Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Händel, Georg Friederich - Händel-Schütz, Johanna Henriette Rosine - Hänel, Albert - Hængeaks - Hængeask - Hængebaner - Hængebro - Hængebug - Hængefærgebro - Hængegletscher - Hængekøje - Hængeleje - hængende Draabe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu, hans Oratorier. I Grunden gaar
hans Oratorier tilbage til hans tidligere Aar
— det første »Esther«, stammer fra 1720 og er
allerede ganske typisk for Arten—, men det
var først efter Operakatastrofen, at hans egl.
Oratorieperiode begynder. Operaen var ham
den nødvendige Forskole til Oratoriet. Ogsaa
Oratorierne maa opfattes som en Art Dramaer,
ikke derfor at de i Beg. virkelig blev opførte
med scenisk Apparat, men p. Gr. a. deres
indre Egenskaber. Det dramatiske spiller hele
Tiden med i hans Oratorier om end udført i
en bredere Ramme, med sideordnet Plads for
det episke og det lyriske.
Tidlige Oratorier af H. er »Esther«, »Debora«
og »Athalia«, senere kommer
»Alexander-Festen« (1737). Fra Aaret 1738 sender han det
ene Oratorium efter det andet ud i Verden,
Slag i Slag: »Saul«, »Israel i Ægypten«,
L’allegro, il pensieroso ed il moderato, »Messias«
(komponeret 1741 i 24 Dage!), »Samson«,
»Semele«, »Herakles«, »Belsazar«, fremdeles
Lejlighedsoratoriet i Anledning af Slaget ved
Culloden, endvidere »Judas Maccabæus«, »Joseph«,
»Josva«, »Alexander Balus«, »Salomon«,
»Susanna«, »Theodora« og sluttelig (1751) »Jefta«,
storslaaede Heltedigtninger i Toner, hvis
mægtige Plastik og indre Kraft endnu bestandig
gør sig fuldt gældende. Stoffet er i Alm. hentet
fra Gl. Test. I Behandlingen er der lagt særlig
Vægt paa Koret.
H. var en fremragende Kunstner paa Orgelet
og Klaveret. I Rækken af hans Kompositioner
maa heller ikke glemmes hans 20
Orgelkoncerter og et stort Antal Suiter, Fugaer og
Fantasier for Klaver og for Orgel. For Obo, hans
Yndlingsinstrument, har han komponeret 6
Koncerter; fremdeles 12 Koncerter for
Strygeinstrumenter og 5 andre Orkesterværker, 12
Sonater for Violin med Bas, 13 Sonater for to
Violiner (ell. Obo og Fløjte) med Bas. — Med
Oratorierne vendte Held og Lykke tilbage for
H., om end kun langsomt — det varede endnu
en Stund, inden London helt kom med. Med
sit største Værk, »Messias«, maatte han endog
søge til Dublin, hvor det første Gang opførtes.
Men sine sidste Aar nød han Fred og stor
Ære og havde den Lykke selv at opleve sin
Verdensberømmelse. En heftig Øjensygdom
angreb ham imidlertid og gjorde ham til sidst
(fra 1753) aldeles blind. Til det sidste deltog
han dog i de i Fastetiderne regelmæssig
stedfindende Opførelser af hans Oratorier, i Alm.
spillede han personlig en Orgelkoncert
imellem Afdelingerne. Sin fulde Aandskraft
bevarede han til det sidste, otte Dage før sin Død
deltog han i Opførelsen af »Messias«. Hans
Lig blev bisat i Westminster Abbedi. (Litt.:
Mainwaring, Memoirs of the Life of the
late G. F. Handel [1760]; Hawkins og
Burney i deres respektive Musikhistorier;
Victor Schölcher, The Life of Handel, I
[1857]; Fr. Chrysander, »G. F. Händel«,
I—II og Begyndelsen af III [1858—67];
Gervinus, »Händel und Shakespeare« [1868]; F.
