- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
91

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hængende Draabe - hængende Haver - Hængeornament - Hængeplade - Hængeplanter - hænge Roret - Hængesæk - Hængetræer - Hængeværk - hængle - Hængning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Formering, Sporedannelse o. l. kan forfølges fra
Time til Time, og hvorigennem man da ogsaa
kan kontrollere en Renkultur af de paagældende
Mikrober.
Fr. W.

hængende Haver hører Oldtiden til; en af
de mest bekendte var den af Kong
Nebukadnesar i Babylon anlagte Have. Den var firkantet,
hver Side var c. 125 m lang, altsaa over 1 ha,
den hævede sig i Terrasser, den ene over den
anden, og var baaret af Stensøjler, hvoraf de
højeste var mere end 100 m. Mægtige
Stenbjælker, der hvilede paa disse Stensøjler,
dannede Underlaget. Over Stenbjælkerne var der
et Lag af Siv, sammenkittet med Jordbeg, og
der oven paa laa en dobbelt Rk. af Teglsten,
sammenholdt med Kit; det hele var dækket
med Blyplader for at forhindre Fugtigheden
fra at trænge igennem. Herpaa blev Jorden saa
anbragt og i et Lag af en saadan Tykkelse, at
de i Rækker plantede Træer og Buske kunde
vokse deri, og da det baade var de lavere
Terrasser og den øverste mindre Platform, der
var saaledes beplantede, lignede det hele, naar
man saa det paa Afstand, en uhyre
skovbevokset Pyramide. Ved Maskiner blev Vandet hævet
op fra den nærliggende Eufrat, det anvendtes
dels til at vande med og dels til Forsyning af
de h. H.’s Vandspring og Fontæner. Fra den
øverste Terrasse havde man Udsigt over hele
Byen og Floden Eufrat samt over den beboede
Omegn og den tilgrænsende Ørken, der
udstrakte sig for Øjet, saa langt man kunde se.
L. H.

I de babylonske Kileindskrifter findes intet
om de h. H. i Babylon, uagtet der netop er
bevaret mange Indskrifter, i hvilke
Nabukuduruzur (Nebukadnesar), til hvem de h. H. med
Rette henføres, beskriver sine
Byggeforetagender i Babylon. Grunden hertil er vel den, at
han særlig dvæler ved sine Tempelbygninger
til Gudernes Ære, dels maaske ogsaa, at
Opførelsen af de h. H. tilhører hans sidste Aar.
Da Levningerne af det gl. Babylon befinder sig
i en sørgelig ødelagt Tilstand, og da hidtil kun
faa Indskrifter er fundne i selve Ruinerne, er
det endnu ikke muligt at afgøre med
Sikkerhed, hvor de forsk. Bygninger i Babylon har
ligget. De h. H. søger nogle i Ruinen
Tell-abu-amran i den sydl. Del af Babylon; andre mener
derimod, at den store Ruin,
Babel-el-Mud-shelliba, langt mod N., indeholder de h. H.
Her har nemlig Rassam fundet Levninger af
fortræffelig anlagte Vandledninger o. l.
Herodot omtaler ikke de h. H., men Ktesias har
fortalt om dem. Dels fra ham, dels fra
Alexander den Store’s Historiker, Kleitarchos, hvis
Vidnesbyrd som et Øjenvidnes har stor Vægt,
har Diodor sin Beskrivelse, imedens den anden
Forf., der beskriver de h. H., Strabon, har øst
af en anden af Alexander’s Historieskrivere,
ogsaa et Øjenvidne. De ass. Konger havde ofte
ved deres Slotte Parkanlæg med Løvegaarde
o. l. Et Uddrag af Berosos taler ogsaa om de
h. H. og siger, at denne Park opførtes af
Nabukuduruzur, for at den mediske Prinsesse,
han havde ægtet, ikke skulde føle for megen
Hjemve.
V. S.

Hængeornament, Betegnelse for et
nedhængende Ornament, især brugt om udskaarne
Ornamenter fra Renaissancetiden, saaledes som
de regelmæssigt ses anbragt paa danske
Prædikestole.
C. A. J.

Hængeplade (gr. Geison) kaldes det
firkantede,, fremspringende, vandrette Led over
Frisen i en klassisk Gesims; H. kan i de forsk.
Stilarter og deres Afskygninger fremtræde
under forsk. Former, men dog altid ganske enkelt
profileret (smlg. Gesims).
C. A. J.

Hængeplanter, d. s. s. Ampelplanter.

hænge Roret (Søv.), anbringe det paa Plads
ved at vise dets Tapper ned i Rorlykkerne paa
Agterstævnen.
C. B-h.

Hængesæk, se Mose.

Hængetræer anvendes særlig som
fritstaaende paa Plæner og i Nærheden af
Vandpartier, og ret ofte kan de med Held benyttes som
Lysthuse. Man maa dog advare imod at gøre
for stærkt Brug af H., da de er saa unaturlige
i Form, at de virker trættende, naar der bliver
for mange af dem. De almindeligst
forekommende H. er Ask, Pil, Elm, Bøg og Birk, men
desforuden kan som mindre H. anvendes
Caragana arborescens pendula, Corylus Avellana
pendula
, Cratægus Oxyacantha pendula, Pyrus
communis pendula
, Sombus Aucuparia pendula
og Tilia parvifolia pendula.
L. H.

Hængeværk, en Konstruktion, der
anvendes i Tagværker, Skillerum, Broer o. l.
Bygninger af Træ for at muliggøre Anvendelsen
af større Afstand mellem Understøtningerne,
end den simple Bjælke alene vilde tillade.
I sin simpleste Form bestaar H., som
hosstaaende Figur viser, af en lodret Hængesøjle h,
der anbringes midt over Bjælken og ved sin
øverste Ende understøttes af to Skraastivere
s, der løber ned til Enderne af Bjælken og
støtter mod denne. Ved Hængejern, der
sædvanlig tillader en Efterspænding, forbindes saa
Bjælken med Hængesøjlens nederste Ende og
faar derved en Understøtning paa Midten. Ved
Anvendelsen af to ell. fl. Hængesøjler og
derimellem indskudte Spænderigler kan
Konstruktionen udvikles videre.

Hængeværk.
Hængeværk.

A. O-d.

hængle. Verbet bruges mest i
Sammensætningen »at være hænglet«. Fra Katolicismens
Tid og langt ned i Protestantismens Dage var
det Skik for Kvinderne som Tegn for Sorg at
bedække Hovedet med et langt sort Slør, der
med et Bind holdtes sammen om Halsen. At
bære et saadant Slør kaldtes »at være hænglet«.

Hængning, den Form for Kvælning, hvor
denne iværksættes ved en om Halsen slaaet
Løkke, hvis fri Ende er fastgjort, medens
Løkkens Sammensnøring bevirkes ved Legemets
Vægt. I Reglen fastgøres derfor Løkken (ell.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free