- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
81

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hæmagglutination - Hæmagoga - Hæmanthus - Hæmarthrus - Hæmatein - Hæmatemese - Hæmatidrosis - Hæmatin - Hæmatinalbumin - Hæmatinometer - Hæmatinon - Hæmatit - Hæmatocele - Hæmatocyste - Hæmatogen - Hæmatoglobulin - Hæmatoïdin - Hæmatokathartika - Hæmatokolpos - Hæmatokrystallin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Embolier) i de fine Blodkar, bl. a. i Lungerne,
hvorved forsk. sygelige Symptomer
fremkommer. 4) Ved Indsprøjtning af fremmede
Dyrearters Blod dannes »immunisatorisk« i den
behandlede Organisme specifikke Hæmagglutininer
over for den indsprøjtede Blodlegemsart. Disse
H. er altsaa kunstigt frembragte Analoga til de
under 3) omtalte naturligt forek. i
Blodplasma. I Modsætning til Hæmolysinerne (s. d.),
der samtidig dannes ved »Immuniseringen«,
er Hæmagglutininet termostabilt, d. v. s.
destrueres ikke ved Opvarmning 1/2 T. til 56° C.
Inden for samme Dyreart ses af og til, at et
Individs Blodplasma kan agglutinere et andet
Individs Blodlegemer (saaledes f. Eks. hos
Mennesker). Disse Agglutininer benævnes
Isohæmagglutininer (af ίσος, lige, af
samme Art).
O. T.

Hæmagoga, bloddrivende Midler. Medens de
Midler, der skal fremkalde Menstruationen,
kaldes Emmenagoga, tænkte man ved H.
navnlig paa Midler, der skulde fremkalde
Blødning fra Hæmorroider (»den gyldne Aare«).
Man anvendte hertil navnlig dels drastiske
Afføringsmidler, dels udvortes Midler som hede
Sædebade, varme Kompresser o. l.
(Lp. M.). P. H.

Hæmanthus [-tus] L., Slægt af Narcisfam.,
Løgvækst med forholdsvis korte og brede,
næsten læderagtige Blade og smaa Blomster i en
skærmagtig og meget rigtblomstret Stand, der
inden Udspringningen dækkes af et ofte
broget farvet Svøb. Blosteret, der er hvidt, orange,
rosa ell. rødt farvet, har smalle Flige. Frugten
et Bær. 50—60 Arter i Kaplandet; mange
dyrkes af og til som Prydplanter, saaledes H.
puniceus
L. med orange Blomster.
A. M.

H. Katherinæ Baker (Natal) har smukke
Blade og Blomster, der er samlet i en
kugleformet Blomsterstand. Den formeres ved
Sideløg og er letdyrkelig i Koldhus. De holdes tørt
og varmt om Vinteren, og først, naar de
begynder ny Vækst, plantes Løgene i en
lerblandet porøs Markjord. Derefter sættes de paa
lidt Undervarme i den første Tid.
L. H.

Hæmarthrus [-trus] ell. Hæmarthron
(gr.), Blodansamling i et Led, opstaar næsten
udelukkende ved Stød, Slag, Forvridning.
Ogsaa Hæmofili (Blødersygdom) kan i enkelte
Tilfælde medføre H. Behandlingen i dette
sidste Tilfælde er at rette mod selve
Hovedsygdommen, og man kan ved Ro og let trykkende
Bandager søge at faa Blodansamlingen til at
svinde. Ved H. opstaaet efter Læsioner kan
disse samme Behandlinger anbefales sammen
med Massage, Omslag. I nogle Tilfælde er dog
en Aabning af Leddet med paafølgende
Udtømmelse af Blodet nødvendig for at faa
Lidelsen til at svinde nogenlunde hurtig.
E. A. T.

Hæmatein, se Blaatræ.

Hæmatemese, Blodbrækning.

Hæmatidrosis, se Blodsved.

Hæmatin, se Blod.

