Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyrkan II - Hyrkanien - Hyrrokken - Hyrtl, Joseph - Hyse - Hysekonge - Hysken - Hyssing - Hyssopus - Hystaspes - Hysterektomi - Hysterese - Hysteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Antipater, der sørgede for at vinde Cæsar’s
Gunst, og H. blev udnævnt til Etnark og
Ypperstepræst, ligesom han var i Gunst hos
Cassius og Antonius. Aristobul havde sammen
med sin Søn Alexander gjort fl. Forsøg paa at
vinde Magten igen, men de var begge blevne
dræbte. Da Partnerne faldt ind i Syrien,
støttede de Aristobul’s anden Søn, Antigonos, der
blev Konge (40—37). H. lokkedes til Partnernes
Lejr og førtes bort, idet man for at gøre ham
uduelig som Ypperstepræst skar hans Ører af.
Kort efter at Herodes havde faaet Magten (37),
vendte H. tilbage og levede i Venskab hos
Herodes. Men da Augustus var kommet til
Magten (31), vilde Herodes fjerne enhver, der
kunde have Berettigelse til Tronen, og lod derfor
H. myrde, skønt hans Alder og Mangel paa
Energi gjorde en Konkurrence fra hans Side
umulig. H. var den sidste Regent af
Hasmonæernes Hus.
J. P.
Hyrkanien (pers. Virkaniya, nypers.
Gurgân d. e. Ulvelandet) var i Oldtiden Navnet
paa et Landskab S. f. det kaspiske Hav. Det
er et skovrigt Bjergland med et varmt, fugtigt
Klima. Det blev tidlig erobret af Mederne og
udgjorde under Perserkongen Dareios en Del
af den mediske Provins, men Folkene, af hvilke
særlig nævnes Tapurer, Amarder, Geler og
Kadusier, antog først efterhaanden arisk
Nationalitet. Senere kom Landet under det
parthiske Rige. Hovedstaden var Zadrakarta.
H. H. R.
Hyrrokken (den »ild-rynkede«), i nord. Myt.
en Jættekvinde, som tilkaldtes ved Balder’s
Baalfærd for at skyde det Skib, hvorpaa
Balder’s Lig var lagt, ud i Søen. Aserne formaaede
ikke at rokke det, men H. satte det i Bevægelse
med et eneste Tag, saa Ilden stod ud af
Rullerne. Hun red paa en Ulv og havde Hugorme
til Tømmer, hedder det, og en Skikkelse af
denne Art er fundet afbildet paa en af
Hunnestadstenene i Skaane, hvorfor Wimmer har
formodet, at dette skal forestille H. (Litt.:
Wimmer, »De danske Runemindesmærker«
III. 28 og 37).
G. K-n.
Hyrtl [’hertəl], Joseph, østerr. Anatom,
f. 7. Decbr 1811 i Eisenstadt i Ungarn, d. 17.
Juli 1894 i Perchtoldsdorf. H. studerede i
Wien, blev Prosector anat. 1833 og Prof. anat.
i Prag 1837. Han forflyttedes 1845 til Wien,
men maatte 1874 opgive sin Lærervirksomhed
p. Gr. a. en Øjensygdom. H. indførte den
topografiske Anatomi i Tyskland og indførte ny
Metoder i den anat. Teknik, navnlig til Brug
ved Injektion af Kar og til Fremstilling af
Korrosionspræparater (»Die
Corrosionsanatomie«, 1873). Hans Bøger, der er skrevet i
særdeles underholdende Form, blev uhyre
anvendte. »Handbuch der topograph. Anatomie«
(1847) udkom i 7. Oplag (1882), »Lehrbuch der
menschlichen Anatomie« (1846) i ikke mindre
end 20 (1889). En Del af H.’s Arbejder er
linguistisk-medicinske: Onomatologia anatomica
(1880); »Die alten deutschen Kunstworte der
Anatomie« (1884), men desuden skrev han en
stor Mængde Specialafhandlinger, navnlig i
»Wiener akad. Sitzungs-Berichte«.
