- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
73

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hysteri - Hysteriaceæ - hysterisk - Hysterium - Hysterocele - Hysteroepilepsi - Hysterofor - Hysterographium - Hysteromani - Hysteromelankoli - hysteron proteron - Hysteropeksi - Hysterostomatomi - Hysterotomi - Hystricidæ - Hystricisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Hypnose. I disse kan Patienten undertiden
være tilsyneladende bevidstløs (letargisk), i
andre Tilfælde stiv og ubevægelig, ell. saaledes
at Lemmerne kan bevæges som paa en
mekanisk Dukke (kataleptisk), i atter andre urolig
og hallucineret (delirerende). Som Grundlag
for disse Tilstande (og ogsaa andre Fænomener
ved H.) antager man en vis Spaltning i
Sjælelivet, saaledes at visse Omraader inden for
dette mister Forbindelsen med det øvrige
Sjæleliv. En særlig udpræget Form af en
saadan Spaltning af Personligheden ser man hos
nogle Hysterikere, der i Perioder opfatter sig
selv som helt andre Personer og opfører sig
som saadanne, uden at have nogen Erindring
om deres tidligere Liv; naar Taagetilstanden
ophører, er Erindringen om den sædvanlig
borte, men hvis der indtræder en ny
Taagetilstand, erindres i denne den forrige. I
saadanne Taagetilstande kan der indtræde den
saakaldte ambulatoriske Automatisme, under
hvilken vedk. i lange Tider kan flakke rundt
og gøre lange Rejser. Udsigten til Helbredelse
af H. er gennemgaaende god; hos mange
optræder H. kun som et enkelt forbigaaende
Anfald i Barndommen ell. Ungdommen, hos
andre kommer Anfaldene, hver Gang en større
Modgang møder dem; kun hos faa varer
Sygdommen ved hele Livet. Den traumatiske H.
helbredes efterhaanden, naar Erstatningen for
Ulykkestilfældet er endelig udbetalt.

Behandlingen af H. har været meget vekslende
gennem Tiderne. I vor Tid lægges Hovedvægten
paa at faa Patienten fjernet fra de sædvanlige
Omgivelser, isoleret baade fra andre Patienter
og fra nærmere Paarørende; dertil slutter sig
den psykiske Behandling fra Lægernes Side,
som navnlig gaar ud paa at lære Patienten at
faa Herredømme over sine Krampeanfald ell.
sin Rysten, at bevæge sine stive Lemmer, bruge
de lammede Muskler; navnlig søger man at
overbevise Patienten om, at Muligheden for
Musklernes normale Brug i Virkeligheden er
til Stede. Ved Siden heraf anvendes ofte
nerveberoligende Midler, endvidere elektrisk
Behandling, der kan virke suggestivt. Forskellige
andre Behandlingsmaader som Hypnose ell.
den Freud’ske Psykoanalyse, i den sidste Tid
ogsaa den saakaldte Overrumplingsbehandling,
anvendes af nogle, men Værdien af disse
Behandlingsmetoder er meget omtvistet, idet
mange anser dem for farlige og mener, at gode
Resultater kan opnaas lige saa let ved mere
ufarlige Behandlingsmetoder. Vigtigt for
Behandlingen af H. er det i alle Tilfælde, at man
gør sig det klart, at H. er en Sygdom, der
ikke maa forveksles med det, man kalder
Skaberi; Miskendelse af dette kan ofte gøre
stor Skade. (Litt.: Lewandowsky,
»Handbuch der Neurologie«, 5. Bd [Berlin 1914]; P.
Janet
, L’état mental des Hystériques, 2 ième
éd.
[Paris 1911]; Wimmer, »Psykogene
Sindssygdomsformer« i: Skt Hans Hospital 1816—1916
[Jubilæumsskrift Kbhvn 1916]).
K. H. K.