Volbach, »Georg Friedr. Händel« [Berlin
1898]; J. C. Hadden, Life of Handel [1905]).
A. H.
Händel-Schütz [’hændəl-’∫øts], Johanna
Henriette Rosine, tysk Skuespillerinde,
f. 13. Febr 1772 i Döbeln (Sachsen), d. 4. Marts
1849 i Köslin (Pommern). H.-S., der var et
Skuespillerbarn, var i ti Aar (1796—1806) som
Mad. Ennicke og Mad. Meyer første Elskerinde
ved Nationalteatret i Berlin, trak sig derpaa
tilbage fra Scenen for at indtræde i (sit 3.)
Ægteskab med Dr. Händel fra Halle; efter
hans Død, der indtraf syv Maaneder efter
deres Bryllup, ægtede hun Prof. i Æstetik K.
J. Schütz i Halle. Denne, der var en
kundskabsrig Dramaturg, formaaede hende, der ved
alle Haande Kapricer havde gjort sig ilde
anset i Teaterkredse, til at forsøge sine Evner i
Attitudernes moderne Specialitet, og under
hans Ledelse udviklede hun sig ved sin
dramatiske Mimik og plastiske Skønhed til en stor
Kunstnerinde inden for denne Ramme,
beundret af Tidens litterære og kunstneriske
Berømtheder, f. Eks. Heinrich v. Kleist. H.-S.
foretog sammen med sin Mand Kunstrejser
baade i og uden for sit Fædreland; saaledes
gæstede hun 1812 og 1813 Sthlm og Kbhvn.
1820 endte hun sin Kunstnervirksomhed ved en
Forestilling paa Leipzig-Teater. 1824 blev hun
skilt fra sin 4. Mand og levede sine sidste Aar
i trange Kaar. (Litt.: »Erinnerungen an
Henriette H.« [Darmstadt 1870]; Overskou,
»Den danske Skueplads«, IV [Kbhvn 1862],
321-22]).
(A. A.). C. B-s.
Hänel [’hæ.nəl], Albert, tysk Politiker, f. 10.
Juni 1833 i Leipzig, d. 15. Maj 1918, blev 1860
jur. Prof. i Königsberg og 1863 i Kiel. Han var
allerede i Königsberg et virksomt Medlem af
Nationalforeningen og af Fremskridtspartiet og
optraadte 1864 ivrig for Slesvigs og Holstens
Løsrivelse fra Danmark, bl. a. med fl.
Flyveskrifter. Han var senere en af Lederne for det
saakaldte »Landsparti«, der vilde Tilslutning til
Preussen; var 1867—88 Medlem af det preuss.
Underhus og 1867—93 samt paany 1898—1903
af den tyske Rigsdag. Han hørte til
Fremskridtspartiets Førere og var 1884
Hovedophavsmanden til dets Sammenslutning med
de saakaldte »Secessionister« (udskilte fra det
nationalliberale Parti) og derved til Dannelsen
af det ny »frisindede« Parti. Han skrev
»Studien zum deutschen Staatsrecht« (2 Bd 1873—
80) og »Deutsches Staatsrecht« (1892).
E. E.
Hængeaks, se Flitteraks.
Hængeask, Benævnelsen for Varieteten
pendula af Alm. Ask (se Ask, S. 239).
A. M.
Hængebaner, se Enskinnebaner og
Tovbaner.
Hængebro, se Broer.
Hængebug, se Bug.
Hængefærgebro, se Færge.
Hængegletscher, se Gletscher.
Hængekøje, se Køje.
Hængeleje, se Leje.
hængende Draabe er en Metode til Studiet
af Bakterier, Gærsvampe ell. andre Mikrober
direkte under Mikroskopet. Over et hulslebet
Objektglas ell. et saakaldt »fugtigt Kammer«
lægges et Dækglas, paa hvis Underside er
anbragt en Draabe af et ell. andet flydende
Næringssubstrat, hvori en Celles Vækst og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