J. S. J.
Hyse er et i Norge brugeligt Navn for
Kolje, dansk Kuller.
Hysekonge, se Fiskekonger.
Hysken, af mellemnedertysk hüseken eller
hüsken (højtysk Häuschen), opr. »lille Hus«;
i jydske Dialekter bruges det endnu i
Betydningen »lille, usselt Hus«; i Gammeldansk
betød Ordet Privet, Latrin, hvilken Bet.
det havde i dansk Skriftsprog til ned i 17.
Aarh. og vedvarende har i vestnorske
Dialekter (hyske); smlg. ogsaa det kjøbenhavnske
Gadenavn Hyskenstræde, opr. Navn paa
en Smøge, som førte ned til Latriner, der laa
ved Stranden.
V. D.
Hyssing (Søv.), tynd Line, slaaet af 3
tjærede Hampegarn; H. benyttes navnlig til
Bændsler og Beviklinger.
C. B-h.
Hyssopus L., Slægt af Læbeblomstrede
(Mynte-Gruppen) med en enkelt Art, H.
officinalis L. (Isop), en 30—60 cm høj, stærkt
forgrenet Halvbusk med risagtig samlede Grene
og linie- ell. lancetdannede og helrandede
Blade. Blomsterkransene i Bladenes Hjørner
danner tilsammen en slank, akslignende Stand
med ensidig vendte Blomster. Den temmelig
store Krone er dybt blaa, sjælden rød ell. hvid;
Overlæben er opret, Underlæben udbredt. Isop
er udbredt i Middelhavslandene og i
Mellemasien; den optræder i forsk. Underarter ell.
Varieteter. Ved Destillation giver den 1 %
æterisk Olie. Tidligere var den officinel; nu
anvendes den som Prydplante, mest til
Indfatning om Bede. I Norge findes den enkelte
Steder forvildet.
A. M.
Ligesom i gl. Haver finder H. nu i moderne
Haver Anvendelse som Indfatningsplante paa
samme Maade som Lavendel. Den formeres
ved Deling og ynder en let, tør Jord.
P. F.
Hystaspes (pers. Vistâsçpa), en Perser af
Achæmenidernes Slægt, Søn af Arsames og
Fader til den persiske Konge Dareios I. Der
gik i den senere Oldtid Sagn om, at han
engang var trængt dybt ind i Indien og derfra
havde hjembragt forsk. mystiske Lærdomme.
H. H. R.
Hysterektomi (gr.), Borttagelse af hele
Livmoderen, foretages oftest p. Gr. a.
Svulstdannelser ell. forstærkede Blødninger, som
modstaar anden Behandling. H. foretages
saavel gennem Bugsnit (Laparotomi) som gennem
Moderskeden.
J. P. H.
Hysterese (gr.), se Magnetisme.
Hysteri er en hyppigt forekommende
Sygdom, der henregnes til de saakaldte Neuroser
ell. funktionelle Nervelidelser, d. v. s. den er
knyttet til Nervesystemets Virksomhed, uden at
man ved selv nok saa indgaaende Undersøgelse
af Hjernen ell. Nerverne kan paavise
Forandringer i disse. Ordet H. betyder egl.
Livmodersyge (»Morsyge«); de gl. Grækere
henførte Sygdommen til Livmoderen (gr.: ὕστερον)
idet de bl. a. mente, at en Fornemmelse af en
Klump i Halsen, den saakaldte globulus, der
ofte ledsager H.. skyldtes, at Livmoderen
bevægede sig opefter. Disse Anskuelser er
forlængst forladt. Den moderne Hysterilære er
grundlagt af Franskmanden Briquet. Stor Bet.
for Hysterilæren har Charcot haft, som paa
Hospice de la Salpêtrière i Paris tillige med
en Skare Elever dyrkede Studiet af H. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
