Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hypnose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes vil ogsaa under H. ethvert
Sansebillede, der indskydes Mediet, blive en
Hallucination. Allerede under let H., hvor Lugten,
Smagen og Synet sover, er det muligt at suggerere
Hallucinationer paa disse Sanser, naar man
blot giver Suggestionerne i en saadan Form,
at de ikke kan kontroleres ved de vaagne
Sanser; i dyb H. mislykkes saadanne
Suggestioner næppe, fordi enhver Mulighed for Kontrol
fra Mediets Side mangler. Da man ved slige
Hallucinationer ofte kan sikre sig, at Mediet
ikke i Omverdenen har noget som helst
Støttepunkt (point de repère) for Hallucinationen,
saa er dermed givet, at denne kan være ren,
altsaa ingenlunde altid er en Illusion (se
Hallucination). Fremdeles kan Hypnotisøren
ved Suggestion ell. blot ved at rette Mediets
Opmærksomhed mod et bestemt
Sanseomraade vække enhver af de sovende Sanser, og
denne viser sig da sædvanlig hyperæstetisk,
hvilket naturlig er begrundet i, at forstyrrende
Paavirkninger paa de andre Sanser slet ikke
eksisterer for Mediets Bevidsthed. — Ogsaa
Hukommelsen er sædvanlig skærpet under H.;
dette beror rimeligvis paa, at kun de
Associationer, som staar i Forbindelse med en
bestemt Sag, melder sig, medens de mange
forstyrrende Tankeforbindelser slet ikke dukker
op. I det mindste efter den dybe H. er der
derimod ofte Amnesi, hvilket rimeligvis skyldes
de samme Aarsager, som medfører
Forglemmelsen af Drømmene i den normale Søvn (se
Drømme). — Da ethvert Sansebillede
under tilstrækkelig dyb H. er hallucinatorisk,
staar for Mediet som fuld Virkelighed, saa er
man derved i Stand til hos den Hypnotiserede
at fremkalde en hvilken som helst Følelse og
Affekt; man behøver kun at skildre for ham
en bestemt Situation (behagelig, farefuld,
deprimerende o. s. v.), og han gennemlever da
alle de Følelser, som en saadan Situation i
Virkeligheden vilde medføre. Ikke blot
Ansigtsudtryk og Bevægelser røber den
tilstedeværende Følelse; ved dertil indrettede
Apparater kan man let paavise Tilstedeværelsen
ogsaa af alle de Forandringer i Aandedræt og
Blodcirkulationen, som normalt ledsager de
bestemte Følelsestilstande, og som intet
Menneske vilkaarlig kan frembringe. Her er altsaa ikke
Tale om, at den Hypnotiserede blot spiller en
bestemt Rolle — han oplever virkelig den
Begivenhed, som suggereres ham. — Endvidere
kan man ved Suggestion faa Mediet til at
udføre bestemte Bevægelser, ell. man kan
forhindre bestemte Bevægelser fra at fremkomme.
Hertil udfordres sædvanlig ikke andet, end at
Hypnotisøren omtaler, at en bestemt
Bevægelse vil komme i Stand ell. ikke kan udføres;
Virkningen viser sig da straks. Dette beror
ligefrem paa, at enhver Forestilling om en
Bevægelse altid, selv hos normale Mennesker,
har Tendens til at fremkalde Bevægelsen (se
ideomotoriske Bevægelser); men
medens Bevægelsestendensen under normale
Forhold hemmes, saa at der kræves fine
Apparater for at paavise dens Eksistens, er den
Hypnotiserede ikke i Stand til vilkaarlig at
hemme slige Tendenser, og dermed kommer
Bevægelsen til Udførelse. Ogsaa mere
komplicerede Handlinger kan saaledes suggereres. —
Endelig synes der i visse Tilfælde ved
Suggestion direkte at kunne fremkaldes
Forandringer, især i Blodcirkulationen, i enkelte
Organer ell. begrænsede Partier af Huden, hvorved
sygelige Dannelser kan fjernes ell. Saar
fremkaldes. Da mange Mennesker allerede i normal
Tilstand ved en anstrengt
Opmærksomhedskoncentration kan bevirke en forstærket
Blodtilstrømning til en begrænset Del af Legemets
Overflade, er der intet særlig paafaldende i
de voldsommere Virkninger, som man har set
hos Hypnotiserede; dog er der i den nyeste
Tid rejst Tvivl om, hvorvidt alt er gaaet
ærligt til ved disse Forsøg (»Zeitschrift für
Hypnotismus« [4. Bd, 1896]).
Suggestioner, som kan bringes til Udførelse
under H., vil i det mindste hos mange Medier
ogsaa kunne realiseres posthypnotisk d. e. efter
H., idet man giver Ordre til, at Suggestionen
først skal virke paa et vist opgivet, senere
Tidspunkt, naar Mediet forlængst er vækket
af H. Naar dette opgivne Tidspunkt er naaet,
faar Mediet saa et spontant Anfald af mere ell.
mindre dyb H. hvorunder Suggestionen
realiseres. Det er dog ikke enhver Suggestion, som
under ell. efter H. kan bringes til Udførelse
af ethvert Medium. Jævnlig forekommer det,
at et Medium sætter sig til Modværge mod en
Suggestion ell. endog rent ud nægter at
udføre den, især hvis den angaar umoralske
Handlinger, Forbrydelser e. l.; andre Medier
synes derimod uden Betænkning at gaa til
slige Handlinger, idet man ofte i
Laboratorierne har ladet Hypnotiserede udføre fingerede
Mord, Tyveri o. l. Nogle Forf. har villet
forklare disse Laboratorieforbrydelser som rent
Komediespil; de antager, at den Hypnotiserede
meget godt ved, at den Dolk, man giver ham
i Haanden, kun er en Træpind, der ingen
Skade kan gøre, at Pistolen ikke er skarpladt
o. s. v. Men denne Paastand er sikkert grebet
ud af Luften; Medierne gaar fuldstændig op i
Situationen, tager alt for Virkelighed og nærer
de Følelser, den Vrede, det Had, som man
suggererer dem. Alligevel er der ikke nogen
stor Fare for, at samvittighedsløse Personer
skulde kunne misbruge Hypnotiserede til at
udføre Forbrydelser mod Tredjemand, thi en
fingeret Forbrydelse kan meget let begaas i
et Laboratorium, hvor alt er lagt til Rette, og
de Tilstedeværende er indviede i, hvad der skal
gaa for sig; det er derimod meget tvivlsomt,
om det vilde lykkes for Mediet at udføre
Handlingen, naar han stod over for Virkelighedens
mere komplicerede Forhold. — Af andre
interessante Forsøg, som man har udført med
Hypnotiserede, kan nævnes de saakaldte
Personlighedsforandringer, som gaar ud paa, at
man suggererer Mediet, at han er en anden
Person end den, han i Virkeligheden er.
Fremfor en Skuespiller vil Mediet nu have en
dobbelt Fordel: dels er han sig ikke bevidst, at
han spiller Komedie, og dels vil hans
Hukommelse være saaledes skærpet, at alle de
Erfaringer, som staar til hans Raadighed, er
presente. Saa vidt Evnerne strækker til, vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
