- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
84

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hæmolysin - Hæmopericardium - Hæmopis vorax - Hæmoptyse - Hæmopyrrol - Hæmorrhagi - Hæmorrhagia cerebri - Hæmorroidalkar - Hæmorroidalknuder - Hæmorroider - Hæmos-Halvøen - Hæmospasi - Hæmosporidier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

faaet en praktisk vigtig Anvendelse i den
saakaldte Komplementsbindingsreaktion (se
nærmere under Antistof). 3) Ogsaa elektrisk
Paavirkning og 4) forsk. Straaler kan
frembringe Hæmolyse. Saaledes gaar Blodlegemer i
Opløsning, f. Eks. ved at udsættes for de
ultraviolette Straaler i Sollys, Kulbue- ell.
Kvægsølvslys.
O. T.

Hæmopericardium, Ansamling af Blod i
Hjerteposen.

Hæmopis vorax, se Igler.

Hæmoptyse (Hæmoptysis), Blodspytning.

Hæmopyrrol, C8H13N, Dimetyl-ætyl-pyrrol
ell. muligen Metyl-propyl-pyrrol, dannes ved
kraftig Reduktion saavel af Bladgrønt- som af
Blodfarvestof-Derivater, og har derved
sandsynliggjort den biologisk set yderst
interessante Antagelse, at Klorofyl og Blodfarvestof er
nærbeslægtede Stoffer, opbyggede af samme
Modersubstans. H. danner farveløse Krystaller
af Smeltepunkt 39°, der er meget
tungtopløselige i Vand og Alkalier, letopløselige i Syrer;
i ikke fuldstændig ren Tilstand farves det i
Luften mørkebrunrødt.
R. K.

Hæmorrhagi [-ra-], se Blødning.

Hæmorrhagia cerebri, d. s. s.
Hjerneblødning, se Apopleksi.

Hæmorroidalkar kaldes de Kar, Puls- og
Blodaarer, der fra Bækkenkarrene løber til og
fra Endetarmen; Hæmorroidalarterierne har
deres Udspring fra Bækkenpulsaaren (se
Tavlen »Blodkar«). Større Bet. end Pulsaaren har
her Blodaarerne, der er Udgangspunkt for
Hæmorroidalknuderne.
E. A. T.

Hæmorroidalknuder kaldes de enkelt- ell.
massevis optrædende knudeformede
Blodaareudvidninger ved Endetarmens nedre Ende (se
Hæmorroider).
E. A. T.

