Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyrderoman - Hyrdestav - Hyrdetaske - Hyre - Hyrebasse - Hyrekontrakt - Hyrgol - Hyrkan I - Hyrkan II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sand Begejstring, ikke blot i Frankrig, men i
hele Europa; i Tyskland dannede man
endogsaa en Hyrdeforening, et académie des vrais
amans til Efterlignelse af alle Astrée’s og
Céladon’s Hændelser. For Danmarks Vedk. maa
anføres Søren Terkelsen’s Overs. (1645).
Nærmere om H., og hvad dertil knytter sig, se
Pastoraledigtning.
Kr. N.
Hyrdestav, Stav, som Hyrden bruger til at
holde Hjorden sammen med; Sjælesørgerens
Symbol: Bispestaven, Krumstaven.
L. M.
Hyrdetaske (Capsélla D. C), Slægt af
Korsblomstrede, enaarige Urter med hele ell.
fjerfligede Blade og hvide Blomster. Skulpen er
kort, omvendt hjerteformet og smalvægget. 4
Arter, deraf er Alm. H. (C. bursa-pastoris
[L.] Moench), med flerfligede, aflange
Grundblade og smaa Blomster, et yderst alm. Ukrud
i Danmark og Norge; den bliver 15—30 cm
høj og blomstrer fra April—Septbr. Sjælden
træffes en Varietet med røde Kronblade.
A. M.
Hyre (Søv.). Besætningens Løn i
Handelsskibe kaldes H. Den beregnes maanedsvis, dog
undertiden ogsaa for en bestemt Rejse, hvis
Længde da maa angives, og udbetales ved
Paamønstringen (Udgaaende), i Løbet af Rejsen
og ved Afmønstringen; den kan ogsaa anvises
Personer i Land (Trækkepenge). H.’s Størrelse
fastsættes ved Paamønstringen og indføres i
»Afregningsbogen«, der tillige indeholder
Forhyringsbetingelserne, og i denne indføres alle
Udbetalinger; der kan ogsaa oprettes særlig
skriftlig Overenskomst, H.-Kontrakt (s. d.).
Paa- og Afmønstringen foretages af
»Mønstringsbestyrerne«, der udfærdiger
»Skibsbemandingslisterne«, paa hvilke H.-Betingelserne
ogsaa anføres. I Udlandet varetages disse
Forretninger af Konsulerne.
C. B-h.
Hyrebasse (Søv.). Se
Forhyringsagent.
Hyrekontrakt betegner den Kontrakt,
hvorved nogen paatager sig Tjeneste som Sømand i
om Bord paa et Skib. Ved Indgaaelse af
Kontrakten, som i Reglen afsluttes med Skibets
Fører paa Rederiets Vegne, udleveres der
Sømanden en Afregningsbog, hvori findes trykt
en Kontraktsformular foruden en Række
Bestemmelser om Mandskabets Retsstilling. I
Bogen indføres den Forhyredes Navn og de
Vilkaar, paa hvilke han er antaget; desuden
indføres de Hyreforskud, som efterhaanden
udbetales under Rejsen, saaledes at Bogen til
enhver Tid giver fuld Besked om den
kontraktlige Stilling.
Saa længe Hyreforholdet varer, er Sømanden
pligtig at udføre det Arbejde, som han sættes
til, dog naturligvis inden for de Grænser, som
er bestemte ved Aftalen. Han er derfor
navnlig forpligtet til at efterkomme de Ordrer, som
hans Foresatte giver ham og Lovgivningen
hjemler forsk. Straffe, som kan anvendes i
Tilfælde af Ulydighed ell. andre
Pligtovertrædelser. Paa den anden Side giver Loven en
Række Regler, der skal sikre Skibsmandskabet
en god Behandling om Bord, navnlig m. H. t.
Kost og Pleje i Sygdomstilfælde.
H. ophører i Reglen med Slutn. af den Rejse,
for hvilken den er indgaaet. Kontrakten kan
dog ogsaa være stiftet for længere Tid, men i
saa Tilfælde bestemmer Loven, at Sømanden
uden Hensyn til, hvad der maatte være
bestemt i H., altid kan forlange Afmønstring, naar
han har været i Tjeneste paa Skibet i 2 Aar.
Ligeledes kan Sømanden forlange Afsked før
den vedtagne Tid, naar han kan faa Plads som
Kaptajn, 1. Styrmand ell. Maskinmester, og
han stiller en anden Mand i sit Sted, samt naar
han udsættes for daarlig Behandling om Bord.
Omvendt kan den Forhyrede til enhver Tid
afskediges, naar det viser sig, at han er
uduelig ell. gør sig skyldig i grovere Brud paa de
ham paahvilende Pligter, ell., naar han bliver
syg for længere Tid. Desuden bortfalder
Hyreforholdet af sig selv, naar Skibet lider
Skibbrud ell. paa anden Maade forulykker, i
hvilket Tilfældfe Skibsmandskabet har Krav paa
fri Hjemrejse paa Statens Bekostning.
N. C.
Hyrgol er kolloidalt Kvægsølv med et
Metalindhold af 75 %. Det danner sorte
Lameller, som med Vand giver en brun,
uigennemsigtig Opløsning. Det anvendes som
Lægemiddel mod Syfilis, dels i Salveform
(Smørekure), dels til subkutan Injektion.
E. K.
Hyrkan I, Johannes, Søn af
Hasmonæeren Simon, hvem han fulgte som Fyrste og
Ypperstepræst hos Jøderne (134—104). Hans
Svoger Ptolemæos, der havde myrdet hans
Fader og to Brødre, søgte ogsaa at fortrænge
H., men uden Held. Den syr. Konge Antiochos
VII Sidetes angreb H. og belejrede Jerusalem;
dog fik H. en Overenskomst, maaske ved
Romernes Indskriden, men maatte betale en stor
Sum Penge og udlevere Vaabnene. Under
Antiochos’ svage Efterfølgere udvidede H. sit
Land. Hans Erobringer havde en
nationalreligiøs Karakter, idet han indtog Samaritanernes
By Sikem, ødelagde deres Tempel paa
Garizim og ligeledes betvang Idumæerne og
befalede dem at lade sig omskære og antage den
jød. Lov. Senere belejrede han Samaria, og
skønt den fik Hjælp af Syrerne, lykkedes det
ham at indtage den, hvorpaa den blev
fuldstændig ødelagt. H. er den første jød. Fyrste,
der sætter sit Navn paa Mønterne, men dog
sammen med Jødernes »Kollegium«, d. e.
formodentlig Synedriet. H. brød aabent med
Farisæerne og sluttede sig til Saddukæerne. Josefos
priser H.’s Regering som en lykkelig Tid,
fordi han udvidede Riget og frigjorde det for
Syrernes Herredømme.
J. P.
Hyrkan II, Søn af Alexander Jannaj og
Alexandra, efter Faderens Død Ypperstepræst,
medens Moderen førte Regeringen. Ved hendes
Død (67) fortrængtes H. af sin mere kraftige
Broder Aristobul, til hvem han afstod
Værdigheden som Konge og Ypperstepræst mod at
beholde sine Indtægter. Statholderen i
Idumæa, Antipater, fik imidlertid H. til at skille
sig fra Broderen, og sammen med
Nabatæerkongen Aretas begyndte han nu at belejre
Jerusalem, men trak sig tilbage 63, da Pompejus
kom til Syrien. Begge Parter søgte hans
Anerkendelse, medens en Deputation for Folket bad
sig fritaget for begge. Det endte med, at
Jerusalem blev indtaget, Aristobul afsat og H.
indsat som Ypperstepræst. Den egl. Magthaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
