Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hypnose - Hypnoskop - Hypnotika - Hypnotisme - Hypnum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rollen blive gennemført, ofte til saadan
Fuldkommenhed, at endog Haandskriften forandrer
sig efter den Persons Karakter, som
fremstilles. Men stort andet end Komediespil kan dette
naturligvis ikke blive, hvilket ogsaa ses tydelig,
naar man suggererer en tarvelig begavet
Person en Rolle, som overskrider hans Evner; i
saa Fald staar han magtesløs over for
Opgaven og synker sammen.
H. er et af den psykiske Terapis mægtigste
Hjælpemidler. Uimodtageligheden for
Paavirkninger kan gaa saa vidt, at den Hypnotiserede
kan blive fuldstændig analgetisk, ufølsom for
Smerte; hos dertil egnede Personer kan H.
saaledes erstatte Kloroformbedøvningen ved
større ell. mindre Operationer. Ved Suggestion
under H. kan ogsaa Smerter, der hidrører fra
organiske Lidelser (Hovedpine, Tandpine o. s. v.),
fjernes, og nervøse Funktionsforstyrrelser kan
fuldstændig ophæves, naar Lægen forstaar at
suggerere netop de Bevidsthedstilstande, som
kan, influere paa de lidende Organer. Endelig
har man i den nyeste Tid i større Udstrækning
benyttet Suggestion under H. til at give
Individer Afsky for bestemte Stoffer, Alkohol,
Morfin, Cocain, hvorved vedk. er bleven helbredet
for en skadelig Tilbøjelighed til at misbruge
disse Stoffer. Som terapeutisk Hjælpemiddel
har H. sikkert ogsaa været benyttet allerede i
de ældste Tider, naturligvis uden at man
dengang har været sig bevidst, at man fremkaldte
en anormal Tilstand hos Patienterne; mange
af de Operationer, som kom til Anvendelse f.
Eks. under Tempelsøvnen, har saaledes næppe
kunnet undgaa at hensætte de Syge i en mere
ell. mindre dyb H. Det er dog først langt
senere, at der findes Antydninger af, at man
har været sig bevidst at fremkalde en anormal
Tilstand; de første Spor i denne Retning
ligesom ogsaa af Suggestionernes Virkning
forekommer i Giambettista della Porta’s Magiæ
naturalis Lib. XX (1589). Den strengere
videnskabelige Undersøgelse af H. og dens
Virkninger begyndte med den Bevægelse, som Mesmer
rejste i Slutn. af 18. Aarh. (se dyrisk
Magnetisme); først efter 1880 er disse
Undersøgelser gennemførte saa metodisk, at en
nogenlunde tilfredsstillende Forstaaelse af H.’s
Væsen er resulteret deraf — meget, især
vedrørende de fysiologiske Forhold under H., er
dog endnu ganske uopklaret.
I den her givne Fremstilling er der
udelukkende taget Hensyn til H. hos normale
Mennesker; hos Hysterikere, der i Forvejen er
behæftede med psykiske Anormaliteter, vil H. faa
et ganske andet Udseende og andre
Virkninger. Denne Forskel blev i længere Tid ikke
paaagtet og gav Anledning til en heftig Strid
mellem paa den ene Side Charcot og hans
Elever (Salpetrière-Skolen), der udelukkende
opererede med Hysterikere, og paa den anden
Liébeault, Bernheim o. fl. (Nancy-Skolen), der
fortrinsvis hypnotiserede normale Mennesker.
Striden tør nu betragtes som i alt væsentligt
afsluttet, idet hvert af Partierne har faaet Ret
for sit særlige Omraade; dog er det utvivlsomt,
at mange af de Fænomener, som Charcot mente
at have iagttaget, ikke var naturlige, men
fremkaldte ved uforsætlige Suggestioner. (Litt.:
Braid, Neurypnology or the Rationale of
nervous Sleep [Lond. 1843]; samme, The
Power of the Mind over the Body [i Edinburgh
medical & surgical Journal 1846]; Liébeault,
Du sommeil et des états analogues [Paris
1866]; Charcot, Leçons sur les maladies du
système nerveux [3. Udg. Paris 1877];
Richer, Études cliniques sur la grande Hystérie
[Paris 1885]; Beaunis, Le somnambulisme
provoqué [2. Udg. Paris 1887]; Bernheim,
De la suggestion et ses applications à la
thérapeutique [2. Udg. Paris 1888]; Janet,
L’automatisme psychologique [Paris 1889];
Preyer, »Die Kataplexie u. der thierische
Hypnotismus« [Jena 1878]; Haidenhain, »Der
sogenannte thierische Magnetismus« [Leipzig
1880]; Weinhold, »Hypnotische Versuche«
[Chemnitz 1880]; Moll, »Der Hypnotismus«
[Berlin 1889]; samme, »Der Rapport in der
H.« [Berlin 1892]; Forel, »Der Hypnotismus«
[Stuttgart 1889, 6. Udg. 1911]; Breuer og
Freud, »Studien über Hysterie« [Wien 1895];
Wetterstrand, »Der Hypnotismus und
seine Anwendung in der praktischen Medizin«
[Wien 1891]; Fraenkel, »Magnetisme og
Hypnotisme« [Kbhvn 1889]; Lehmann, »H.
og de dermed beslægtede normale Tilstande«
[Kbhvn 1890]; samme, »De sjælelige
Tilstandes legemlige Ytringer« 1. Del [Kbhvn 1898];
Engelskjøn, »Under eller Natur?« [Kria
1889]; Grasset, L’hypnotisme et la
suggestion [Paris 1903]; Hollander, Hypnotism
and suggestion [Lond. 1910]; Mygge,
»Sjælebehandling indenfor Lægekunsten i Fortid og
Nutid« [Kbhvn 1917]. Til disse mere
fremragende Værker i de forsk. Landes Litteratur slutter
sig endnu en Vrimmel af større og mindre
Bøger og Tidsskriftartikler, der nogenlunde
fuldstændig findes angivne i Dessoir,
»Bibliographie des modernen Hypnotismus«
[Berlin 1888] og »Erster Nachtrag zur
Bibliographie« [Berlin 1890]. For Litt. efter 1890 se
»Zeitschr. f. Psychologie und Physiologie der
Sinnesorgane«).
Alfr. L.
Hypnoskop (gr.), Apparat til at undersøge,
om et Individ er hypnotisabelt, blev opfundet
af Ochorowicz, men har ikke faaet nogen Bet.
Hypnotika (gr.), Sovemidler. Det kan anses
for sikkert, at de fremkalder Søvn ved en
særlig Paavirkning af Hjernen og dens
Blodkredsløb. Man skelner mellem de egl. H., hvis
væsentligste Virkning er den søvnfrembringende,
og de H., som tillige har en smertestillende
Virkning (de sidste benævnes ogsaa
Narkotika, s. d.), Til de første maa henregnes
Bromkalium, Kloral, Amylen, Veronal, Medinal,
Adalin o. fl. a., til de sidste Midler som Opium,
Morfin, Pantopon etc. Deres Virkemaade er
ikke ens, idet Søvnen efter nogle H. indtræder
hurtigt og er ret kortvarig, medens den efter
andre først indfinder sig paa et senere
Tidspunkt, men er da som Regel af længere
Varighed. Ogsaa de enkelte Individers Modtagelighed
overfor H. kan være højst forsk.
P. H.
Hypnotisme (gr.), Læren om Hypnosen.
Hypnum Dillen. (Grenmos), Slægt af de
sidefrugtede Bladmosser, opr. omfattende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
