- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
100

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hærorm - Hærpop - Hærsling - Hærvig - Hærværk - Hæs - Häser, Heinrich - Hæshed - Hæsje - Hästesko, Johan Henrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»H.« har i tidligere Tid været Genstand for
megen Overtro. Overalt, hvor den er optraadt,
betragtes den som varslende Krig o. a.
Ulykker. I Sverige har Almuen anvendt disse
»Ormedrag« til at spaa; man kastede Tøj hen
foran »Ormen«, og gik Ormen over Tøjet,
betød det Lykke, gik den uden om, betød det
Sorg. Disse Larvevandringer er i de senere
Aar ofte blevne iagttagne, hyppig saavel i
Sverige som i Tyskland; i Danmark vides de ikke
at være sete.
C. W.-L.

Hærpop, d. s. s. Hærfugl.

Hærsling, se Skalle.

Hærvig, det gl. Navn for Kalundborg Fjord
ell. rettere dennes inderste Del, som nævnes
hos Sakse. Navnet tyder paa, at denne Vig
stundom brugtes som Samlingssted for den
danske Flaade; den laa ogsaa meget bekvemt,
navnlig for Jyder og Øboer, hvorimod
Skaaningerne havde nærmere til det mere kendte
Samlingssted ved Isøre.
J. O.

Hærværk, Iflg. de ældste bevarede
Lovbestemmelser i de Skaanske og sjællandske
Retsbøger forstodes ved H. det Forhold, at fl.
bevæbnede Mænd efter en forud fattet Plan
voldelig trængte ind i en anden Mands Hus og
der enten tilføjede ham, hans
Familiemedlemmer ell. Folk Slag ell. Saar ell. anden
personlig Overlast ell. bortførte ell. beskadigede hans
Ejendom. Straffen var, foruden de sædvanlige
Bøder, for Hovedmanden en Bod af 40 Mark
til den fornærmede og 40 Mark til Kongen, og
for Medfølgerne en Bod af 3 Mark til hver af
de nævnte Personer, hvilken Bod ogsaa ramte
Hovedmanden, hvor der kun forelaa, hvad man
kaldte Gaardgang, d. v. s. et Angreb med færre
end fem Mænd. Tidlig udvidedes Begrebet H.
dog udover den nævnte Ramme, idet man
opgav Kravet om et bestemt Antal Deltagere, saa
at ogsaa Enkeltmand kunde begaa H., hvilket
da for alle straffedes med Fyrremarksbod (paa
dette Standpunkt staar allerede Jydske Lov),
men til Gengæld udsondredes efterhaanden
Tilfældene af personlig Vold, hvilke henførtes
under Husfredsbrud (se Husfred), og H. blev
saaledes en ved Krænkelse af Husfreden
kvalificeret Ejendomsforbrydelse, der i øvrigt kunde
have Karakteren enten af Ran ell. af
Tingsbeskadigelse. I det første Tilfælde
udelukkedes H. opr. ikke ved, at der forelaa
Berigelseshensigt, og H. kunde for saa vidt betragtes som
en kvalificeret Form for Ran, hvormed det
stemmede, at Hærværksstraffen var 40 Mark,
Ransstraffen 3 Mark. I senere Tid henførte
man derimod alle Tilfælde, hvor der var handlet
i Berigelseshensigt, under Ran, selv om der
forelaa Husfredsbrud, saa at det kun var
Selvtægtstilfældene, der henførtes under H., og H.
blev nu opfattet som en ringere Forbrydelse
end Ran, for hvilket Boden vel stadig kun var
3 Mark, men nu kombineret den strenge
Ærestraf, der derimod ikke ramte den, som begik
H. Ogsaa paa anden Maade ændredes
efterhaanden Begrebet herom, idet det udvidedes
til en Rk. Forhold, hvor der ikke forelaa nogen
Krænkelse af Husfreden. Disse Udvidelser var
ofte vilkaarlige og lader sig vanskelig
sammenfatte under fælles Synspunkter. Bl. a. omfattede
de visse graverende Tilfælde af
Tingsbeskadigelse, men ogsaa den, der ikke vilde fraflytte
et lejet Hus efter lovlig Opsigelse ell. et Hus,
der var ham fradømt, straffedes for H. Med
dette noget brogede Indhold fastholdtes
Begrebet endnu i D. L. 6—14 og forsvandt først
endelig ved Straffeloven af 1866. I Nutiden
bruges H. i daglig Tale om grove Tilfælde af
forsætlig Tingsbeskadigelse, men nogen legal
Hjemmel har Udtrykket ikke, og Straffeloven
anvender det navnlig ikke om det i § 296
omhandlede Forhold, at nogen forsætlig
ødelægger ell. beskadiger fremmed Ejendom. Saadant
Forhold straffes efter Straffeloven med Bøder
ell. Fængsel, i Alm. dog kun efter privat
Paatale, idet offentlig Paatale alene finder Sted,
naar Handlingen har medført Forstyrrelse af
den offentlige Fred ell. har været forbunden
med Overtrædelse af Politiforskrifter.
P. J. J.