Hæmatinalbumin. Der findes i Handelen
forsk. Præparater af dette Navn; for dem alle
gælder det, at de er jernholdige
Æggehvidepræparater, der er fremstillede ved Indtørring
af Blod ell. Bestanddele heraf. De danner
sædvanlig brunlige Pulvere uden fremtrædende
Lugt ell. Smag. Anvendes som med.
Ernæringspræparater.
E. K.

Hæmatinometer, Apparat til
spektroskopisk Undersøgelse af Blodet.

Hæmatinon, se Glas, S. 766.

Hæmatit, se Jernglans.

Hæmatocele, egl. Blodbrok, benyttes i
forskellig Bet. hos Manden og hos Kvinden. 1)
Hos Manden bet. H. en Blodansamling i
Pungen (Scrotum), saaledes som den kan opstaa
efter Slag og Stød, Stiksaar ell. — sjældnere
— meget stærk Pressen. Indholdet i et
Hydrocele (Vandbrok) kan undertiden blive stærkt
blodigt og kaldes da H. 2) Hos Kvinder bet.
H. en afkapslet Blodansamling i det lille
Bækken omkr. Kønsorganerne. H. skyldes oftest et
Ekstrauterinsvangerskab, men kan vistnok
ogsaa opstaa som Følge af Betændelse, ved
Bristning af en udvidet Vene o. l. H. opstaar
som oftest pludselig under heftige Smerter,
ofte Besvimelse og Tilfælde, der ligner dem
ved Underlivsbetændelse; men i Løbet af nogle
Dage taber i Reglen de stærkeste Symptomer
sig, men kan opstaa paa ny, hvis Blødningen
gentager sig. Det udgydte Blod kan lidt efter
lidt svinde (opsuges); men dette tager lang Tid
(5—6 Uger ell. mere), hvorfor nogle tilraader
at fjerne det ved Indsnit (gennem Bugvæggen
ell. Moderskeden). Nødvendigt kan dette blive,
hvis der kommer Tegn til Betændelse ell.
andre farlige Tilfælde.
(Lp. M.). J. P. H.

Hæmatocyste, enhver Cyste med blodigt
Indhold = hæmorragisk Cyste; kan være
Levning efter et Hæmatom, som ikke er opsuget.
E. A. T.

Hæmatogen (gr.), som stammer fra
(skyldes) Blodet.

Hæmatoglobulin, d. s. s. Hæmoglobin,
se Blod.

Hæmatoïdin, et rødt Farvestof, som er
fundet i gl. Blodmasser, der i længere Tid har
ligget i Legemet. Det er rimeligvis identisk
med Bilirubin (se Galde).
L. F.

Hæmatokathartika [-’tar-], d. s. s.
blodrensende Midler.

Hæmatokolpos, Udspiling af Moderskeden
ved ansamlet Blod, saaledes som det kan
findes ved medfødt ell. erhvervet Tillukning af
denne (se Gynatresi). Blodet antager lidt
efter lidt en mørkebrun, sirupagtig
Beskaffenhed. Det udtømmes ved Gennemskæring af det
tillukkede Sted, hvorefter man maa sørge for,
at dette ikke lukker sig paa ny. Hvad der er
sagt om H., gælder ogsaa om
Hæmatometra, Opfyldning af Livmoderen med Blod. H.
og Hæmatometra kan findes samtidig; men
fordi der er H., behøver der ikke at komme
Hæmatometra, og ved Tillukning af
Modermunden ell. Moderhalskanalen opstaar kun
Hæmatometra. Hæmatometra kan blive meget stor
(som et Mandshoved), og den operative
Behandling er ofte meget vanskelig, især naar
Atresien ikke er begrænset, men udbredt over
en større Strækning (f. Eks. hele Moderskeden).
(Lp. M.). J. P. H.

Hæmatokrystallin, d. s. s. Hæmoglobin,
se Blod, S. 430.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free