- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
96

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hærde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Martensit, derefter følger Troostit,
Osmondit, Sorbit og sluttelig Perlit. For at
Austenitten skal blive fikseret som saadan, maa
Staalet fra en meget høj Temp. afkøles i
Isvand, og saa dannes det dog kun i Staalets
Indre, ikke i Overfladen, hvor Trykket er for
ringe. Austenitten viser sig at være næsten
lige saa blød som Ferrit. Ved Hærdning i
Praksis ɔ: fra den ovenn. Temperaturkurve
og i kuldslaaet Vand, faar Austenitten derimod
Tid til at omdanne sig til Martensit, inden
Fikseringen sker. Martensittens Haardhed
vokser med dens Kulindhold og naar sit Maksimum
ved 0,9 % Kulstof; samtidig bliver dens Naale
mindre og utydeligere. Denne særlig haarde
Martensit kaldes ofte Hardenit. Kulfattigt
Staal kan slet ikke danne haard Martensit og
altsaa ikke hærdes. Hærdeligheden, d. e.
Haardhedstilvæksten, vokser med Kulindholdet
og er størst ved c. 0,9 % Kulstof; ved c. 0,15
% begynder den at kunne spores, og Staal
med 0,4 % er udmærket hærdeligt. Jo hedere
Staalet er ved Hærdningen, des mere
storkornet bliver Martensitten, men dennes
Haardhed paavirkes ikke af Hærdetemperaturen. Ved
normal Hærdning faas altsaa Martensit, men
ved noget langsommere Afkøling kan ogsaa de
andre Mellemformer Troostit, Osmondit og
Sorbit danne sig; deres Haardhed aftager i
den nævnte Orden. Selv ved normal Hærdning
vil der altid, undtagen ved meget tynde
Stykker, danne sig noget Osmondit i Kernen, fordi
Afkølingen her er mindre pludselig.

Ved Hærdningens praktiske Udførelse
bedømmes Glødningstemperaturen ofte med Øjet
(kirsebær- til rosenrød efter Kulindholdet),
men Pyrometermaaling er langt at foretrække.
Afkølingen sker ved at dyppe det glødende
Staal i koldt ell. varmt Vand, Olie, Tran,
smeltet Metal (Telefontraad hærdes i smeltet Bly),
ved at svinge det i Luften
(Damascenerklinger) ell. klemme det mellem Jernplader.
Virkningen vokser med Kølemidlets Varmefylde,
Fordampningsvarme, Varmeledningsevne og
Tyndflydenhed samt naar dets Temp. aftager.
Staalet skal være rent og bør bevæges i
Kølemidlet for at komme i Berøring med kolde
Dele af dette, og for at der ikke skal sætte sig
Dampblærer paa det. Ønskes størst mulig
Haardhed (Mejsler, Dreje- og Høvlestaal), hærdes
i 18—20° varmt Vand blandet med et Par %
Kogsalt ell. Svovlsyre, hvorved Virkningen
forøges. Har Værktøjet fremstaaende Tænder
(Fræsere, Snitværktøj), mildnes
Fremgangsmaaden, ved at man kun lader det blive i
Vandet, til Glødningen er ophørt, og derpaa
lægger det i Olie. Ønskes i højere Grad
Elasticitet end Haardhed (Fjedre), ell. er
Genstanden meget spinkel (tynde Savblade), sker
selve Hærdningen i Olie ell. til Nød varmt
Vand. En Virkning, der ligger mellem Vandets
og Oliens, opnaas ved at hælde lidt Olie oven
paa Vandet, saa at Staalet ved Dypningen
overtrækkes med en tynd Oliehinde (Knivblade,
mange Stempler). En lokal Hærdning af f. Eks.
en Hammers Bane ell. et Prægestempels
Arbejdsflade kan opnaas ved at rette en
Vandstraale mod Stedet; Værktøjet som Helhed
bevarer da sin Sejghed. Tynde Blade som
Rundsave og Barberknive, der ikke maa kaste sig,
hærdes ved at presses mellem kolde
Støbejernsplader.

Ved Hærdningen stiger ikke alene
Haardheden, men ogsaa Skørheden;
Proportionalitets-, Flyde- og Brudgrænse hæves, medens
Brudforlængelsen aftager, og Strukturen bliver
mere finkornet. Staal, der hærdes, faar ikke
Tid til at trække sig saa meget sammen som
ved langsom Afkøling, det faar en blivende
Udvidelse af c. 3 % lineært, hvorved der opstaar
Egenspændinger (indre Kræfter, der
holder hinanden i Ligevægt), hvis Størrelse
vokser med Afkølingens Uensartethed og
derfor kan blive betydelige i Genstande af stærkt
varierende Tykkelse og give Anledning til, at
Genstanden kaster sig ell. revner, undertiden
først efter nogen Tids Henliggen. Molekylerne
befinder sig altsaa ved normal Temp. i en
ustadig Ligevægt, der opretholdes ved Massens
fuldkomne Fasthed, men hvis denne forringes,
ved Opvarmning, begynder Molekylerne straks
at omlejre sig; naar h. Staal koges i Vand i
nogle Dage, vil saaledes en stor Del af
Spændingerne forsvinde, og de kan ganske fjernes
ved at lægge Staalet i et Oliebad, der holdes
paa 150° i 10 Timer. Paa denne Maade bliver
Maaleværktøj gjort spændingsløst, saa det ikke
forandrer sig i Tidens Løb. En saa ringe
Opvarmning formindsker næsten ikke
Haardheden og derfor heller ikke den med denne
flg. naturlige Skørhed.

Kulrigt Staal bliver ved Hærdningen
glashaardt og derfor meget skørt; i denne Tilstand
er f. Eks. File og Maaleværktøj. Det meste
Værktøj kan imidlertid nøjes med en mindre
Haardhed, og man af hærder det derfor atter
ved en Opvarmning, den saakaldte
Anløbning, der ikke blot fjerner Spændingerne,
men ogsaa gengiver Staalet noget af dets opr.
Sejghed og Blødhed. Jo stærkere man varmer
anden Gang, des mere forsvinder Haardheden,
og naar den passende Haardhed er naaet,
fikserer man denne ved at dyppe Staalet i
koldt Vand. Haardheden afhænger altsaa af
Opvarmningstemperaturen, og denne kan
bedømmes efter Anløbsfarverne. Naar smedeligt
Jern opvarmes, vil Overfladen, hvis den er
blank, ilte sig til Jernmellemilte, hvorved den
farves, og Farven forandrer sig, efterhaanden
som Iltelaget bliver tykkere ɔ: efterhaanden
som Temp. stiger. Ved c. 225° bliver den
saaledes gul, ved c. 265° rødbrun, ved c. 285°
violet og ved c. 300 blaa. Blaa Anløbning
repræsenterer den svageste Grad af Hærdning
og bruges f. Eks. til Træsave, Sabler og
Urfjedre. Violet svarer til større Haardhed og
bruges f. Eks. til Træbearbejdningsværktøj. Gul
endelig, der staar nærmest ved Glashaardheden,
bruges til kirurgiske Instrumenter,
Barberknive og Værktøj til Metalbearbejdning. I St f.
først at gøre Staalet glashaardt, og derpaa
afhærde det delvis, kan man ogsaa direkte
frembringe den ønskede Haardhed ved at afkøle det
glødende Staal i et Olie- ell. Metalbad af en
Temp., der svarer til den paagældende
Anløbsfarve. Smaat Værktøj kan anløbes ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free