Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hærde - Hæresi - Hærfader - Hærfugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Byen, dels i private Lokaler; 1828 fik det sin
egen Bygning ved Sølvgadens Kaserne og
samtidig oprettedes under Instituttet en
»Normalskole for Gymnastik« til Uddannelse for
Skolelærere. 1829 tillagdes Instituttet Prædikatet af
»kongeligt«, saaledes at dets fulde Navn
herefter var »det kongelige militære gymnastiske
Institut«. Ved Hærlovsforandringen af 1867 fik
det Navn af H. G. og samtidig underlagdes
Skolen Generalinspektøren for Fodfolket.
Forbindelsen mellem den militære og civile
Gymnastikuddannelse fortsattes til 1868, hvor
Normalskolen ophævedes for ikke at opstaa
mere; s. A. udvidedes Hjælpelærerkursus’et til
at vare 6 Maaneder. 1871 fik Skolen tildelt en
Kommuneskole i Stokhusgade 3 til
Indkvartering af Eleverne samt til Kontorer,
Foredragssal, Boliger m. m. 1868 indførtes Anatomi, 1887
Pædagogik som Undervisningsfag; af praktiske
Fag var Feltgymnastik allerede paa et tidligt
Tidspunkt optaget paa Skolens Program;
senere blev Boldspil og frie Idrætsøvelser
yderligere føjet til. Af Reglementer, der er
udarbejdet ved Skolen, skal særlig nævnes
Gymnastikreglementerne af 1805, 1837, 1852, 1882 og
1905; gennem dette sidste indførtes det svenske
Gymnastiksystem i Hæren.
I Henh. t. Plan for Gymnastikskolen af 1.
Septbr 1909 er Skolens Bestemmelse at fremme
Undervisningen i Gymnastik, Vaabenbrug m. m.
i Hæren og Flaaden og at fremsætte Forslag
til reglementariske Bestemmelser vedr. disse
Fag. Foruden Skolens Chef, der er Oberst,
Oberstløjtnant ell. Kaptajn, er flg. Befalingsmænd
ansatte ved Skolen — til stadig Tjeneste: 1
Premierløjtnant ell. Kaptajn og 2 Stabs- ell.
Oversergenter som Lærere — til midlertidig
Tjeneste: 2 Premierløjtnanter og 1 Stabs- ell.
Oversergent som Lærere. Endvidere afgives i
visse Tidsrum aarlig nogle Officerer og
Underofficerer som Gymnastiklærere. Chefen kan
forblive i sin Post i indtil 10 Aar, de andre
Officerer som Regel kun i 4 Aar. Ved Skolen
afholdes flg. Kursus: 1) Officerskursus, der
oprettes i Januar og varer i 3 Maaneder; som
Elever indtræder de Officerer, der efter at have
bestaaet den sidst afholdte Afgangsprøve for
Officerskolens næstældste Klasse er bleven
ansatte i Fodfolket. 2) Kompagnilærerkursus, der
begynder i Oktbr og varer til 31. Marts, med
indtil 60 Elever (c. 10 Officerer og 50
Underofficerer af Hæren og Flaaden). 3)
Gymnastiklærerkursus fra 1. Apr. til 30. Aug. det paaflg.
Aar og hvori kan optages indtil 18 Elever, der
har bestaaet Afgangsprøven for
Kompagnilærerkursus. 4) Repetitionskursus, der begynder
i Oktbr hvert 4. Aar og varer i 14 Dage, med
indtil 51 Gymnastiklærere, der forretter
Tjeneste i Hæren. Undervisningen omfatter af
praktiske Fag: Gymnastik, Vaabenøvelser, Idræt og
Lærervirksomhed, i Gymnastiklærerkursus
tillige Svømning og Dans; i Teori Undervises i
Reglement, Anatomi, Fysiologi,
Bevægelseslære og Pædagogik. Kompagnilærerkursus og
Gymnastiklærerkursus afsluttes med en Prøve,
hvortil Officerer, der har taget
Gymnastiklærereksamen, kommanderes som Dommere af
Generalinspektøren for Fodfolket. Elever, som
bestaar Kompagnilærerprøven, er Kompagnilærere
(Hjælpelærere) i Gymnastik og Vaaben øvelser.