Hæmorroider (gr.), i gl. Dage kaldet »gyldne
Aare«. Ligesom paa Underekstremiteterne (se
Aareknuder) kan Blodaarerne ved
Endetarmens Aabning udvide sig, naar
Trykforholdene i Underliv og Bækken er uheldige for
Tilbageløbet af Veneblodet. De Forhold,
hvorunder denne Tilstand udvikler sig, er træg
Fordøjelse, Svangerskab, meget stillesiddende Liv.
Disse Aareudvidninger, H., udvikler sig derfor
først hen i Livet. Men allerede i 20—30 Aars
Alderen kan de være ret stærkt udviklede.
Kvinder er mere udsatte derfor end Mænd.
Det er ikke helt med Urette, at man beskylder
overdaadigt Levned for at fremme H.; men
paa den anden Side finder man talrige
Patienter med H. mellem Legemsarbejdere, der
nyder megen tung og grov Kost. H. forvolder
Tyngde og trykkende Fornemmelse i
Underlivet, kan fremkalde Vanskeligheder for
Aabningen og gøre denne smertefuld. Derved
bringes Patienten til at holde igen paa Afføringen,
og den saaledes tilbageholdte Aabning virker
yderligere til at forøge Ondet. Den med den
slette Fordøjelse forbundne Ubehagelighed
sammenblandes ofte — og dette har navnlig
været Tilfældet i gl. Dage — med de af selve
Aareudvidningerne fremkaldte Tryk, og man
har derfor under eet betegnet en saadan
Tilstand som Hæmorroidallidelse, idet
man har givet H. Skylden for hele den
sygelige Tilstand, medens dette jo kun delvis er
rigtigt. Følgerne af H. kan i mange Tilfælde
holde sig som de anførte ikke betydelige Gener,
navnlig naar Patienten i rette Tid er kommet
under Vejr med Affektionens Natur og har faaet
ordineret den derefter passende Levevis. Men
ikke sjælden udvikler Lidelsen sig i en temmelig
betydelig Grad, saa der dannes store,
udvendig fremstaaende Knuder
(Hæmorroidalknuder), der fremkalder Smerte baade ved
Gang og ved siddende Stilling. Der kan, naar
disse store Knuder bliver Sædet for
Saardannelser, opstaa alvorlige Blødninger, medens
smaa Blødninger ofte forekommer ved H., uden
at dette har stor Bet.; ofte føler Patienterne
Lindring ved saadanne Blødninger, og hos
hæmorroidallidende er det derfor ikke
ualmindeligt, at Blødninger hilses med nogen
Tilfredshed; hermed staar ogsaa i Forbindelse hele
den i tidligere Tid i Kurs værende Opfattelse
af Blodet som Sæde for onde Stoffer, der
skulde udskilles; og i en tidligere Periode, hvor
man kunstig udtømte Patienternes Blod, har
Lægerne ogsaa med Glæde hilst denne
naturlige Blodudskilning. — H., som ikke bløder,
kaldes blinde. — Medens lettere Tilfælde af
H. ikke fordrer anden Behandling end
passende Diæt og Levemaade, Omsorg for passende
Afføring, saa er det ved de sværere Tilfælde,
hvor store Knuder trænger frem og ved
Smerter gør Patienterne til Invalider, nødvendigt
at gribe ind ad kirurgisk Vej. Man fjerner
slige Svulster dels ved Saks og Kniv, dels ved
glødende Platin (tidligere glødende Jern);
Operationerne medfører kun den Fare, at de saa
nær ved Tarmen og dens Infektionsstoffer
liggende Saar efter Operationen kan give Adgang
for Blodforgiftning, men erfaringsmæssig er
dog alvorlige Tilfælde efter Operation for H.
overmaade sjældne.

Ligesom Blodaarerne ved Endetarmen kan
ogsaa Blodaarerne ved Blærehalsen udvides.
Saadanne har man benævnt Blære-H. Disse
spiller dog vist en mindre Rolle, end man tidligere
har tildelt dem. Meget af, hvad man har kaldt
Blære-H., har vist været Svulst af Prostata;
men at Lidelsen findes og ofte vist hos
Personer med Tarm-H., er sikkert nok.
E. A. T.

Hæmos-Halvøen, se Balkan-Halvøen.

Hæmospasi, en af Junod opfundet Metode,
hvorved man ved Hjælp af Kæmpeblodkopper
hurtig kunde udtømme en stor Mængde Blod.
Metoden anvendes ikke mere.
E. A. T

Hæmosporidier er en Gruppe encellede
Dyr af Sporozoernes Klasse, de er
ejendommelige ved at være Blodsnyltere og er i det hele
i patologisk Henseende en af de vigtigste
Grupper af Protozoerne. De har alle et udpræget
Generationsskifte, og dette er knyttet til et
Værtskifte, idet de i hele den ukønnede
Periode lever i de røde Blodlegemer hos (i
Reglen højere) Hvirveldyr, medens Befrugtningen
og den kønnede Forplantning foregaar i
Tarmen, henh. Tarmvæggen hos et blodsugende
Insekt. Efter den sædvanlige Sprogbrug bliver
den sidste da at benævne den egl. »Vært« og
Hvirveldyret »Mellemvært«. De meget smaa
Sporer overføres med Insektets Stik, og under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free