnon, se Acetofenon. Hypnos (gr.), »Søvn«, hos Grækerne personificeret som Gud. I Iliaden nævnes H. og Thanatos (Død) som Tvillingbrødre; deres Moder var efter Hesiodos' Teogoni Nyx (Nat). H. skænker baade Guder og Mennesker Søvnens Gave; man forestillede sig ham bevinget, svævende let hen over Jorden, berørende de Trætte med en dugdryppende Gren ell. gydende søvndyssende Safter ud over dem af et Horn. Denne Idé er ypperlig udtrykt i en antik Statue i Madrid o. fl. mindre Bronzefigurer; dog har Guden her kun smaa Vinger ved Tindingerne. I et gl. Epos fortælles, at H. og Thanatos bringer Memnon's Lig til det sidste Hvilested, en Scene, der findes gengivet i attiske Vasebilleder, som viser begge Guderne forsynede med store Vinger paa Ryggen. Kun gennem Litt. kendes derimod en anden Fremstilling: Natten med sine to Sønner Søvn og Død i sine Arme, et Motiv, Thorvaldsen (efter Carstens) har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