Hysteriaceæ, Fam. af Sæksvampe, danner
et Bindeled mellem Kernesvampene og
Skivesvampene. De sorte Frugtlegemer er mere ell.
mindre langagtige, rette ell. bugtede; de
aabner sig i fugtigt Vejr ved en Længdespalte,
saaledes at Sporelejet blottes; Sporesækkene er
omgivne af Safttraade, der ofte er grenede i
Spidsen. Fl. Arter snylter paa Naaletræer og
gør en Del Skade. Hysterium har fritstillede,
aflange, overfladisk siddende, kulagtige
Sporehuse med en smal Længdespalte; Sporerne er
aflange, brune ell. gule, i Reglen med 1—3
Tværvægge; de talrige Arter findes paa gl.
Ved, tørre Grene, Bark o. s. v.
F. K. R.

hysterisk (gr.), lidende af, hørende til
Hysteri.

Hysterium, se Hysteriaceæ.

Hysterocele (gr.), Livmoderbrok. Det er
sjældent, at Livmoderen udgør Indholdet i et
ægte Brok (helt ell. delvis), men saadanne
Tilfælde forekommer dog, og der er endog
opstaaet Svangerskab under disse
Omstændigheder. Forholdsvis hyppigere ses H. ved
Bugvægsbrok ɔ: brokagtig Udposning af
Bugvæggens Midterparti, hvad enten dette er opstaaet
af sig selv ell. efter Bugsnit. H. kan holdes
tilbage ved en Bandage, ell. Lidelsen kan hæves
ved Operation.
(Lp. M.). J. P. H.

Hysteroepilepsi (gr.), Optræden af
hysteriske og epileptiske Anfald hos samme Person.

Hysterofor (gr.), Bandage til at hindre
Livmoderens Nedsynkning (se Fremfald).

Hysterographium [-fium], Slægt af
Hysteriaceæ, har aflange, hornagtige Sporehuse;
de gule ell. brune, flercellede Sporer er
forsynede baade med Længde- og Tværvægge. H.
Fraxini
, hvis Sporehuse sidder i koncentriske
Kredse, vokser paa tørre Grene af Ask og
Syren, og kan hos Ask bevirke Barkens
Bortdøen paa ovale Pletter, i mere ondartede
Tilfælde hele Grenes Død.
F. K. R.

Hysteromani (gr.), hysterisk Form for
Mani.

Hysteromelankoli (gr.), hysterisk Form for
Melankoli.

hysteron proteron (gramm.; gr.; det
sidste [nævnes] først); »Lad os da dø, lad os
styrte os ind nu i Fjendernes Midte« (Vergil’s
Æneide, II, 353; Ove Kiær’s Overs.). »Engang
du Herre var i hele Norden, bød over
England« (H. C. Andersen).
P. K. T.

Hysteropeksi, Operation til Fasthæftning
af Livmoderen (se Fremfald).
E. A. T.

Hysterostomatomi (gr.), Operation,
hvorved der dannes en Modermund, hvis denne
mangler ell. er tillukket, ell. hvorved den, hvis
den er for lille, gøres større.
(Lp. M.). J. P. H.

Hysterotomi (gr.), egl. Indsnit i Livmoderen.
H. kan udføres gennem et Bugsnit ell. gennem
Indsnit i Bunden af Moderskeden. Betegnelsen
bruges mest om den sidstnævnte Metode og
særlig under Svangerskab og Fødsel. Ved H.
ell. det vaginale Kejsersnit er man i Stand til
hurtigt at fjerne Fosteret paa et Tidspunkt,
hvor Fødslen ikke er begyndt ell. kun meget
lidt fremskreden. Stor Bet. har Operationen
haft i de sidste Aartier ved Behandlingen af
Fødekrampen. H. gør det endvidere muligt at
fjerne mindre Svulster i Livmoderen med
Bevarelse af denne.
J. P. H.

Hystricidæ, se Pigrotter.

Hystricisme (gr.), se Ichthyosis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free