Hæs benyttes paa Fyn og i Jylland som
Betegnelse for de store Stakke, hvori Hø, Halm
og Sædafgrøder opbevares under aaben
Himmel. I øvrigt benyttes Udtrykkene H. og Stak
ofte i Flæng; man vil dog altid benytte
Betegnelsen Stak for de større ell. mindre Hobe,
hvori det halvvisne Græs opstilles paa Marken
til Vejring, medens de større Stakke, hvori
den vejrede Afgrøde opbevares, kaldes H.
Nogle Steder er det Formen, som bestemmer
Navnet, idet kun den langstrakte ell.
rektangulære Stak kaldes H. Den skal sættes
regelmæssig, og Afgrøden maa pakkes godt sammen, saa
Vandet kan holdes ude, og Vinden ikke
danner Huller i H.
A. C-n.

Häser [’hæ.zər], Heinrich, tysk
Medicinalhistoriker, f. 15. Oktbr 1811 i Rom, d. 13.
Septbr 1885 i Breslau. Fra 1830 studerede H.
Medicin i Jena og blev Dr. med en Afhandling
De influentia epidemica, 1836 Privatdocent, 1839
Prof. extraord. i Medicin, 1846 Prof. ord. Han
flyttede 1849 til Leipzig og s. A. til Greifswald,
hvor han blev til 1862, da han forsattes til
Breslau. De historiske Studier, han havde
begyndt med sin Disputats, fortsatte han i
»Historisch-pathologische Untersuchungen als
Beiträge zur Geschichte der Volkskrankheiten«
(1839—41) og i Bibliotheca epidemiographica
(1843, 1862). Hans Livsværk blev dog »Lehrbuch
der Geschichte der Medizin und der
Volkskrankheiten« (1845), et Arbejde, bygget op paa
meget betydelige Førstehaandsstudier
(Nybearbejdning I 1875, II 1881, III 1882). Han
skrev ogsaa Scriptores de sudore anglico
superstites
(1847), og under Greifswaldopholdet
udsendte han Nyudgaver af tidligere Værker,
samt »Geschichte christlicher Krankenpflege u.
Pflegerschaften«. I Pitha-Billroth’s Handbuch
udarbejdede han »Übersicht über die Geschichte
der Chirurgie und des chirurgischen Standes«,
og med Middeldorpf udgav han »Buch der
Bündth-Ertzney von Heinrich von Pfolspeundt
1460« (1868). Han stiftede ogsaa et Par
Tidsskrifter og skrev enkelte kliniske Arbejder.
J. S. J.

Hæshed, se Afoni.

Hæsje, se Hørytter.

Hästesko, Johan Henrik, sv. Officer, f.
1741, d. 8. Septbr 1790. Ved Krigens Udbrud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free