Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hægstad, Kristofer Marius - hægt og tæt - Hähnel, Ernst Julius - Hæk (levende Hegn) - Hæk eller Foderhæk - Hæk (Søværn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retskrivningsregler for begge de nuværende officielle Sprog
i Norge (1917). Han var ogsaa en af
Forslagsstillerne til den 1907 vedtagne Lov om
Landsmaalsstil til Artium. 1907 foretog han med
offentlig Stipendium en Rejse til Færøerne og
Island, særlig for at undersøge den fonetiske
Side ved disse Øers Sprog og Dialektforholdene
paa Island. 1909—19 var han Medlem af
Undervisningsraadet.
H.’s videnskabelige Arbejde har været rettet
paa Undersøgelsen af Dialektforskel i gl Tid
inden for det norrøne Sprogomraade. Han har
med utrættelig Flid samlet et rigt Materiale
ved at gennemgaa alle gl. Diplomer og andre
hjemmenorske Middelalderskrifter og optegne
alle indbyrdes afvigende Former, og ved de
Arbejder, han siden 1899 har udg. og som har
vundet stor Anerkendelse hos Fagmænd ved
den Omhyggelighed, Paalidelighed og
Forsigtighed, som udmærker dem, har han lagt
Grundvolden for norsk Sproghistorie og kastet nyt
Lys paa mange Punkter, baade hvad angaar
Forholdet mellem de hjemmenorske Dialekter
og mellem disse og Islandsk, ligesom han
ogsaa, bedre end man før har kunnet, derigennem
har været i Stand til at stedfæste fl. af de gl.
Skr. De vigtigste af disse Arbejder, som alle
er indtagne i Kria Vid. Selsk.’s Skr, er:
»Gamalt trøndermaal« (1899), »Hildinakvadet« |
(1900), en skarpsindig Tolkning af dette
shetlandske Kvad og en Undersøgelse af det
norske Sprog paa Shetland, »Maalet i det gl.
norske kongebrev« (1902), »Latinsk skrift i
gamalnorsk maal« (1905) og »Nordvestlandsk« (1907).
Disse to sidste Arbejder udgør Indledning og
1. Del af »Vestnorske maalføre fyre 1350«. 2.
Del »Sudvestlandsk« udgør 2 Bd, hvoraf det
andet udgives i 3 Bolker (ell. Bøger). Heraf
er udkommet 1 Bd, »Rygjamaal« (1915); af 2.
Bd, »Indre Sudvestlandsk. Færöymaal,
Islandsk« er 1. Bolk, »Indre Sudvestlandsk«
udkommet (1916), og ligeledes 2. Bolk,
indeholdende »Sudvestlandske Yvergangsmaalføre« og
»Færöymaal« (1917), medens 3. Bolk, »Islandsk«
er under Arbejde. Sammen med A. Torp har
han bl. a. udg. »Gamalnorsk ordbok med
nynorsk tydning« (Kria 1905 ff.).
(Alf Torp) K. F.
hægt og tæt (Søv.), et Udtryk for at et
Skib er sødygtigt og vel udrustet.
