- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
75

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyæne - Hyænehund - Hyænodontidæ - Häberlin, Karl Ludwig - Haebler, Konrad - Häckel, Ernst Heinrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

smalle sorte Tværstriber paa Krop og Ben.
Kroplængde, uden Hale, c. 1 m. Om Natten
strejfer den vidt om, helst ene, højst et Par
sammen. De lever vel mest af Aadsler, hvoraf
de ofte slæber store Stykker med til deres
Huler, men af og til bortfører de ogsaa Faar og
Geder og ikke sjældent Hunde, naar Lejlighed
gives. De er rene Mestre til at knuse Knogler,
og de nøjes derfor tit med, hvad Gribbe og
Sjakaler har pillet næsten rent; kommer de
paa den anden Side først, jager de hurtig
disse deres mindre Konkurrenter bort. De er i
øvrigt yderst feje og færdes oftest temmelig
lydløst, saaledes at det mest er deres Fodspor
fra de lange Nattevandringer, der forraader,
hvor alm. de i Virkeligheden er. Knogler af
denne Art er fundne i de yngste tertiære
Dannelser i England, Frankrig og Italien. — Den
tredie Art er den plettede H. (H. crocuta
Zimm.); den hører hjemme i Afrika S. f.
Sahara. Knudetanden er yderst lille og falder
ofte ud. Pelsen er gullig med afrundede, ret
smaa, mørkebrune Pletter; Ørene er smaa og
afrundede, en Manke findes ikke, og Pelsen er
ret korthaaret; ejendommelig er den
paafaldende Lighed i Hannens og Hunnens ydre
Kønsorganer. Den er større og stærkere end
de andre Arter, naar en Kroplængde af 1,25 og
en Skulderhøjde paa c. 80 cm, jager i Flokke
og gør vedholdende med en Lyd som djævelsk
Latter, der paa een Gang er frygtelig og
frastødende. Den var tidligere meget alm. i Kap,
kom endog ind i Kapstadens Gader, men
forfølges ivrig, da den, kraftigere og modigere,
som den er, kan være slem ved Faarehjordene.
Levningerne af en stor Race af denne Art er
overordentlig alm. i europ. Hulefund, kendes
ogsaa fra Madras og er blevne opfattede som
en egen Art, Hule-H. (H. spelæa). — I
Europas og Indiens yngre Tertiær findes desuden
Levninger af mange andre H., der dels som
H. perrieri staar som Mellemled mellem
Nutidens H., dels som H. sivalensis og H. græca
mellem disse og Slægten Palhyæna, en lille
Form fra den ældre Pliocentid, nær beslægtet
med Viverreslægten Ichtitherium.

Nær H. staar en lille Familie, dannet af en
eneste Art, Dværg-H. (Proteles lalandii
Geoffr.), der har For- og Hjørnetænder som
andre Rovdyr, men i alt kun 4/4 Kindtænder,
der alle er ens, smaa, næsten rudimentære,
stillede med et betydeligt Mellemrum. Ogsaa
den hører hjemme i Kap, hvor den af
Kolonisterne kaldes Jordulven. Den graver i
Jorden med sine stærke, stumpe Kløer og
siges at angribe Lam og sønderrive voksne
Faar for at fortære disses fede Haler og
andre Fedtpuder; i øvrigt lever den af Aadsler,
Larver, Termitter o. l., som den graver op.
I Ydre ligner den meget den stribede H., men
Snuden er mere spids, Ørene større, og den
har 5 Tæer paa Forfødderne. Kroplængde kun
c. 80 cm, Halen 30 cm. Ned ad Ryggen har
den en vældig Manke, der rejses, naar den
irriteres. (Litt.: En Række Afh. om H.
crocuta
’s Anatomi af Morrison Watson findes i
Proceed. of the Zool. Society for 1877, 1878,
1879 og 1881; om Proteles’ af Flower [smst.
1869]).
(M. Ml.). R. Hg.

Hyænehund (Lycaon pictus), se Hunde.

Hyænodontidæ, en uddød Rovdyrfamilie
hørende til Underordenen Creodonta, hvis
Levninger findes i eocæne Lag; hertil hører
de amer. og europ. Slægter Hyænodon og
Oxyæna samt den europ. Pterodon. H. er at
betragte som en af de aller oprindeligste
Rovdyrfam., ejendommelig stærkt udformede til
Kødæden. Tandformlen er 3·1·4·2/3·1·4·3; ikke
alene alle forreste, men ogsaa de bageste
Kindtænder, der tiltager i Størrelse bagud, er
udformede som Sav- ell. Rovtænder, derimod
ingen som Knudetænder, saaledes som disse
findes mere ell. mindre udviklede hos alle
nulevende Rovdyr. Deres Hjerner var
forholdsvis smaa. Nogle Arter, som Hyænodon
leptorhynchus
, var af Størrelse som en Ulv,
andre overgik ikke en Ræv i Størrelse.
Slægten Pterodon havde 3/3 Bagkindtænder. Oxyæna
var en specialiseret Form, uden Fortænder i
Underkæben og med en meget lang
Underkæbesymfyse. Nogle Forf. har formodet, at H.
skulde henføres til Pungdyrene, bl. a. p. Gr. a.
Lighed i Kindtænderne; i Modsætning til disse
har de dog et fuldt udviklet Mælketandsæt,
ikke gennembrudt Gane og ingen Indbøjning af
Underkæbevinklen.
R. Hg.

Häberlin [’hæ.bərli.n], Karl Ludwig, tysk
Romanforfatter (1784—1858), var Søn af
Statsretslæreren Karl Fr. H., stud. selv Jura, blev
1814 Kreisamtmann i Hasselfelde ved
Blankenburg, men 10 Aar senere afsat under en
kriminel Undersøgelse og straffet med Fængsel.
Efter at være blevet benaadet, levede han i
Potsdam. Under Mærket H. E. R. Belani og
andre Pseudonymer skrev han en Mængde
historiske og biografiske Romaner, der er
samlede i »Schriften«, 18 Bd.
C. B-s.

Haebler [’hæ.blər], Konrad, tysk
Historiker og Biblioteksmand, f. 29. Oktbr 1857 i
Dresden, ved hvis kgl. Bibliotek han 1879 blev
ansat, og hvor han avancerede til
Førstebibliotekar; 1907 blev han Overbibliotekar ved det
kgl. Bibliotek i Berlin og 1908 Direktør for
dette. H. er en fremragende Kender af
Spaniens Historie, Inkunabelforsker, paa hvilket
Felt han er en af Nutidens betydeligste. 1904
blev han Formand i Kommissionen til
Udarbejdelse af et Generalkatalog over Inkunabler
og har siden foretaget omfattende
Undersøgelser i alle store europ. Biblioteker; som
Forstudie til Generalkataloget kan ogsaa hans
fortrinlige »Typenrepertorium der Wiegendrucke«
(1905—10) betragtes, der er optaget i den
anselige »Sammlung bibliothekswissenschaftlicher
Arbeiten«, siden 1903 udkommende under hans
Redaktion; ogsaa fl. af »Gesellschaft für
Typenkundes« Publikationer stammer fra hans
Haand. Hans Speciale er sp. Inkunabler, som
han har behandlet bl. a. i Bibliografia Iberica
del siglo XV
(1903—17).
C. S. P.

Häckel [’hækəl], Ernst Heinrich, tysk
Zoolog, f. i Potsdam 16. Febr 1834, d. 8. Aug.
1919 i Jena, studerede Medicin og
Naturvidenskab i Berlin, Wien og Würzburg, blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free