Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hypnos - Hypnose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
benyttet i sit kendte Relief (se Chr.
Blinkenberg, »Søvn og Død«, i Kunstmus.’s
Aarsskrift 1917).
C. B.
Hypnose (gr.), Søvn; Ordet benyttes dog nu
saa godt som udelukkende til Betegnelse af en
anormal psykisk Tilstand, i hvilken de fleste,
om end ikke alle aandsfriske Mennesker lader
sig bringe ved Anvendelse af bestemte Midler.
Tidligere benyttedes sædvanlig enten
Fiksationsmetoden ell. de saakaldte »magnetiske«
Strygninger (se dyrisk Magnetisme).
Den førstnævnte bestaar deri, at den Person,
som skal hypnotiseres (»Mediet«), stirrer paa
en ell. anden blank Genstand, fra hvilken
Lyset reflekteres stærkt; efter kortere ell.
længere Tids Forløb vil H. da kunne indtræde. De
»magnetiske« Strygninger kræver Medvirken
af en anden Person, Hypnotisøren, som
langsomt fører sine Hænder hen over Mediets
Legeme, stadig i samme Retning; nogen Berøring
af Legemet er ikke nødvendig. Nu benyttes
dog sædvanlig Suggestionsmetoden, som
bestaar deri, at Hypnotisøren for Mediet skildrer
alle Søvnighedens Fænomener og til sidst
befaler Mediet at falde i Søvn; har Befalingen
ikke den ønskede Virkning, gentages
Behandlingen; mange Hypnotisører lader desuden
Mediet fiksere deres Øjne og udfører samtidig
Strygninger med Hænderne. Fortsættes
Behandlingen tilstrækkelig længe, vil H. næsten
altid til sidst indtræde; forsk. statistiske
Opgørelser, byggede paa Forsøg med langt over
10000 Personer, viser, at øvede Hypnotisører
kan fremkalde H. hos 86 til 98 % af alle de
Personer, som er komne til Behandling;
Sindssyge dog ikke medregnede.
Ved de forsk. omtalte Metoder fremkaldes
den samme Tilstand, bortset fra visse
ubehagelige Bivirkninger, som især Fiksationen
kan medføre, men som er uden Bet. for den
tilvejebragte H. Den hypnotiske Tilstand har
en vis Lighed med Søvn; Mediet sidder rolig,
sædvanlig med lukkede Øjne, og de forsk.
Sanser er, alt efter H.’s Dybde, mere ell. mindre
upaavirkelige. Da man desuden ved
Suggestionsmetoden ligefrem gaar ud paa at fremkalde
Søvn, og da den fr. Hypnotiker Bernheim har
paavist, at den normale Søvn hos adskillige
Mennesker let kan forvandles til H., saa har
alle disse Omstændigheder i Forening ført til,
at man i Alm. betragter H. som en Art af
normal Søvn. En meget væsentlig Forskel
mellem Søvn og H. bestaar dog deri, at den
Hypnotiserede vedbliver at være i Rapport med
Omverdenen gennem Hørelsen; han hører,
hvad der foregaar omkr. ham, kan under let
H. anstille Selviagttagelser og reflektere over
sin Tilstand, endelig efter Opvaagningn gøre
Rede for alt dette. Talrige Beretninger af
Hypnotiserede om deres Tilstand har saaledes
godtgjort, at Søvn i alm. Forstand er H. ikke. Og
selv i den dybeste H., hvor Mediet ikke hører,
hvad der foregaar rundt omkr., og efter
Opvaagningen sædvanlig har glemt alt, bestaar
der dog Rapport til Hypnotisøren (saakaldt
»isoleret Rapport«): Mediet svarer paa hans
Tiltale og udfører hans Befalinger. Endelig
viser der sig ogsaa en gennemgribende Forskel
i de fysiol. Fænomener, som ledsager den
normale Søvn og H. Under Indsovningen bliver
Aandedrættet og Pulsen langsommere, Armens
Volumen forøges ofte meget betydelig, og der
optræder langsomme Undulationer,
repiratoriske Oscillationer og forøget Pulshøjde i
Pletysmogrammerne ɔ: de Kurver, som viser et
Lems, f. Eks. Armens, Rumfangsforandringer.
Ved H.’s Indtræden lader ingen af disse
Forandringer sig paavise; Armens Rumfang er
uforandret, Hjertet slaar kun lidt hurtigere
end under normale Forhold, og der kan
ligeledes være en ringe Forøgelse af
Aandedrættets Hyppighed. Alle de anførte psykiske og
fysiol. Faktorer i Forening viser, at det egl.
er ganske uberettiget at kalde H. en Art Søvn.
Dette udelukker naturligvis dog ikke, at man
kan bruge Udtrykket »Sanserne sover« som en
kort Betegnelse for det Faktum, at
Sanseorganerne under H. — ligesom under den
normale Søvn — er uimodtagelige for
Paavirkninger. Mest karakteristisk for den psykiske
Tilstand under H. er, at Suggestibiliteten er
i saa høj Grad forøget, at Individet i Alm.
ikke vilkaarlig kan henvende sin
Opmærksomhed paa noget; Opmærksomheden er
udelukkende rettet paa Hypnotisøren og de fra ham
udgaaende Paavirkninger, saa at disse virker
som Suggestioner (s. d.). I psykologisk
Henseende er dette rimeligvis den væsentlige
Forskel mellem Søvnen og H., at
Opmærksomheden under Søvnen er saa godt som
fuldstændig slappet (se Drømme), medens den
under H. er stærkt, men ensidig koncentreret,
ved hvilken Omstændighed ogsaa alle de
Fænomener, der kan iagttages under H., lader sig
forklare.
Enhver Koncentration af Opmærksomheden
medfører allerede under normale Forhold til
en vis Grad Uimodtagelighed for alle andre
Paavirkninger end netop dem, paa hvilke
Opmærksomheden er rettet. Desuden vil enhver
anspændt Koncentration af Opmærksomheden
paa et bestemt Punkt, enhver Fordybelse i et
Emne, altid medføre en vis Vanskelighed ved
at gaa over til noget andet. Under H. maa
denne ensidige Koncentration — og dermed ogsaa
dens umiddelbare Virkninger — antages at
være betydelig stærkere, end vi kender den
under normale Forhold. Dette ytrer sig
ligefrem derved, at fl. ell. færre Sanser »sover«,
er uimodtagelige for Paavirkninger, ligesom
Mediet enten slet ikke ell. kun med stor
Anstrengelse kan forandre Opmærksomhedens
Retning. Jo fuldstændigere Individet saaledes
er afspærret fra Omverdenens Paavirkninger,
desto dybere er H., indtil Maksimum naas
under den isolerede Rapport. Den Hypnotiseredes
hele Bevidsthedsliv bestemmes under disse
Forhold ved Hypnotisørens Paavirkninger, idet
kun disse naar frem til Bevidstheden og
vækker Associationer; Sansninger og Tanker,
Følelser og Affekter, Bevægelser og organiske
Forandringer kan saaledes fremkaldes ved
Suggestion. — Ligesom et Drømmebillede under
den normale Søvn bliver hallucinatorisk, faar
Virkelighedens Præg, fordi dets
Uoverensstemmelse med Virkeligheden ikke kan kontroleres,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