Elever, som bestaar Gymnastiklærerprøven, er
Gymnastiklærere. Skolen meddeler hver af disse
Elever et Vidnesbyrd om den Prøve, han har
aflagt, med Angivelse af de Karakterer, han
har faaet, samt af Hovedkarakteren og Pladsen
i Rækkefølgen. De ikke bestaaede Elever
afgaar fra Skolen med Vidnesbyrd om ikke at
være bestaaede.
K. Ulrich.
Hæresi (gr.) betegner i den kirkelige
Sprogbrug enhver Afvigelse fra det givne
Trosgrundlag, som træder frem i en aabenbar og
bestemt Opposition til dette. Allerede i Ny Test.
tales der om hæretiske Lærdomme, 2. Pet. 2,
1. Tit. 3. 10 jfr Acta 20, 29 og 1. Joh. 4, 3,
og Kirkefædrene er enige om at udtale de
haardeste Domme over for dem, som
fornægtede Fællestroen. Den teoretiske Vildfarelse
førte de nemlig tilbage til en praktisk
Forvendthed; det var efter deres Mening
begrundet i Ulydighed og Hovmod, at den enkelte
skilte sig ud fra, hvad den alm. Kirke lærte. Det
er den samme Betragtning, endnu mere
skærpet, som ligger til Grund for den kat. Kirkes
Praksis; deraf følger Haardheden over for
Kætterne og Fordømmelsen af Protestantismen,
der kun betragtes som en hæretisk Retning.
F. C. K.
Hærfader (oldn. Herjafaðir, egl. Hærenes
Fader), i nordisk Mytologi et af Odin’s
Tilnavne.
G. K-n.
Hærfugl (Upúpa), en Fugleslægt, der
sammen med nogle faa nærstaaende Slægter
danner Fam. Upupidæ af Skrigefuglenes Orden.
Slægtens 5 Arter er af Drosselstørrelse, har 10
Halefjer, et tyndt, bøjeligt og krumt Næb.
Bagtaaens Klo overgaar i Længde og Styrke
Mellemtaaens; Løbets Skjoldbeklædning fortsætter
sig ned i Fodsaalen som hos Lærkerne, med
hvilke de undertiden er sammenstillede. 4. Taa
er sammenvokset med Mellemtaaen i 1. Led.
Fjerene paa Hovedet kan rejses til en Top. De
4 Arter lever udelukkende i Afrika og
Sydasien, kun een ogsaa i Europa.
H. (Hærpop, Vubber, Skovvubbe,
Skidtefugl) (Upupa epops L.) med graa
Fødder, sort Næb, gullig Ryg og Hoved, hvid
Strube og Underside, paa Bugen tegnet med
mørke Længdestriber. Skulder- og Svingfjer er
sorte med brede, hvide Baand, Overgumpen
hvid, Halen sort med et hvidt Tværbaand. Paa
Hovedet findes en Top af brede, gullige, i
Spidsen sorte Fjer, der tiltager i Længde
bagtil. Han og Hun ligner hinanden, ligesom
Ungerne de Gamle. H. yngler i Mængde i Nordafrika,
desuden i en Del af Asien og i Mellem- og
Sydeuropa. Den strejfer uden for Yngletiden
vidt omkr., er skudt i det nordligste Norge,
ja selv paa Spitsbergen. I Danmark skal den
have ynglet til henimod Midten af 19. Aarh.,
paa Sjælland og omgivende Øer endog alm.;
siden 1840’erne er dens Rede næppe fundet i
Danmark. Grunden til dens Forsvinden er
rimeligvis Aftagen af gunstige Ynglesteder i
Forbindelse med Efterstræbelse af den
ejendommelige og aabent levende Fugl. I Norge yngler
den maaske enkelte Steder, i Sydsverige ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
