Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hævd - hæve - Hævekamme - Hævelse - Hævert - hæve ud - Hævning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tinglæsning derom ved Ejendommens
Værneting — et Provinsialstænderne 1838 forelagt
Lovforslag, der gik ud paa, at kun den
Besidder, der havde tinglæst Adkomst, kunde vinde
H., blev ikke gennemført. Men da et Skøde,
som Hævdsbesidderen senere maatte udstede,
vil faa Paategning om, at han ikke i Skøde-
og Pantebøgerne staar opført som Ejer, vil det
være hensigtsmæssigst for ham at søge opnaaet
fuld Legitimation ved at søge Lavhævdsdom
(se Lavhævd).
K. B.
hæve. I Civilprocessen bruges Udtrykket
at Sagen »hæves«, som Betegnelse for, at
Processen standses, uden at der finder nogen
Paakendelse St. Før Retsplejelovens Ikrafttræden
antoges en Sag at maatte hæves ikke blot, naar
begge Parter var enige om at ønske saadant,
men ogsaa naar begge Parter udeblev, ell.
Sagsøgeren udeblev, og Sagsøgte forlangte den
h., ligesom det ogsaa antoges, at Sagsøgeren
paa ethvert Trin af Sagen indtil dens
Optagelse ensidig kunde forlange den h., dog
selvfølgelig med Pligt til at godtgøre Sagsøgte hans
Ulejlighed og Bekostning. I Modsætning hertil
forudsætter Retsplejeloven af 1916 — i
Overensstemmelse med fremmede
Proceslovgivninger — at Sagsøgte, saa snart han er indtraadt
i Forhandlingen, dermed har faaet et Krav
paa at faa Sagen afgjort ved Dom, som
Sagsøgeren ikke ensidig kan berøve ham. I § 279
opstilles nemlig som den i Alm. gældende
Regel, at Sagsøgeren kun, saalænge han endnu
ikke mundtlig har nedlagt sin Paastand,
ensidig kan hæve Sagen, men ikke efter dette
Tidspunkt. — At en Proces’ Omkostninger
»hæves« ell. »ophæves«, vil sige, at hver Part
maa bære sine Udgifter.
E. T.
Hævekamme, de fra Akselen i et
Stampeværk udgaaende Arme, som løfter Stamperne
lige op, idet navnlig i det ældre Maskinsprog
»Kam« bruges for Tand, saaledes Kamhjul for
Tandhjul. Foruden ved en ligegaaende
Bevægelse kan H. ogsaa bruges ved en vuggende
Bevægelse, saaledes ved Vandhamre, se
Hammer, særlig Fig. 9.
F. W.
Hævelse, Ophævning ell. Svulst,
Intumescens, forsk. fra Tumor, der betegner
Svulst i Bet. af en Nydannelse. H. kan skyldes
mangfoldige Aarsager, saaledes
Vædskeansamling (Blod, Lymfe, Pus o. s. v., udgydt i større,
samlet Mængde ell. indfiltret i Vævsdelene),
Fortykkelse af Vævene, Kalkaflejring o. s. v.
E. A. T.
Hævert er et Navn, der bruges om to forsk.
Redskaber, der tjener til at tage Vædske oven
ud af et Kar. Stikhæverten ell.
Pipetten (Fig. 1) er et i begge Ender aabent Rør,
der har en Udvidelse paa Midten, og hvis
nederste Aabning er saa snæver, at den kan
lukkes af en hængende Draabe. Den øverste
Aabning kan gerne lukkes med en Finger.
Stikker man den aabne H. ned i en Vædske, vil
denne stille sig lige saa højt inde i den som
udvendig. Lukker man nu den øverste Aabning
og løfter H. op, vil der løbe saa megen Vædske
ud, at Lufttrykket oven over Vædsken, der
ved Udvidelsen formindskes, netop sammen
med den løftede Vædskesøjles Tryk kan holde
Ligevægt med Atmosfærens Tryk. Er dette
f. Eks. ligt Trykket af et 10 m dybt Vandlag,
og staar der i H. en 10 cm høj Vandsøjle, saa
maa Lufttrykket paa dette Vands Overflade
være 0,99 af den ydre Lufts Tryk, for at der
skal være Ligevægt. Vil man tage en kendelig
Vædskemængde op af et Kar, hvis Aabning
(Spunshullet i en Tønde) er saa snæver, at
H.’s Udvidelse ikke kan gaa igennem, maa
man suge Vædsken op i H., hvilket f. Eks.
kan ske ved en Gummibold, der er bunden
lufttæt over H.’s øverste Aabning.
Den togrenede H. ell.
Dobbelthæverten (Fig. 2) er kun et bøjet Rør
(Glas, Metal, en Kautsjukslange), hvis ene Gren
stikkes ned i det Kar, fra hvilket Vædsken skal
tages, medens den anden Gren, der er uden
for Karret, naar dybere ned end Vædskens
Overflade (A). Har man ved Sugning ell. paa
anden Maade fyldt denne H. med Vædske, vil
der løbe Vædske gennem den, indtil
Vædskefladen A er sunken ned i Højde med en af
Rørets Aabninger, ell., som Fig. viser, indtil
Vædsken staar lige højt i de to Kar, som H.
forbinder. Anbringes en Skillevæg i H. i Højde
med den lavere Vædskeflade B, saa vil denne
Skillevæg nedenfra modtage et Tryk lig
Atmosfærens (se Hydrostatik) og ovenfra et
Tryk lig Atmosfærens plus Vægten af en
Vædskesøjle, der har Skillevæggen til Grundflade
og den lodrette Afstand mellem A og B til
Højde. Det er denne Vædskesøjle, der er Skyld
i, at Vædsken løber, naar Røret ikke er lukket.
Atmosfærens Tryk har kun den Bet., at det
hindrer Vædsken i at skilles ad. Da dette Tryk
kun kan hæve Vædsken til en vis Højde (Vand
c. 10 m, Kvægsølv 76 cm), kan man ikke med
en H. føre Vædske over saadanne Hindringer
som et højt Hus ell. et Bjerg. Som Eksempel
paa Anvendelse af den togrenede H. kan
nævnes, at da Udgravningen af Kbhvn’s Frihavn
var endt, blev Havnen fyldt med Vand fra
Sundet gennem store H.
K. S. K.
 |
| Fig. 1. Stikhævert. |
 |
| Fig. 2. Dobbelthævert. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