C. B-h.
Hähnel [’hæ.nəl], Ernst Julius, tysk
Billedhugger, f. 9. Marts 1811 i Dresden, d. 22. Maj
1891 smst. H. studerede først Bygningskunst,
men gik i Firenze over til Skulpturen. Under
Læreaarene i Firenze og Rom, hvor han
omgikkes med og paavirkedes af Mænd som
Thorvaldsen, Cornelius og Semper, og Studietiden
1835—38 i München, hvor han ogsaa sluttede sig
nøje til Schwanthaler, blev Studiet af Antikken
og Renaissancen de to Elementer, han byggede
videre paa i sin Kunst. Et befrugtende Samliv
med Genelli i München afsluttede hans
Ungdomsudvikling. Hans første betydelige Arbejde i
i Dresden, hvor han boede siden 1838, var det
friske og djærve Bacchus-Tog (1840) for
Hofteatret, nu efter Branden 1869 kun tilbage i
Afstøbning. Med Beethoven-Mindesmærket i
Bonn (1845) begynder Rækken af hans
monumentale Portrætstatuer; i dette Arbejde som
i fl. af de senere, den smukke Statue af Karl
IV i Prag (1848), Fr. August II i Dresden
(1866), fremtræder hans Kunst skønnest i
Sokkelfremstillingernes ædle, fint formede
Idealskikkelser; for Wien skabte han
Rytterstatuen af Fyrst Schwarzenberg (1867), for
Braunschweig Hertug Fr. Vilhelm’s
Rytterfigur, for Dresden Körner- (1869) og for
Leipzig Leibniz-Statuen (1883). Længe var han
sysselsat med dekorative Arbejder for
Dresden-Museets Façade; bl. Statuerne her er maaske
Rafael hans populæreste Arbejde (i
Marmorgengivelser i Museerne i Leipzig og Berlin),
desuden mange Relieffer og Friser; for Wien’s
ny Opera udførte han de mindre interessante
Grupper: den klassiske og den romantiske
Poesi. Andre bekendte Værker er: »Amor«,
»Bacchus og Ganymed, der morer sig over en
Strid mellem en Ørn og en Panter« samt »Eva
med Abel og Kain«. H., der var Professor ved
Dresdens Akademi, har gennem sin egen
Kunst, hvis Væsensmærke er en Idealitet, der
opgiver det karakteristiske til Fordel for det
harmonisk afvejede og linieskønne, og
gennem sin omfattende Lærervirksomhed sat dybe
Mærker i tysk, særlig sachsisk, Kunst. Hans
Hovedværker (mange Arbejder i Dresdens
Albertinum) er gengivne i 150 Lystryk 1882—
87. (Litt.: Pecht, »Deutsche Künstler d.
neunzehnt. Jahrh.« IV, S. 241—71; Grosse,
»E. J. H.’s litter. Reliquien« [Berlin 1893]).
A. Hk.
Hæk er et levende Hegn, der holdes
klippet, og tjener dels til Læbælte, dels til Hegn
omkring Mark ell. Have. Til høje H. egner sig
særlig Naur, Avnbøg, Ælm og af Naaletræer
Hvidgran, Rødgran, Ædelgran, Thuja og Tax,
men da de sidstnævnte er langsomtvoksende,
anvendes de kun sjældnere. Til lavere H. er
Hvidtjørn og Æblerose at anbefale; Ligustrum
og Buksbom danner saa lave H., at de kun
anvendes til Indfatning for mindre
Jordstykker i Haven. Foruden de nævnte kan ogsaa
Bøg, Kornelkirsebær, fl. Cratægus-Arter o. a.
anvendes til H. Plantningen foretages om
Efteraaret i en 2/3— 1 m; bred kulegravet, helst
gødet Jordstrimmel. Hvidtjørn og Æbleroser
plantes med en Afstand af 10—15 cm, de
førstnævnte mere kraftigvoksende Planter med 30
cm indbyrdes Afstand. Første Aar efter
Plantningen lades H. urørt, andet Aar skæres
Planterne stærkt tilbage (Naaletræer undtagne), for
at de kan grene sig. De flg. Aar indskrænker
Arbejdet sig til Klipning, som udføres
Midtsommer og om Efteraaret, samt Renholdelse
og en aarlig Vintergravning af Jorden.
L. H.
Hæk ell. Foderhæk er en aaben
Beholder til Hø, Halm ell. andet langt Foder,
som anbringes saaledes, at Dyrene, som skal
fodres, med Lethed kan faa fat deri. Af den
Grund er H.’s Sider og Bund gennembrudte,
idet de bestaar af aabnet Tremmeværk. H. kan
enten være Skaal- ell. tragtformet, beregnet til
et enkelt Dyr, f. Eks. Høhækken til Heste, som
staar i Baas, medens H. til Faar er lange,
trugformede, beregnede til fl. Dyr.
A. C-n.
Hæk (Søv.), i tidligere Træskibe en
Udbygning over Agterstævnen; i Nutiden den øverste
og agterste Del af Skibet samt det bageste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
